Apistogramma Borelli: Par eller trio mm?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kong Triton — 13. januar 2015, 12:51

Jeg har planer om at købe nogle ap. Borelli'er. Men skal de helst gå i par eller trio?

Akvariet er på 54 liter med huler, trærødder og masser af planter. Temperaturen er på ca 24 grader. Ellers noget, jeg skal være opmærksom på?

Forslag til andre Apistogramma'er, der kan gå under disse forhold, modtages også gerne. 🙂

Venlig hilsen
Morten

sølvpil — 13. januar 2015, 14:46

Hej Kong triton.
Vil starte med og sige jeg ikke selv har holdt Borelli, så kender derfor ikke deres agressivitet.
Umiddelbart vil jeg sige 1 par er nok i akvarie af den str.

Bruger #937779 — 13. januar 2015, 16:24

Hej
Jeg holder A. Borellii og synes det er en ganske vidunderlig lille fisk. Jeg har tre hanner og 6 hunner i et 530 l. selskabsakvarie. Min oplevelse er, at borelliien er en relativt rolig fisk sammelignet med andre apistogrammer. Jeg ville klart vælge at købe en trio da hannen til tider kan være lidt hård ved hunnen... ligesom ved så mange andre apistogrammaer. Jeg ville overveje at sætte en enkelt anden lille gruppe af fisk ned til dem.

Kong Triton — 13. januar 2015, 16:47

Jeg har læst en masse af de gamle debatter, her på siden, om dem. Og der er som regel også blevet skrevet 1.2, når folk har foreslået dem. Men der er aldrig nogen, der har skrevet, at det er det foretrukne. Bare noget med: "jeg vil foreslå dig 1.2 A. Borelli", når folk har spurgt efter forslag til valg af fisk til fx en 54'er.
Så det var også mit indtryk, at en trio vil være bedst. Men ville lige være sikker! 😉

De skal gå sammen med lidt Oto'er og Galaxy Rasbora, så derfor, jeg har valgt A. Borelli'en, da jeg har kunnet researche mig frem til, at den foretrækker lavere temperatur end andre Apistogramma'er. 🙂

Hugo — 13. januar 2015, 23:31

Jeg ville kun købe et par, min erfaring med flere apistoarter er at en af hunnerne pelser den anden i løbet af en tid...........Specielt i et 54L, hvor den naturligt nok ikke kan svømme væk

Bruger #946029 — 14. januar 2015, 05:15

Jeg har erfaring med netop en trio borelli i et faktisk ganske tilvokset og velstruktureret 54 liters akvarium.
Lige i begyndelsen gik det helt fint, men aggressionsniveauet hunnerne imellem steg betydeligt, da fiskene først var faldet til.
Det endte da også med, som Hugo skriver, at den ene hun en dag havde pelset den anden.

Hvis du ikke i forvejen kender den her hjemmeside, så bør du bestemt kigge nærmere på den: www.dwarfcichlid.com

Kong Triton — 14. januar 2015, 09:34

#7: Ja, den side kender jeg godt. Har også læst en del derinde, og fundet masser af brugbar viden.

#6 & 7: Så I anbefaler, at jeg nøjes med et par? Men hvordan vil fiskene trives i sådan en konstellation? Jeg havde ellers netop fået indtryk af, at flere hunner til en han var at foretrække. 🙂

Hugo — 14. januar 2015, 19:49

Det der med flere hunner er noget overleveret fra malawicichlider eller noget, og det kan ikke bare ukritisk overføres til Apistogrammaer

jacob — 14. januar 2015, 20:15

Har kun meget begrænset erfaringer med Apistogramma...men det kune være spændende at høre nogle erfaringer med par Vs trio :-) Er det noget pjat med en han og flere hunner, eller er der noget om snakken ? Sæt i gang :-)

Hugo — 14. januar 2015, 20:34

Jacob: i #6 Har du mine erfaringer

jacob — 14. januar 2015, 20:39

Har skam set dem, håber at flere vil bidrage :-) gad bare godt vide om det bare en myte at der helst skal være flere hunner..

Kong Triton — 14. januar 2015, 22:30

Jamen, jeg har i dag sat et par Borelli i baljen, på baggrund af Hugos vejledning (tak for det, i øvrigt 🙂 ). Så får vi at se, hvordan det udvikler sig, når de bliver lidt større. Indtil videre kan jeg ikke engang se kønsforskelle på dem, og der måtte da også to medarbejdere, inklusiv ejeren, i Fyns Akvariecentrum til for, at de var sikre på, det var en han og hun jeg fik. 😉

Får hannen likvideret hunnen, må næste træk være, at jeg smider to hunner ned til ham. Så forsøget er såmænd sat i gang, Jacob, hvis man kan sige det sådan! 😀

Sølz — 14. januar 2015, 23:36

Da jeg anskaffede mig a. borelli fandt jeg ud af - ved søgning på internettet, at netop ved borelli va det en god ide med flere hunner, da denne art ikke er monogam. Hannen holder gerne et mindre harem og hunnerne giver ikke noget problem indbyrdes.
Jeg fulgte denne vejledning, og det har fungeret fint;)

Kong Triton — 15. januar 2015, 16:49

Her er så lige et par billeder af dem:






Jeg kan, som sagt, ikke se forskel på dem! 🙂

Kong Triton — 15. januar 2015, 21:05

Ja, der er tydeligvis delte meninger om, om Borelli'en skal gå i par eller trio. Nogle har så åbenbart haft succes med den ene konstellation og fiasko med den, og omvendt. Det lader ikke rigtigt til, at der er et entydigt svar. 🙂

Jeg har som bekendt valgt løsningen med et par. Så må tiden vise, om det var det rigtige valg. 😉

Gider jer, der har haft med denne skønne fisk at gøre, kaste et blik på billederne ovenover, og prøve at give et bud på, hvem der er hvem (i forhold til køn)? 🙂

Sølz — 15. januar 2015, 22:38

Jeg synes, at det er en vanskelig opgave, du har sat os på. Omend ikke andet så på grund af billedkvaliteten:(
Umiddelbart ligner de ikke mine borelli eller de mange, som jeg har set i forskellige forretninger og billeder på internettet:(
Bedre billeder ønskes:D

Bruger #937779 — 15. januar 2015, 23:41

Det må være samme kuld jeg har købt fra, og jeg fik præcist, hvad jeg bad om 3 hanner og seks hunne. Mine "farvede ud" i løbet af et par uger, så du kan sikkert se det snart:) Som bonus info kan jeg fortælle, at mine har fået en del farve sammenlignet med, hvad jeg set tidligere... Så pøj pøj med dem.

Hugo — 15. januar 2015, 23:42

Så vidt jeg han se, så er der rund rygfinne på nederste billede, hun
og spids rygfinne på det øverste billede, han

Men billederne er som tidligere skrevet ikke super

Kong Triton — 16. januar 2015, 16:31

#20
Det lyder godt! Det vil jeg glæde mig til at se! Hvor længe siden er det, du købte dine? 🙂

Her er et par billeder mere:



Der kan I (forhåbentligt) se dem både sammen og hver for sig. Håber de er bedre end de foregående 🙂

sølvpil — 16. januar 2015, 20:24

[citat]Så vidt jeg han se, så er der rund rygfinne på nederste billede, hun
og spids rygfinne på det øverste billede, han

Men billederne er som tidligere skrevet ikke super[/citat]

Ser det samme som Hugo.

sølvpil — 16. januar 2015, 20:42

# 10 Jacob
Mht erfaringer med 1 eller flere hunner til 1 han, er mine erfaringer følgende.

Jeg holder dem helst som par i et 128L "80*40*40".
Starter med en trio, så de selv kan danne par.
Allerede ved 3-4 dagen, efter de er sat ned i akvariet, bliver den overskydende hun jaget rundt, og bliver derfor fisket op.
I de tilfælde jeg kun starter med 1 par, sker der tit de ikke kan enes i akvariet sammen, nogle gange ændre det sig henover tid.
Det kan være ved et koldt vandskifte, eller ved der bliver fodret med levende foder.
VF apistoer, har en tendens til og værre længere tid om og kunne enes, hvorfor skal jeg ikke kunne sige.

Mht flere hunner til 1 han, kan jeg kun få det til og lykkes med godt resultat, i et 250L "100*50*50".

Har gjort det 2 gange med henholdsvis VF Agassizii og VF eremnopyge.

Kong Triton — 17. januar 2015, 11:33

Når I er flere, der ser det samme, er jeg mere tryg. Var sgu lidt bekymret for, at det var to af samme køn, jeg havde fået. Men synes også, at de begynder at blive mere og mere forskellige, efterhånden som de får lidt farve 🙂

jacob — 17. januar 2015, 11:37

#24 Spændende og informativt indlæg :-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.