Amano reje?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Maja_betta — 14. oktober 2014, 09:37

Hej jeg vil starte denne debat men ved ikke hvad kategori den skal ligge under men igår var jeg ude og skulle have nye planter og så så jeg jo de sjove små rejer som jeg nu er så heldig af at eje tre små rejer i mit akvarie:D
Men nu til spørgsmålet er det amano rejer og hvis det er er det så normalt at den ene har en gul agtig stribe ned af ryggen????

den med den gule agtige stribe som hedder Børge

den her hedder Kurt:D som er den største af Kurt og Karl

Kan DSV ikke finde Karl han er lidt sky men han er den mindste

Og her er mine to nye planter: og 😀

Maja_betta — 14. oktober 2014, 09:43

Og hvordan kan man se om det er en han eller hun???

MSV — 14. oktober 2014, 11:49

Hej Maja.

Det ligner umiddelbart amano rejer. Du kan se det ved, at de har små pletter/prikker på siden af kroppen. Har de derimod lodrette små striber, er der tale om en vildform af neocaridina davidi (red cherry shrimp/kirsebær reje hører også under denne art).
Amano rejer kan godt have en gul stribe langs ryggen. Du kan evt. lave en søgning på google for at finde billeder til at sammenligne med dine rejer.

Hunnen vil have en mere rund kropsform end hannen, men hvis der er tale om amano rejer, får du ikke yngel på dem, da ynglen skal vokse op i saltvand/brakvand og højst overlever 2 dage efter klækning i ferskvand.

Og det er nogle fine planter. Den græslignende plante er højst sandsynligt en eleocharis acicularis eller eleocharis parvula. Den anden er en cabomba caroliniana, som er en supergod begynderplante 🙂

Maja_betta — 14. oktober 2014, 12:48

Tak ved du om amano rejer skifter skæl?

MSV — 14. oktober 2014, 13:57

Ja, det gør alle rejer. Så du skal ikke være bekymret, hvis du ser en "tom" reje ligge på bunden og flyde 🙂

Maja_betta — 25. oktober 2014, 22:35

Tak??

Maja_betta — 25. oktober 2014, 22:36

😀*

BettaEinstein — 25. oktober 2014, 23:18

et andet godt tip er at hunnerne ofte er størst. big mama coming through, jeg har en han og en hun. og hun er større end stor og hun gider satme ikke flytte sig for nogen. heller ikke fisk der 4 gange større. så min erfaring (har haft ca. 25 i alt, engang) damerne er store og de er sure 😀 hannerne er mindre og smallere og flygter så snart de kan se noget der minder om fare. fordi de er mindre er de også hurtigere

Maja_betta — 25. oktober 2014, 23:31

Så tror jeg da vist lige jeg har fået en hun og 2 hanner den ene er nemlig "BIG MAMA" og flytter sig ikke lige meget om man lige skubber lidt til den den rykker sig ikke men de andre flygter som du siger så har vist en hun og to hanner tak:D

BettaEinstein — 25. oktober 2014, 23:46

hvilken en skal omdøbes? 😀

Maja_betta — 26. oktober 2014, 08:37

Det skal Børge og den ene han er vist død så de hedder nu betina men for og være helt sikker kommer der lige et par billeder:

Er det hanner eller hunner eller han og hun:D

Hugo — 26. oktober 2014, 08:48

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10869

Maja_betta — 26. oktober 2014, 10:54

Ja men kan i se om det er hunner eller hanner eller hvad det er:D

Hugo — 26. oktober 2014, 14:04

Hvis nu du læser teksten i artsbeskrivelsen, så kan du selv set det, vi kan aligevel ikke se det fra den vinkel billederne er taget

Maja_betta — 26. oktober 2014, 20:26

Tak:D

MSV — 27. oktober 2014, 00:03

Det der ligner nu slet ikke amano rejer. Jeg kan ikke få øje på nogle pletter/prikker på siderne af dem eller på halen (der har amanoer en plet på hver af de yderste "skæl" af "finnen").
Så jeg tror, at du har fået vildform af neocaridina davidi. Jeg har selv fundet 2 af sådan nogle i mit akvarie, og begge var næsten dobbelt så store som almindelig RCS - hvilket ikke er unormalt, da de vilde rejer af denne art kommer op i denne størrelse.

Her er et billede af den seneste vildform, som jeg har fundet (med en alm. rcs i lidt kedelige farver på ryggen):

Det er forresten en hun, og den på ryggen er en han. Du kan se den runde kropsform hunnen har i forhold til hannen 🙂


Og her et billede af en af mine amano rejer:

Maja_betta — 29. oktober 2014, 13:05

Men har de kun en gul stribe hvis de er vilde og er mine så to hunner???

MSV — 29. oktober 2014, 13:31

Jeg ved ikke, om alle vildform-rejer har den gule stribe. Det har de to, som jeg har fundet - indtil videre.
Grunden til, at jeg siger, at dine er vildform, er, at de er gennemfarvet og ikke har de prikker, som er karakteriseret ved amano rejer. Amano rejer er for det meste gennemsigtige eller svagt hvidlige, og da dine er hhv. grå-brun og blå-grøn er det ikke amano rejer. Men de er da godt nok flotte, så jeg ville beholde dem alligevel. Måske kan du få nogle flotte yngel af dem 🙂

Jeg kan ikke se, om dine er hunner. Der skal jeg se dem fra siden på et skarpt billede.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.