Fiskedræber kur?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

aeoeaa — 9. januar 2015, 12:31

Hej Alle,
Jeg har begyndende hvide prikker på halerne af mine to platy, og det vil jeg jo gerne gøre noget ved i en ruf. Jeg har læst en masse tråde om det, for at finde ud af hvad jeg kan gøre. Mulighederne er så vidt jeg kan se saltkur (som ikke dræber parasitten, men hjælper fiskebasserne), varmekur, UV-filter og medicin. Nogle af trådene modsiger hinanden lidt, så ret mig hvis jeg tager fejl, eller der er andre alternativer.

Jeg har ikke lige penge til et UV-filter, så jeg tænker at medicin (faunamor) evt. kombineret med salt og varme er sagen.

- Men det er jo ikke lovligt at sælge medicin til vores fisk i DK, så hvad gør jeg? Jeg har forstået det sådan at det er lovligt at købe det i udlandet, er det korrekt?

Jeg har søgt lidt rundt på nettet for at finde et sted at købe det, men indtil nu uden held. Er der en der har et link?

På forhånd tak! 🙂

Hugo — 9. januar 2015, 12:35

Varmen op på 32 grader i en uge, men lav et vandskifte først, og glem alt det andet

aeoeaa — 9. januar 2015, 12:41

Det lyder simpelt! 🙂
Har du slev prøvet dette med godt resultat - eller er det noget du har hørt om?

(Bare lige for at være sikker) *rødmer*

Hugo — 9. januar 2015, 12:43

Det er den eneste kur jeg har prøvet på fiskedræber de sidste 10 år......2 gange.

aeoeaa — 9. januar 2015, 12:44

OK, jeg tror jeg prøver det. Jeg har skiftet vand (30%) den anden dag, skal jeg så skifte igen?

Hugo — 9. januar 2015, 12:51

ja! tit hænger udbrud lidt sammen med ½ skidt vand(fiskene er ikke så stærke)

aeoeaa — 9. januar 2015, 12:54

Ok, det gør jeg.
Sidste ting: Knalder jeg bare op for varmelegemet, eller skal det foregå gradvist?
Tak for hjælpen!!! 😀

Hugo — 9. januar 2015, 12:56

Jeg har bare skruet op, gradvis kommer jo lidt af sig selv

Cola — 9. januar 2015, 13:02

Køb noget esha2000 & esha ext på zooplus. Det er altid rart at have, hvis man skulle få brug for det.

aeoeaa — 9. januar 2015, 13:04

Tak igen, Hugo! 🙂

#9 Hvad er det for noget?

Bruger #593897 — 9. januar 2015, 13:15

Enig med Hugo. Har også selv brugt varmekur med det ønskede resultat.

Mutti1 — 9. januar 2015, 17:33

Svar på dit spørgsmål til #9: www.zooplus.dk er en dansk hjemmeside fra et tysk firma. Du kan læse om medicinen esha2000 og esha exit på deres hjemmeside.

Held og lykke med kuren 🙂

Mutti1 — 9. januar 2015, 17:33

aeoeaa — 9. januar 2015, 18:07

Takker!
Der er skiftet vand og skruet op for varmen. Den er pt. på 28C, det går ikke så hurtigt. Skalaen på varmelegemet går op til 34C, så jeg burde kunne klemme den op på 30-32 stykker.
Der er også bestilt esha200 og exit fra zooplus samt faunamor fra en anden tysk side, så har jeg det i baghånden hvis det andet ikke virker.

Jeg prøver lige at huske at skrive en tilbagemelding her om hvordan det går, det savner jeg tit i gamle tråde.

God weekend!

aeoeaa — 11. januar 2015, 21:44

Mit varmelegeme har lidt svært ved at holde temperaturen helt oppe. Den ligger mellem 29 og 30C, men jeg håber det er nok. Der ser ud til at være en lille bedring på de to ramte fisk. Kan det passe at man kan se det allerede?

Hvor længe skal jeg holde temperaturen oppe? Er en uge nok? - Flere steder har jeg læst ti dage, det svinger lidt.

Cola — 11. januar 2015, 22:27

Jep 10 dage. Det er vigtigt at temperaturen ikke kommer under 30c.

aeoeaa — 11. januar 2015, 22:31

Hmm, jeg prøver at hæve temperaturen i rummet et par grader. - Ellers må jeg skaffe mig et bedre/ekstra varmelegeme. Den ene af de ramte platyer i øvrigt lige gået i gang med at føde! 🙂

Hugo — 12. januar 2015, 00:10

tiden tæller først fra det tidspunkt temperaturen er over 30 grader

Mutti1 — 12. januar 2015, 07:24

Min fiskepusher gjorde mig opmærksom på, at iltniveauet falder, når temperaturen hæves. Så med din malles særlige behov for ilt, skal der måske tilføres noget ilt under varmekuren!

aeoeaa — 12. januar 2015, 09:03

Min malles særlige behov? Jeg har to chaetostoma sp., måske forveksler du mig med en anden? - Anyway, der er godt med planter og luftpumpe, så det skulle være ok.

annapwt — 12. januar 2015, 09:53

Jeg har også døjet med fiske dræber (Ichtyophthinus Multifilis)
Jeg købte Esha Exit og Esha 2000 og behandlede akvariet i cirka 14 dage. Resultatet var at efter en uge var alle hvide prikker væk, og 0 fisk mistede livet. Du skal bare være opmærksom på at medicinen (i hvertfald esha 2000) indeholder kobber, som rejer ikke så godt kan tåle, så hvis du har rejer er det nok ikke så god en idé🙂
Med hensyn til varmekur. Jeg prøvede før jeg købte medicin, men mine maller fik det meget skidt og havde svært ved at trække vejret, så jeg droppede det.

Mutti1 — 12. januar 2015, 10:10

20# Jeg har læst i artsbeskrivelsen her, at de gerne vil have iltrigt vand (det står der også på planetcatfish), men det kan da også godt være, at dit akvarie er helt fint iltet:)

21# mine rsc rejer og amanorejer klarede en kur på 8 dage helt fint:)

aeoeaa — 12. januar 2015, 17:13

Jeg tror mine maller klarer sig ok. Jeg synes ikke de har ændret adfærd overhovedet, men jeg holder stærkt udkig!
Rejer har jeg ingen af endnu, så det er fint.
Pletterne er som sagt i bedring, men ikke væk.

Jeg regner med at få medicin her en af de næste dage, men ved ikke om jeg vil anvende det. Tror lige jeg venter og ser; så længe det ikkebliver været, vil jeg gerne undgå medicin. Der er jo også salt...

aeoeaa — 14. januar 2015, 19:01

Jeg fik Esha2000 og Exit med posten i dag.

Jeg har ikke været ellevild med varmekuren. - Først så det ud til at der var en smule bedring på de to platyer, nu ser det ud til at det er en smule værre igen. Min dværggurami hun ser dog ud til at have det meget bedre. Den havde ikke hvide pletter men bare underlige farver; det er væk nu.

Jeg fik støvet mit skoletyske af, men så vidt jeg kunne tyde i brugsforvirringerne, er der ikke noget med foder, filter, temperatur eller lignende man skal tage højde for hvad angår de to typer medicin; det er kun et spørgsmål om rigtigt dosis på dag 1, 2 og 3.

Så nu er varmekuren kombineret med Esha2000 og Exit.

Håber det hjælper, ellers forsøger jeg med salt og/eller Faunamor.

Der er en del grøn farve i det medicin, pytten ligner et 80'er disco... *blink*

Kristina.m — 14. januar 2015, 20:53

Stiller lige et spørgsmål under dit indlæg for mine har også fået hvide pletter 🙁
Hvor meget salt skal man bruge pr 100l ?

aeoeaa — 14. januar 2015, 20:57

Jeg er temmelig sikker på det hedder 1-2 g pr. liter.

Der er en del tråde herinde om det. Prøv at søge på Google og klik på nogle resultater fra den her side.

aeoeaa — 17. januar 2015, 16:43

Så er det vist på tide med en update på behandlingen. Det går mildest talt ikke særlig godt! 🙁

aeoeaa — 17. januar 2015, 16:43

Så er det vist på tide med en update på behandlingen. Det går mildest talt ikke særlig godt! 🙁

De to dværg guramier har det fint. De mange platy unger har det også fint, der er død en enkelt, men det er vel hvad man kan forvente med ca. 60 unger?! De to voksne platyer har fået det værre. - De gemmer sig en del i bunde bag planterne, og pletterne på deres haler er blevet større.

De to maller har også ladet livet. Jeg har ellers holdt meget øje med dem, men det gik altså stærkt; de var ikke til at redde. Æv.

Varmekuren kører fortsat, men der er snart gået ti dage, og så regner jeg med at skrue ned for temp igen.

Jeg har desuden lavet en 3 dages standard behandling med Esha2000 og Exit i kombination. Jeg troede først det virkede, men det ser ud til at eneste effekt er den pæne grønne farve vandet har fået...

Jeg er kommet tvivl om hvorvidt det overhovedet er fiskedræber. Burde der ikke komme mange flere små hvide prikker på fiskene? - De vokser sig bare større dem her. På den ene platy er den oprindelige lille hvide prik blevet til en ca. 1 cm lang stribe på ca. 2 mm bredde.

Jeg modtager gerne inputs, jeg er lidt på herrens mark, synes jeg. Jeg har som sagt planer om at stoppe varmekuren, men overvejer om jeg skulle fortsætte med medicinen? - Jeg har også noget Faunamor, så det var også en mulighed. Eller saltkur.

Hvad siger I?

Bruger #593897 — 17. januar 2015, 17:19

Hvis hverken varmekur eller Exit virker, kan du være ret sikker på, at det IKKE er fiskedræber. Det er dog vigtigt at varmekuren udføres korrekt, dvs. mindst 31 grader (målt præcict) konstant i mindst en uge. Og behandlingen med Exit skal ofte være den forlængede 5-dages kur. At pletterne ikke bliver flere men større passer slet heller ikke med fiskedræber. Et eller flere tydelige billeder ville gøre det nemmere at diagnostisere.

aeoeaa — 17. januar 2015, 17:25

Jeg arbejder (stadig) på et billede... - Men har kun mobilen, så det er ikke så nemt, når de gemmer sig lidt!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.