Problemer med at opstarte lille akvarie på 30 L med Kribensis og neonfisk
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Otil — 3. januar 2015, 11:47
Hun fik akvarie inden jul og det stod i 10 dage med vand tilsat Femanga AquaFit, 2 planter og grus.
Desværre er det ikke gået godt med at få fisk til at overleve i akvariet. Først fik vi 10 neonfisk, der efter 2 dage døde. Derefter skiftede vi ca. halvdelen af vandet og skilte og rensede filteret. Derefter prøvede vi med et nyt kuld neonfisk + 2 Kribensis. Dagen efter var neonfiskene og den ene Kribensis død. Derefter ventede vi lidt for at se om den sidste Kribensis ville klare det. Det så du ud til og vi købte derfor 2 mere, så den ikke skulle være alene. Her til morgen ser det så ud til at den gamle Kribensis nu ikke har det så godt.
Vi har taget et par vandprøver undervejs, og vi kan se at der er noget nitrit i vandet. Prøverne er lige på grænsen imellem gul og orange. Tempraturen har hele tiden ligget imellem 24 og 27 grader... også under vandskifte.
Af teknik indeholder akvariet et TR Akvarievarmelegeme på 25W og et Dennerle Nano hjørnefilter. Vi har sat filteret så den sender vandet op over vandspejlet for at øge iltningen.
Vi vil idag skifte halvdelen af vandet igen, og tage forbi dyrehandleren for at få noget Toxivec imod nitrit og andre affaldsstoffer.
Hvis nogen af Jer har andre forslag eller har prøvet noget tilsvarende hører vi gerne om det. Vi er også lidt i tvivl om hvorvidt vi kan skifte vandet for meget og for tit. Er det iøvrigt en mulighed at skifte alt vandet eller skal man så starte helt forfra med akvariet...? og hvad gør man så med fiskene i mellemtiden ..??
Håber at høre fra nogen af Jer ...
Cola — 3. januar 2015, 11:55
Derudover skal i finde jer nogle fisk, som rent faktisk kan gå i et kun 30 liters akvarie, hviket neon og kribensis ikke kan. Akvariet er for småt til dem, de vil mistrives med evt død til følge, pga sygdomme og dårlig vandkvalitet.
Ukendtnavn — 3. januar 2015, 12:04
Ukendtnavn — 3. januar 2015, 12:06
Ukendtnavn — 3. januar 2015, 12:07
Ukendtnavn — 3. januar 2015, 12:08
Ukendtnavn — 3. januar 2015, 12:11
Ukendtnavn — 3. januar 2015, 12:19
Cola — 3. januar 2015, 12:20
JeppeC — 3. januar 2015, 12:32
Der er flere ting der desværre er gået galt for jer. Et 30L akvarium er ikke særligt stort, så det er derfor begrænset hvilke arter og antal et sådant akvarium kan bære. I følge artsbeskrivelserne her på siden kræver neonfisk mindst 80L mens Kribensis kræver mindst 128L. Fælles for dem begge er også, at de kræver tæt beplantning for at trives.
Læs mere om arterne her:
Kribensis: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=14256
Neon: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10916
Et andet problem er også at I har sat alle fisk ned på én gang. Selvom akvariet har kørt i 10 dage, så er det lille filter og bakteriekulturen slet ikke forberedt på så stor en belastning der pludselig er tilstede. Både pga. fiskene og deres afføring men også pga. affaldsstoffer fra fodring. Hvis I f.eks. kommer til at overfodre, hvilket mange begyndere ofte gør, så får det hurtigt vandkvaliteten til at blive rigtigt dårlig. Hjørnefilteret er bestemt heller ikke det bedste filter, så det er begrænset, hvor meget det kan klare. Jeg ville nok anbefale et lille spandfilter. Jeg benytter en Hydor Prime 10 på mit 60L Dennerle og den er jeg rigtigt glad for. Den er meget støjsvag, effektiv og har en god filtervolumen. Og så er den billig.
Du nævner også at I har skilt filteret ad og renset det. En misforståelse her er, at filteret skal renses 100% rent. Det skal det ikke. Filtreringen i akvariet foregår mekanisk og biologisk. (Man kan dog også benytte kemi for at fjerne affaldsstoffer. F.eks. materialer der trækker fosfat og silikat ud af vandet m.m.). Den mekaniske filtrering er det, vi kan se med øjet. Altså synlig snavs som filteret suger op. Den biologiske filtrering er den vigtigste. Det er bakterier som nedbryder affaldsstoffer til mindre farlige affaldsstoffer. Nitrogen-cyklussen kalder vi det. I den cyklus nedbrydes det giftige ammoniak (NH4) til det lidt mindre giftige NO2 (nitrit) for til sidst at nedbryde NO2 til NO3 (nitrat). De fleste fisk kan godt tåle, at der er en god mængde nitrat i vandet, men som sagt er Neon-fisk mere sarte. Nitrat er primært det vi fjerner ved vandskift, forudsat at akvariet er i balance, men det er også et næringsstof for planter. Derfor kan man godt sige, at planter "renser" vandet - i hvert fald for nitrat, men de kan ikke klare det alene. Har man en meget lille fiskebestand og derved en lav belastning samt en stor mængde planter i et større akvarium, kan man dog godt opnå en balance hvor vandskift skal foretages meget sjældent.
Tilbage til bakterierne. Disse bakterier lever i hele akvariet. Både i gruset men især også i filteret. Derfor ønsker vi ikke at fjerne alle disse bakterier og slå dem ihjel. Så næste gang du renser filter, så skyl det forsigtigt i vand fra akvariet og få det værste snavs væk. Men behold lidt snask, så bakteriekulturen i filteret stadig er der.
Mit råd er at starte forfra. Drop kemiprodukterne mod affaldsstoffer og sæt jer ned og find nogle arter som passer i akvariets størrelse og læg en plan. Følg evt. Tropicas guide som #Cola nævner. Køb en del planter fra Tropicas nemme kategori og lad tingene tage den tid det tager.
Skift 30% vand om ugen. Brug kun lidt foder 1 gang dagligt. Alt foderet skal spises indenfor 2-3 minutter. Spring gerne en dag over. Fiskene kan sagtens gå flere dage uden foder.
Når I opdager problemer - hvis fiskene opfører sig mærkeligt - skift da 50% vand. Den bedste kur er vandkvalitet. Det får fiskene, ja og hele akvariet, til at trives.
Hemmeligheden til at have et nano-akvarium er god beplantning, få og små fisk samt at holde sig til sine ugentlige vandskift. I et lille akvarium er der nemlig en meget lille fejlmargin. Overfodrer man og/eller har man for mange fisk, så bliver du straffet med det samme, da den lille vandvolumen og det lille filter bliver overbelastet lynhurtigt. I et stort akvarium er der plads til fejl, men det bliver hurtigt farligt i et nano.
I har fået en uheldig start, men jeg håber stadig, at I har modet på at fortsætte, for det er en fantastisk hobby. 🙂
Rasmus Bech — 3. januar 2015, 12:32
Jeg synes den pumpe som følger med er noget være L"*
så efter at ha haft akvariumet i en uge købte jeg et hænge filter til det
og det fungerer super godt, kan godt anbefales 😀
her er et Ling: http://www.akvariebutikken.dk/product/aquaclear-50-haengefilter-106/
i mit akvarium har jeg rejer så bruger også denne her så de ikke bliver suget ind 🙂
http://www.akvariebutikken.dk/product/fluval-edge-forfiltersvamp-559/
og husk akvariumet skal mindst stå en uge uden fisk før man må putte fisk i 🙂
fx. få 5 liter akvarie vand fra din dyrehandler og bland op med vand fra vandhanen 😀
som grus så prøv og læs og Natur soil,
http://www.zooplus.dk/shop/fisk/dekoration_akvarium/akvariegrus/319265
MVH Rasmus 😀 held og lykke 😀
ThomasBallerup — 3. januar 2015, 16:26
HVEM har anbefalet jer, Neon ? Kribensis ? til et 30 liters ?
Det anbefales at læse artsbeskrivelserne grundigt INDEN køb,
der er nogle ganske udemærkede via dette forum:
for kribensis
http://www.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=14256
for Neon
http://www.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=11127
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.