Overtagelse af akvarie, og faldgruber.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Biojean — 24. november 2014, 11:21
heidi48 — 24. november 2014, 14:58
Pumpe og filter kan kan være stoppet uden at microfloraen dør i omkring 4 timer, så hvis dit akvarie ikke er alt for lang tid under vejs, ville jeg ikke starte med at rense pumpen/filteret, men sætte det til at køre i en spand med vand eller lignende, mens du gør akvariet klar, når der er gået en uge eller mere, kan du skylde filteret forsigtigt.
Hvis det er et akvastabil eller et andet akvarie med ramme, kan det flyttes med gruset i, men får du det gamle grus med, ville jeg skylde det let (i almindeligt) vand, inden det kommer ned i akvariet igen.
Genbrug så meget af det vand fiskene kommer i, så de ikke starter deres liv i rent postevand.
Giv dig tid til at tilvende dine fisk, så der ikke er temperatur forskel og hæld evt. ganske lidt af det nye vand op til dem af et par gange, inden du lukker dem ud.
Hvis du køber nye planter, skal du være opmærksom på at nogen af dem, er behandlet med sneglegift og det kan slå f.eks. rejer ihejl, skyld dem godt eller lad dem stå i en spand vand, som du skifter nogen gange inden de kommer i akvariet.
Hvis du køber en ny rod kan den farve vandet gult/brunt, det er uden betydning for fiskenes trivsel.
Lad være med at stille akvariet et sted, hvor det får alt for meget direkte sollys, det giver opblomstring af alger.
Du skal fodre sparsomt det første stykke tid, indtil akvariet har genfundet sin naturlige balance.
Der er mange fisk, der dør af overfodring og ganske få, der dør af sult.
Vær tålmodig og lad være med at rode for meget i akvariet, det første stykke tid, det stresser dine fisk.
Du skal heller ikke købe nye fisk det første stykke tid.
Læs om dine fisk, sæt dig ind i hvad de behøver for at trives og hvor store de bliver, så kan du nemmere afgøre, hvilke fisk du vil beholde og hvilke fisk du vil af med.
Held og lykke med projektet.
Biojean — 24. november 2014, 17:16
Ville det være noget problem, at stille det op onsdag og lade det stå fra torsdag til søndag uden nogen hjemme? 🙂 kan de holde til det?
heidi48 — 24. november 2014, 18:38
Biojean — 24. november 2014, 19:17
Men det punkt med akvastabil fik jeg ikke lige helt? og det er ikke et akvastabil og har ingen ramme 🙂
Er spændt på hvilke fisk det er...... *santa*
heidi48 — 24. november 2014, 19:55
Biojean — 24. november 2014, 21:42
Og håber det kan klare weekenden 🙂
Zeigermann — 25. november 2014, 09:12
Hvis I bor tæt på hinanden, kan du jo køre hen med spande til sælgeren. 😉
Hvis du ikke ved, hvilke fisk du får, så er det lidt svært at sige, om de kan gå alene fra torsdag til søndag; men hvis jeg var dig, så ville jeg lade fiskene blive i en spand med akvarievand og en luftsten til du igen er hjemme, frem for at komme dem i et ret nystartet akvarie.
Når akvariet er 'nytømt' ville jeg ikke skylle gruset for meget, da du sagtens kan bruge de bakterier, som er deri til din opstart.
Dette har jeg gjort før med succes.
Mens du er væk, og fiskene venter i en spand, så kør akvariet ind med originalt vand + postevand + Aqua Safe; og lad være med at rense filteret, for der er også gode bakterier til din opstart.
Du kan altid rense filter et par uger efter opstart, og aldrig alt for grundigt, for så skal du starte forfra med bakteriekultur i filteret.
Jeg renser altid kun filtermatrialet med postevand, men filterhuset skylles kun let for slam.
HVIS ALT DETTE IKKE KAN LADE SIG GØRE, SÅ FORSØG AT VENTE MED MODTAGELSE TIL EFTER SØNDAG.
Biojean — 25. november 2014, 18:58
Og ja, jeg vil også sige til sælgeren at han gerne må tage så meget vand med som muligt!
Jeg skal lige læse op på biologien i sådan et akvarie, men det virker lige til. Jeg er selv biologi studerende, så kvælstofkredsløbet er ikke fremmed, men skal jeg prøve Aquasafe på mandag alligevel?
heidi48 — 25. november 2014, 19:41
Personligt tilsætter jeg ikke nogen vandbehandlingsmidler, men jeg gjorde det i starten, indtil jeg i min iver også ringede til vores vandværk for at høre om vandværdier, jeg fik fat i en tekniker, der havde akvarier selv, han sagde helt klart: hvis du selv kan drikke vandet, kan dine fisk også svømme i det, med mindre du har meget specielle og sarte fisk, det råd har jeg fulgt siden.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.