Skift fra Mbuna til Tanganyika.. forslag?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Diezel — 15. december 2014, 13:51

Hej AS

Jeg har over længere tid haft en ide om at skaffe mig af med mine Mbunaer. Jeg finder bare ikke Mbuna spændene, og vil prøve noget nyt. Derfor er valget endt på tanganyika, da der findes så mange forskellige adfærd, former og farver. Der er, som jeg læser det, også rig mulighed for at få meget forskellige fisk i samme akvarie.

Mbunaerne er stadig i akvariet, og dette er et forsøg på at skaffe lidt viden om sammensætning, inden akvariet står helt tomt, med muligt impulskøb til følge (hvilket jeg ved vil ske med et tomt akvarie!)

Dette er lidt en ide om en sammensætning indtil videre, kom gerne med input om for og imod valgene. Kan det lade sig gøre? eller er det helt i skoven. Akvariet er et langt 720l.

http://cichlids.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=13469 Neolamprologus multifasciatus
- flok, 20stk

http://cichlids.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=13460 Julidochromis marlieri
- 1 par/trio (alt efter hvad er bedst par vs trio)

http://cichlids.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=13464 Altolamprologus compressiceps
- 1 par/trio (alt efter hvad er bedst par vs trio)

http://cichlids.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=13462 Paracyprichromis nigripinnis
- flok, 10-12stk

http://cichlids.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=13550 Ophthalmotilapia ventralis
- harem (1.3), 4stk

http://cichlids.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=13535 Cyprichromis sp. "leptosoma jumbo"
- flok, 10-12stk

http://cichlids.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=13823 Tanganicodus irsacae
- 1 par/trio (alt efter hvad er bedst par vs trio)

Dette er første udkast til sammensætningen, kom meget gerne med forslag, da jeg er ny indenfor tanganyika verdenen. Jeg ved der findes mange spændende sandsild, men Neolamprologus multifasciatus er lidt et krav da jeg har en ide om de vil være sjove for min datter, på knapt 4 år.

Indretningen er tænkt med noget stensætning i venstre side, og en mindre bunke 2/3 henne, og lad resten være sand. Så er der plads til 2 par/trio hulelegere, sneglehuslegere forskellige steder på sandet (med sneglehuse selvfølgelig) og fritsvømmere i de åbne vandmasser.

ps.: hvis der bliver plads til en tanganyika ål, og eller en krabbe fra samme sø ville det være super, igen for at tilgodese min datters interesse.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.