Søger kvalitetsbilleder af corydoras.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

MSV — 4. november 2014, 09:42

Hej alle jer dejlige mennesker på AS!

Jeg er pt. igang med at hjælpe en fælles akvarie-entusiast fra London med at finde kvalitetsbilleder til en engelsk bog omkring corydoras.
Selvom jeg gerne ville tage billederne selv, er det sparsomt med akvarister hernede på Falster, som holder disse dejlige fisk.

Billederne må meget gerne være på mindst 1600 x 1200 pixel, da de skal kunne stå skarpt på print.
Hvis I kan sende billederne til min private mail (mettesvind@gmail.com) vil det være perfekt (der er dog kun plads til 25 MB per mail).
Jeg kan desværre ikke tilbyde betaling for billederne, da jeg selv hjælper til ganske gratis.

Fotografens navn vil komme til at stå i bogen, så husk at skrive Jeres navn og arten på de corydoras, som er på billederne, så der ikke er nogen tvivl.
Bogen er desværre allerede forsinket i forhold til udgivelsen, så jo hurtigere I sender billeder, jo bedre 🙂

Tusind tak på forhånd. Og spørg endelig, hvis I skulle være i tvivl om noget 🙂

kim m — 4. november 2014, 10:07

Hvem skriver bogen?

MSV — 4. november 2014, 10:13

En fyr, som hedder Joseph Reece. Han tilbød i fredags i Facebook gruppen "Corydoras Skandinavia", at sende første udkast af bogen i pdf-format til folk, som var interesserede i at læse den og komme med feedback.
Herefter har jeg haft daglig korrespondance med ham i forbindelse med feedback, billeder og tegninger.
Bogen bliver udgivet som paperback.

kim m — 4. november 2014, 14:01

Takker.

Har aldrig hørt om ham, men derfor kan han jo godt have noget at fortælle 🙂

MSV — 4. november 2014, 14:08

Jeg tror også, at dette er hans debut-bog. Den er meget god for især nybegyndere, og går ind i detaljer omkring, hvad disse fisk har brug for for at kunne trives, deres adfærd, opdræt og andre specifikationer.
Men der mangler bare nogle rigtigt gode billeder - inklusiv til forsiden af bogen 🙂

kim m — 4. november 2014, 21:57

Jeg har bare aldrig hørt om manden. Jeg har forhørt mig lidt omkring og ingen af de kontakter jeg har i Catfish Study Group kender ham.
Nogen af dem har selvfølgelig også set hans efterlysning efter billeder og når de spørger ind til f.eks. hvad han har opdrættet og forskellige andre ting kan de ikke få et klart svar.

Det virker lidt underligt.

MSV — 4. november 2014, 22:24

Jeg kan godt forstå, at du synes, det virker lidt underligt. Jeg har da også selv haft samme tanke, at manden måske ikke har den store personlige kendskab til corydoras, men derimod en stor fascinationen for disse fisk og har lavet research ud fra andres erfaringer til at bruge i bogen.
Personligt ville jeg dog ikke kaste mig ud i at lave en bog om type fisk, som jeg ikke har et godt kendskab til i forvejen. Så jeg kan udemærket forstå dig.

Og det er da også helt op til folk selv, hvis de vil bidrage med billeder eller ej 🙂

MSV — 5. november 2014, 12:34

Jeg har haft en snak med ham over telefonen. Han arbejder for et rimeligt nystartet forlag - selv har jeg kun kunnet finde 3 bøger fra dette forlag, hvilket også giver mening, når det nyt. De er for nylig gået ind i at publisere bøger omkring dyr.

Hvad jeg ikke forstå, er hvorfor folk går sådan i defensiven over for det i stedet for at bidrage med viden og billeder af god kvalitet for at gøre bogen speciel og unik. Det er jo ikke fordi, at billeder af fisk kan bruges mod personen, som har taget dem med mindre, at der er tale om ulovligt indførte arter - hvilket er meget usandsynligt, når det kommer til corydoras.

scn — 5. november 2014, 22:49

#8
Måske fordi der er nogle der tvivler på forfatterens erfaring med fiskene, og så er chancen for at det bliver en god bog ikke store. Hvis det bliver en "google" bog, så er der næppe mange erfarne akvarister der ser nogen grund til at hjælpe.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.