hvilke fisk til 128 liters akvarie?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

syhler — 11. januar 2015, 23:52

Jeg søger gode råd om hvilke og hvor mange fisk jeg kan putte i mit akvariet på 128 liter.

Jeg har pt
4 små maller
5 guppyer - vil gerne have lidt flere
10 blue jelly rejer
Og 4 sværddrgere som jeg kæmper for at komme af med - en vist ikke helt gennemtænkt gave fra en ven :-(

Jeg vil som sagt gerne ha lidt flere guppyer og tænker også en lille stime rød neon, men jeg kunne godt tænke mig noget lidt større/specielt. Så gode forslag modtages gerne.

skuuny — 12. januar 2015, 09:20

Hvis du gerne vil beholde dine rejer skal du nok ikke vælge noget som er meget større end guppy og rød neon vil når de bliver store nok også gøre et pænt indhug i rejeyngelen du kan læse om fisk som du kunne tænke dig i beskrivelserne her på siden og med hensyn til dine sværdrager så læg dem på annoncerne under bortgives så skal du nok slippe af med dem. Mvh karsten

NKR — 14. januar 2015, 11:20

Hej Karen

Jeg tror, at du står i en situation, som er typisk for mange, der er forholdvis nye akvarister. lad mig prøve at tænke højt for at illustrere hvilke overvejelser du kan gøre dig.

Du vil gerne have flere guppyer og du vil også gerne have rød neon. Prøv at studere disse to websider:

http://www.akvarieviden.dk/fisk/Poecilia_reticulata-756
http://www.akvarieviden.dk/fisk/Paracheirodon_axelrodi-869

Læg især mærke til, at behovet for vandcirkulation er meget forskelligt for de to arter. Læg også mærke til, at de foretrækker temmelig forskellige temperaturer i vandet. Kravene til Ph-værdier (vandet surhedsgrad) er helt forskellige osv. Det kan godt lade sig gøre, men du må indgå en masse kompromiser, købe en masse udstyr og lave en masse arbejde. Alligevel er chancen stor for at ingen af dem trives ret godt. De bliver syge og dør ret hurtigt.

Hvis du gerne vil have flere guppyer, så skaf dig af med sværddragerne (som forøvrigt passer fint sammen med guppyerne, med mindre man gerne vil have guppy- og sværdragerunger, der ikke bliver ædt). Prøv at lade guppyerne få unger, men pas på. Inden længe vil du gerne redde flere af de små fra at blive ædt af de voksne. Så køber du en fødekasse, et opvækstakvarium og et artemiaklækkeri. Pludselig har du huset fuld af akvarier med guppyer i alle størrelser og faconer, som ingen vil have og som derfor ryger ud i toilettet, når der bliver for mange. Så finder du ud af, at du må have lidt system i tingene, begynder at læse om kromosomer og genetik, bruger mere og mere tid på at sortere unger, skaffe levende foder og tage på udstillinger. Lyder det ikke herligt?

Hvis du gerne vil have en stime store, flotte rød neon (10-12 stykker til 128 liter), så skal du sætte dig ind i den genre, der hedder regnskovsakvarier med blødt brunt vand, lav PH, masser af trærødder og svag belysning. Det kræver lidt planlægning, men er meget spændende, udfordrende og meget flot, når det lykkes.

Du skal bare ikke prøve at kombinere guppyer og rød neon. OK?

B_Bekker — 14. januar 2015, 11:53

#3 Det forstår jeg ikke helt.

Hvis man kigger på artsbeskrivelserne her på siden er der meget godt sammenfald mellem forholdende, men hvis man kigger på de to link du har sendt er der himmel vid forskel på dem.

Hvis man så sammenligner akvarieviden.dk med artsbeskrivelserne der står her på siden, så er man komplet forvirret.

F.eks. er 60l nok til Rød Neon på Akvarieviden, men her på siden skal man have 80l og du foreslår 128 (ved godt det er spørgerens akvarie størrelse). Cirkulation og temeratur er heller ikke særligt sammenfaldende.

Det er svært som ny akvarist at finde hoved og hale i alle de info. Hvordan ved man hvad der er rigtigt og hvad der er forkert?

ThomasBallerup — 14. januar 2015, 11:57

mine guppy spiser ikke rejer, i hvertfald ikke noget antal der påvirker bestanden målbart.
neon gør ! specielt de mindste rejer, de lader måske nok de voksne være,
så du vil bare ikke opleve at få unger.

ThomasBallerup — 14. januar 2015, 12:01

Det er rigtigt nok hvad NKR skriver, mht neon-guppy kombinationen
MEN jeg har gode erfaringer med at holde neon og guppy sammen
postevand på 26-27 grader, og masser af plads.

Ikke alle går vildt op i "rigtigt" biotop design
samt helt optimalt sammensætning af fiske typer.
men det er rigtigt at de fleste oplever alle mulige typer problemer med neon, hvis man ikke gør det helt rigtigt.

NKR — 14. januar 2015, 12:51

#4: Jeg er helt enig, Bo. Det er frygtelig forvirrende hvad der kommer op af oplysninger, hvis man prøver at søge fakta om denne hobby på nettet. Min pointe var blot, at det kan være en fordel at tænke lidt frem og måske forestille sig, hvad det skal blive til på lidt længere sigt. Det er svært, men kan være en hjælp, når man skal prioritere hvor meget tid og hvor mange penge man vil bruge på akvarier.

jacob — 14. januar 2015, 13:10

Fint eksempel på at man selvfølgelig finder info om en art flere forskellige steder, og ikke bare stoler blindt på en enkelt artsbeskrivelse...

Mutti1 — 14. januar 2015, 14:31

Hej Syhler

Sommerfuglecichliden er en meget smuk fisk og så er den interessant at iagttage. Køber du et par vil du se hvor glade de er for hinanden. Svømmer sammen og spiller op til hinanden. Min afdøde hun hentede sågar hannen, når hun syntes der var noget foder, som var særligt lækkert han skulle smage. En super dejlig lille cichlide, som jeg personligt aldrig bliver træt af at kigge på. Den er dog lidt sart, så du skal være meget opmærksom på værdierne i akvarievandet.

Ps. Du skal nok nøjes med et par af denne art, da de er lige så territoriale, som alle andre cichlider, når de lægger æg osv.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.