Co2 dosering - nybegynder med co2.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

maistro — 25. december 2014, 16:13

Har lige tilsluttet mit nyindkøbte co2 anlæg. Talte boblerne som løb op af den lange co2 stige som fulgte med. Co2 boblerne er rigtig små når de kommer til toppen som jo er meningen. Talte co2 boblerne i 1 minut og der kom 69 bobler. Er det for mange ?, når akvariet er 275 liter + 70 liter sump. Har en del planter, men nogle få af planterne er skadet, dog ikke de nye blade på samme plante. Vil det være en god ide at fjerne de skadede blade med det samme ?
Får en bekendt til at hjælpe med forklaring af KH testsættet. Vandets hårdhed er 15dH. iflg. vandværket. Har tænkt mig, at sætte tænd og sluk ur på co2en.
Mvh. Michael.

ipsen — 25. december 2014, 17:19

det er helt fint med ca 1 bobel i sekundet. og en god ide med tænd/sluk ur.

ja, tag du bare de skadede blade af, de bliver jo alligevel ikke gode.

når du nu er begyndt med co2, så husk også flydende gødning, nu vil planterne jo vokse hurtigere, så de behøver også mere næring.

ThomasBallerup — 25. december 2014, 17:38

Har du PH måler?
Check ph inden co2 startes, og mål igen lige inden du slukker, hvis det er faldet 0.1 er det fint, pas på hvis du måler fald på 0.2 kan det være lige i overkanten.

USB_akvariegødning — 25. december 2014, 17:57

Det er nu nok mere end tvivlsomt at der er chance for den del ved en KH på 15, vil akvariets vand formentlig stadig være basisk...
Over pH 7 kan planterne have meget svært ved at optage mikronæringsstoffer ...

Boble tælling kan man ikke regne med overhovedet for antallet af bobler og størrelse varierer fra gang til gang, derfor vil der ikke blive tilført samme mængde og endvidere er akvariets volume afgørende for hvor meget co2 der skal tilføres...
Istedet for alt gætteriet, kan du investere i en dropchecker/permanenttester, den vil give et godt billede visuelt af om der er nok co2 i vandet.. husk der skal anvendes en bestemt KH værdi på det vand der kommes i "boblen" på testeren ellers er visningen ikke korrekt..

Du kan læse om hvordan den fungerer og hvad der skal til her... http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/55-co2ogco2-opskrifter/1017-sadan-anvender-du-dropcheckeren

maistro — 25. december 2014, 18:04

Der fulgte med. 1 stk. KH test fra JBL samt et sæt som hedder CO2 Plus pH fra JBL, samt et Tetra pH testsæt. I CO2 testsættet er der sådan et apparat med 2 sugekopper på, som skal sidde i akvariet for at vise pH-værdien. Farverne deri varierer fra gul til lysegrøn til mørkere grøn og ender op i at være mørkeblå, de samme farver som dem som fulgte med en tabel, som viser pH / KH ved en given mængde co2 - tror jeg. Ved ikke hvordan det virker, men håber på hjælp fra en bekendt, som forhåbentlig kan forklare mig hvordan jeg skal gøre. Altså når han har tid naturligvis.

USB_akvariegødning — 25. december 2014, 18:14

Det lyder som om der er sådan en dropchecker med i sættet, men husk at kontrollere hvilken KH væsken har der er med, enkelte leverer en komplet væske og andre skal der tilføres særskilt KH-væske og en indikator, hvilket er den der giver farven og farveskiftet... den skal byttes ca. hver 14'ende dag, da den slides op....

ipsen — 25. december 2014, 18:23

#3
jeg har sænket min PH værdi mere end 1. og der er ikke nogle som helst problemer.

så jeg tror at du har misforstået noget!

maistro — 25. december 2014, 18:28

Fandt også lige ud af, at der var en dropchecker som denne med, fra Dennerle .




Nu skal jeg bare fine ud af hvordan den virker.

ThomasBallerup — 25. december 2014, 20:33

>jeg har sænket min PH værdi mere end 1. og der er ikke nogle som helst problemer.

med CO2 ?? lyder vildt hvis det er med vilje,
det har jeg også prøvet, og hos mig var resultatet at alle fisk døde,
og det var bestemt ikke med vilje.

raverlution — 25. december 2014, 21:02

Den dropchecker hælder du væsken i toppen og så i akvariet med den 🙂

Thomas jeg har en PH i hanevandet på 8.2 og en kh på 6 og jeg kører med PH ned på 6.40 og det er helt uden problemer, mine discus er ikke spor generet af det 🙂

maistro — 25. december 2014, 21:22

#10 billedet af dropcheckeren vender vidst forkert på billedet, det hvide skal vende opad ikke ?. Vædsken skal være oven over de 2 sorte o-ringe og den blå vædske skal flyde rundt omkring det hvide i dropcheckeren, er det korrekt ?

raverlution — 25. december 2014, 21:29

ja det er helt korrektB)

ipsen — 25. december 2014, 21:53

#9

jeg har - også en ph værdi over 8 i vandhanen, og jeg har sænket ph-værdi til ca 6,85.

det er med co2, og med fuldt overlæg.
jeg har 6kg co2 flaske. bruger en flaske ca hver 2. måned.

jeg har ikke målt hvor mange ppm co2 der er i vandet, men skulle gerne være ca 30. men kan kun sige at det kører perfekt. oven i købet yngler flere af mine fisk i akvariet.

har du målt hvor mange ppm co2 du har?

maistro — 29. december 2014, 21:53

Min JBL CO2 PH Permanent Tester viser grøn med det co2 som jeg kommer i akvariet. Er det ensbetydende med at min KH er imellem 8-12 ?
Kan læse at mørkeblå er for lidt co2
Lyseblå er ok.
Grøn er ok. Når jeg kikker i testeren tror jeg den viser grøn
Lysegrøn er ok.
Gul er for meget co2 er det korrekt.
Fiskene ser ud til at trives og nogle af planterne er begyndt at give iltbobler fra bladene.

maistro — 30. december 2014, 12:26

Håber på lidt kommentarer angående Co2 permanent testeren.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.