325L Mbuna - In the making

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

frimann85 — 12. december 2014, 11:31

Hej - hermed en lille tråd om mit 325L Mbuna fra start til slut.

Overvejelserne:
Det er længe siden jeg har haft et akvarium, men nu er pladsen endelig til det igen og så skal det altså være. Det typiske scenarie: Jeg har før hen haft mindre selskabsakvarier med guppy, Molly osv. men nu er det tid til at prøve noget andet. Jeg er fascineret af farverne på Mbuna og elsker baggrundene fra RockZolid, så det burde give sig selv.

Teknik:

Lys: Akvariet er købt uden armatur/lys, så dette var første udfordring. Jeg kiggede rundt på nettet efter et brugt armatur i sort, men de er svære at støve op. Jeg var lidt for nærig til at give ca. 2000,- for et nyt og valget er derfor faldet på JMB LED lys.
Pumpe: Akvariet blev købt med en større Eheim spandpumpe, så overvejelserne var egentlig ikke så mange... Men men men... Så fik jeg øjnene op for de fine RockZolid baggrunde og efter en hurtig samtale med Unimati (og gentagende læsning af tråde på diverse fora) var der ingen tvivl.. Baggrundsfilter er et must! For en 'nybegynder' er det lidt af et projekt, men jeg kan næsten kun forestille mig, at man er glad for det ekstra arbejde i starten, sammenlignet med utallige slamsugninger af bund.

Nyindkøbt akvarie:



Baggrund:

frimann85 — 12. december 2014, 11:33

Så er der boret hul til indløbsrist:

frimann85 — 12. december 2014, 11:40

I går skulle jeg så forsøge at fitte baggrunden i akvariet. Det var lidt en udfordring, og det krævede at jeg klippede liiige lovlig meget af det ene hjørne. Jeg håber jeg kan 'dække' hullet forsvarligt af med silikone. Da den endelig var på plads, ville jeg lægge dækglas på for at se det med lys på, inden limning skal finde sted... Søreme om baggrunden ikke lige er 1-2mm for høj et par steder, og så er gode råd dyre. Jeg ringede til Ole hos Unimati og han rådede mig til at benytte en vinkelsliber og forsøge igen... Nu har jeg ikke lige en vinkelsliber, så det blev i stedet til en slibemaskine der - langsomt - men nænsomt sliber baggrunden til. Det er så heldigt at den har opsamler på, så det var begrænset hvad der kom af støv i akvariet, men det skal naturligvis 'endevendes' med børstning af baggrund, støvsugning samt våd klud.

Det er da i øvrigt nogle forfærdelig små billeder jeg får lagt op...

M Holm — 12. december 2014, 12:20

Det er altid skidetræls når tingene ikke lige går som planlagt 🙂

Men ellers en super fed baggrund, det skal sgu nok ende med at blive et ganske pænt akvarie 😀

frimann85 — 14. december 2014, 18:39

Så blev filteret installeret.



Pumpen pakket ind for redundans.

Andersen01 — 14. december 2014, 19:26

Jeg ved ikke om den er god nok det powerhead der.. Jeg blev ivertfald utroligt skuffet da jeg så hvordan den store model var.. Så meget smæk er der heller ikke i den..

frimann85 — 14. december 2014, 20:21

Den er opgivet til 1150L i timen, men må se hvordan den performer. Ellers må jeg skifte til et andet mærke 😉 Heldigvis relativt simpelt 🙂

tjalfe32 — 14. december 2014, 20:30

Vil råde dig til at begynde at spare sammen til en bedre pumpe. Den levere slet ikke det den er opgivet til og slet ikke når den skal trække vandet igennem filteret. Kan ikke huske hvad tråden hedder men der var en der testede de forskellige hydor og l/h.

Eheim, aquabee og aquaclear er de foretrukne til at trække filter. Jeg kan bedst li aquabee da jeg ikke har prøvet eheim endnu.

Ved ikke om du har planer om en ekstra pumpe men det er nok en god ide evt kig på streampumper

gallus — 14. december 2014, 20:44

Hej..

Det ser også ud som om den pumpe ligger helt nede ved bunden af filteret.. Hvis det er meningen du skal have en slange på, og udstrømmer i overfladen, kommer pumpen til at skulle løfte 40-45 cm. Mener den er sat til at kunne klare 70cm, men så kører den absolut ikke de 1150L/T.

Jeg bruger selv de hydor pumper, men hvor vandet skal løftes meget, finder jeg en anden...

Crahbek — 14. december 2014, 21:10

Jeg kan kun tilslutte mig koret af kritikere omkring Hydor. Bruger selv en i et akvarium næsten magen til dit - blot et Juwel Rio 240. Og den performer mildest talt elendigt!

frimann85 — 15. december 2014, 09:32

Hm - den er købt ved Unimati - må hellere se om jeg kan få den returneret og modregnet i prisen for en Aquaclear 50...

http://www.unimati.biz/product.asp?product=179

- Kan den klare opgaven hvis placeret i bunden af filter? Den er kun 100 kr.- dyrere

frimann85 — 15. december 2014, 10:17

#8 - jeg fandt tråden og det lader til, at den kun leverer ~50% af opgivet effekt... Måske det i virkeligheden er bedre, at investere i et Eheim Compact +2000.

Tak for input!

http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=3163

Har nogle erfaringer med enten det eller det andet Aquaclear 50 jeg linkede til?

Crahbek — 15. december 2014, 11:43

2000 bliver for voldsom, da du ifølge Ole ikke må have mere flow gennem filtervattet end 1000-1200 liter/time, da der ellers er risiko for at vattet slammer til. Så skal du evt. have et andet powerhead liggende i toppen af bioelementerne så tæt på filtervattet som muligt, som både øger indsugningen gennem filterristen og flowet i akvariet. Det er den løsning jeg selv skal køre med.

Angående pumper, har jeg kun erfaring med Hydor (som ikke er overvejende positive), men har hørt meget godt om især Aquabee, men også Eheim.

Bruger #669501 — 15. december 2014, 11:52

Hej. Jeg har selv 13 stk. Eheim compact 1000 kørende, ig dem er jeg yderst tilfreds med.
Jeg har dem til at løfte vandet ca. 40cm. Og pumpe ca. En meter igennem en 16mm. Slange.
Og Jeg har selv haft testet dem med tre meter slange, og selv der tømmer de en 250 liter på 12-13 min. Så de holder sagtens det de lover.
Kan kun anbefale eheim compact de springer også i gang igen når de har været slukket. :-)

Mvh. Ken

ThomasBallerup — 15. december 2014, 12:11

min Eheim compact 1000 løfter vandet en meter og laver bølger i hele overfladen på mit 900 L der er 2.7 m langt !
og jeg har 100 liter filtermateriale vandet også skal i gennem.
Den er rigeligt kraftig !!
den bruger ikke meget strøm og laver tæt på intet støj,
de koster normalt 300 kr, men er lige set til bare 188 kr et sted på amager
navnet rimer på en fisk fra en stor afrikansk sø.
gæt selv hvor den er købt :-)
(for man må jo ikke omtale forhandlere her)

frimann85 — 15. december 2014, 12:25

Alle tiders - fine input. Tak for info.

Det bliver en Eheim 1000. Tror bare jeg beholder Hydor'en til backup, hvis Eheim'en en dag skulle stå af mens akvariehandlerne har lukket 😉 Så slipper jeg også for bøvlet med at sende den tilbage 😛

Crahbek — 15. december 2014, 12:30

Og så har du også et powerhead til ekstra cirkulation, skulle det blive nødvendigt :-)

gallus — 15. december 2014, 15:35

Jeg ville også beholde det lille hydor.. Som PH til ekstra cirkulation er det ganske udemærket. Det fylder ikke ret meget, og bruger 7W der er Eheim lidt mere krævende.

Rogild — 15. december 2014, 22:47

Eller evt brug aquabee 1000 er dog dyrer, men i strømforbrug har den tjent sig selv hjem på under et år. Har dog kun fået den anbefalet og kender den ikke

frimann85 — 15. december 2014, 23:31

Ville teste om baggrunden var tæt i dag, så hældte ca. 15-20 liter vand i akvariet og det så desværre ud som om der sev vand ind et par enkelte steder i bunden *doh* - Det er bare svært at sige lige netop hvor.

Har tømt akvariet for de beskedne 20 liter. Spørgsmålet er nu:

1) Skal jeg fjerne det silikone der allerede er og lægge en helt ny og tykkere fuge? Eller:
2) Fuge ovenpå den fuge der allerede er? Bemærk - der er lidt sand ovenpå fugen jf. Unimati's guide.

Suk!

Andersen01 — 16. december 2014, 00:10

Fjern den gamle og fug om... sørg for at der er et godt lag så revnen bliver fyldt og så du kan føre en finger hen over og glatte den ud og gøre det pænt..

Crahbek — 16. december 2014, 06:00

Jeg fjernede ikke den gamle fuge, men lagde mere silicone ovenpå bagfra på baggrunden. Havde et svagt punkt i den ene side, som drillede enormt meget, så skulle igennem 4 omfugninger - men nu er det tæt. Men sørg for at affedte inden du lægger fugen - og ikke mindst at området du fuger er tørt.

frimann85 — 16. december 2014, 09:46

Umiddelbart tror jeg, at jeg har fundet 'synderen' - jeg har fuldstændig overset et punkt i nederste højre hjørne - ved ikke hvad jeg har tænkt på. *blink* - Så trænger det jo hurtigt ind. Mens jeg tømte akvariet, lagde jeg dog mærke til, at der et enkelt lille sted hvor det sivede også, men man har bare lyst til at være 100% sikker på det er tæt, inden jeg fylder vand i igen....

#22 - Er det simpelt at fjerne, for at fuge om? Må prøve at kigge lidt i forum. Det ville jo nok være det optimale..

#23 - Håber ikke jeg spørger alt for dumt, men med hvad affedter man hvis man evt. fuger oven på?

Crahbek — 16. december 2014, 10:21

Acetone - husk altid at fedte af inden - ellers risikerer du at fugen slipper. Et godt tip er at kigge efter i siderne om fugen er massiv i hele baggrundens tykkelse. Det er naturligvis svært at se i bunden.

daltiny — 16. december 2014, 12:31

#15 hej thomas du må gerne linke og omtale forhandlere så længe det ikke er negativt


mvh bjarne *santa*

frimann85 — 20. december 2014, 14:39

Nu har jeg smidt en Eheim Compact 1000 med 16-22mmi efter et besøg hos Malawi-Amager 🙂 Der er da godt nok væsentligt mere tryk på end på Hydor'en... Jeg er dog i tvivl om hvorvidt der er 'sug' nok på indsugningen. Jeg har fodret meget lidt, for at få gang i bakteriekulturen i akvariet, og så undrer det mig at indsugningen ikke snupper maden ind i filteret... Er der for højt op til risten? Eller gør jeg noget andet forkert? Kan jeg evt. sætte Hydor'en ned sammen med bioboldene, for at skabe mere sug? I så fald - sætter man så udløbsslange på eller bare selve powerheaden?

gallus — 20. december 2014, 16:37

Selvom der ikke er et synligt sug ind fra din rist, så skal der nok komme vand igennem... Problemet kan opstå, hvis du har din baggrund 100% tæt og så smider endnu et PH ned bagved.. Så begynder der altså at komme forskel på vandstanden på,hver sin side af baggrunden..

Jeg har læst et sted at en alm rist, kan klare omkring 1700L/T jeg har i min 325 et lille problem med det, da jeg både har spandpumpe og PH kørende bag et modul, og det skal ikke slamme ret meget til omkring indsugningen før at vandstanden begynder og falde bag modulet.. og da jeg har PH siddende højt oppe, skal jeg være obs på det ikke kører tørt..

frimann85 — 27. december 2014, 10:35

Så har akvariet stået i ca. 10 dage med vand og skifter vand for 2. gang i dag.

Med let fodring måler jeg nitrit til mellem 0,01 og 0,025 hvilket vel er meget naturligt da filteret ikke er indkørt.

Det kan godt blive en lang proces uden hjælp fra et allerede indkørt filter.

Er der en venlig sjæl i omegnen af København Ø der kan undvære lidt 'snask' for at hjælpe processen lidt på glid?

ThomasBallerup — 27. december 2014, 13:38

er ballerup for langt væk ?
jeg har en sump på 46 l der trænger til hovedrengøring ?
vi kan sagtens bytte materialer, plast hjul, keramik rør, filtervat, alt efter hvad du ønsker dig,
det er velkørende og sundt malawi akvarie, ring 51 56 92 21

frimann85 — 27. december 2014, 15:42

Hej Thomas! Jeg fandt en løsning, men mange tak for tilbuddet 😉 Jeg har dig lige i baghovedet til en anden god gang ;D

Der er mange gode mennesker på akvariesiden.dk 😉)

Hugo — 28. december 2014, 11:00

http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=372

frimann85 — 6. januar 2015, 08:43

Så er der kommet liv i akvariet. Købte Malawi Amager's flok på 11 af Cynotilapia Afra Cobue. De lader alle til at synes godt om nye omgivelser. Der fodres meget sparsomt hér i starten og vandskift på 1/3 om ugen. De får lov at gå 3-4 uger inden der tilgår en lille ny flok - så nu overvejelserne blot hvilke det skal være 😉

Hér et billede af alfahannen i flokken (beklager den lidt kedelige kvalitet)

gallus — 6. januar 2015, 08:54

tillykke med de nye fisk, så bliver det spændende at se hvad der ellers dukker op i det akvarie..

prøv etv at Google Labeotropheus trewavasae MC/OB der findes utroligt mange varianter af den fisk, og super flotte er de..
men igen det er en smagssag, du har nok at vælge imellem når det gælder mbuna..

Lars

Bruger #669501 — 6. januar 2015, 08:56

Hej.
Det kunne være flot med en flok trewavasae:-)
En zebra type høre sig jo også til et mbuna akvarie. ..

Mvh. Ken

frimann85 — 6. januar 2015, 12:13

Hej gallus & ken,

Tak for input!

Trewavasae er et rigtig godt bud. Har tidligere kigget lidt på dem, og variationsmulighederne er jo tiltalende. Det kunne meget vel blive en flok af dem! Jeg vender fluks tilbage når jeg er lidt klogere 😉

Bruger #669501 — 6. januar 2015, 12:22

Det er helt sikkert nogle af de mest spraglede mc. Der findes.
Det kan være lidt svært mht. Fangststed, men hvis det ikke er det vigtigste for dig. Så er det bare afsted:-)
Der fåes også nogle vanvittigt flotte pseudotropheus typer. Pseudotropheus sp. Polit ( lions cove ) er min all time favorit.
Der er en aktuel tråd om mc. Fisk på cichlids.dk. der er også god mulighed for at få inspiration.

frimann85 — 28. februar 2015, 16:14

Hej!

Er netop vendt hjem fra 14 dages ferie.

- Status inden ferien var lidt små pletter med brune alger som jeg løbende har fjernet med svamp ved det ugentlige vandskift. I ferien har jeg fået én til at fodre af 4 gange og ellers bare ladet akvariet stået slukket ift. lys. Det viser sig at akvariet har stået med lys i 5 HELE dage fordi han glemte at slukke imellem en fodring. Kan det være årsagen til at det ser ud som på billederne? Jeg synes efterhånden at baggrundsfilteret vel burde være kørt til, nu 3 måneder senere. Kan det være dét der er galt? Synes jo ikke ligefrem de brune alger er skønne at se på...



Bruger #669501 — 28. februar 2015, 17:58

Hej igen :-)
De brune alger er sommetider en del af opstarts cyklusen.

De er ret nemme at slå ihjel hvis du ikke har tålmodighed til at vente:-)

frimann85 — 1. marts 2015, 08:20

Hej Ken.
Ja det har jeg nemlig også læst, men er det ikke lidt sent i opstartsfasen de pludselig begynder at dominere akvariet? Er lidt bange for mit filter ikke kører optimalt. Hvis jeg vil slå dem ihjel, kan jeg af andre tråde læse, at man kan forsøge med at sætte temperaturen op over 25 (kører med stuetemperatur på 23) og evt anskaffe et par planter. Er det fremgangsmåden? Kan vel ikke rigtig sætte nogle alge ædende fisk derned da Mbunaerne nok vil omsætte dem til føde...

Bruger #669501 — 1. marts 2015, 09:32

Jeg har også døjet lidt med de brune alger. Bla. I et akvarie der har kørt 6-7 måneder.
Det er lidt svært at forklare....
Jeg har 2 sten sikre måder der er nemme og billige.
#1 et par små ancistrus. Så store at de ikke bliver ædt, men unge.
#2 absolut mørke. Sluk ltset og dæk akvariet til med tykke tæpper eller lignende. I 4 døgn.
Npr du så pakker ud og tænder lyset, så ligger algerne døde, i store flager. Lige til at suge op...

Begge dele løser problemet for evigt:-)

Jeg har selv tænkt mig at flytte ancistrus til mine ramte akvarier idag:-)

frimann85 — 1. marts 2015, 13:03

Mange tak for din hjælp 🙂 Jeg ser hvad der er mest optimalt 😀

Håber dine ancistrus hjælper dig af med de Sørens alger 😉

Bruger #669501 — 1. marts 2015, 13:09

De virker hver gang:-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.