Mindre omlægning af akvarie - håndtering af fisk

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Nemesis — 19. september 2014, 08:58

Halløj akvarister

Som overskriften siger, påtænker jeg et mindre omlægning af mit akvarie. Omlægningen vil bestå i total udskiftning af planter (de klarer sig af h-til), grundig bundlags sugning, lidt mindre bundlags-scaping, samt installation af et par nye rødder.

Mine overvejelser går på, om det er bedst at lade fiskene blive i, eller at huse dem i en mindre balje, med 50% vand fra akvariet, 50 rent vand (med vandtilberedning) og indkørt indvendigt filter. Jeg vil mene jeg kunne klare omlægningen med ca. 1 time med hænder i baljen. Jeg er som sådan mest bekymret for mine platy'er. De er mildt sagt ikke nogle superhelte, og ved blot en mindre normal slamsugning tager de flugten.

Hvad mener i, er mindst belastende for fiskene - intens nærvær med mine hænder, eller 2 x indfangning og midlertidig husning?

Mvh
Nicky

Mkd — 19. september 2014, 09:28

Tror sagtens de ville kunne klar du står med dine hænder der nede i noget tid, jeg er mere bekymret for hvordan vand kvaliteten vil ende med at være efter du har rodet godt rundt i den :-)

Nemesis — 19. september 2014, 10:00

Tak for input Mkd.
Rigtig god pointe med vandværdierne. Er dette ikke noget der taler for, at fiskene (en Scalar (skal genhuses så snart muligheden er der), 3 Platy en Pitbull malle), ville have det bedre af, at tilbringe natten i en 40 L balje (incl varmelegeme), imens filteret (et bundfilter, samt et indvendigt filter), får lov at hjælpe værdierne på plads?

BettaEinstein — 19. september 2014, 10:05

Pas på med at rode i bundlaget mens fiskene er der. Der kan frigives giftige gasser og det giver døde fisk

scn — 19. september 2014, 10:23

#1
Smid fiskene over i en balje. Det gør det meget lettere for dig når du skal arbejde. Når du laver omlægningen kan det være en fordel helt at fjerne vandet (alt efter hvor meget du skal rode i bundlag og bundlags type)

hvis vi ser fra fiskenes synspunkt, så vil de få sek. det tager at flytte dem være småting i forhold til de store grimme hænder som kæmpen stikker ned i vandet i lang tid


ps. hvorfor bruger du "vandtilberedning" ?

Mia4600 — 19. september 2014, 11:31

Jeg skifte mine sten ud med cicklide sand for et år siden med fiskene i akvariet. Fiskene klare det rigtigt fint der var ingen der døde og de var mindre stressede end hvis jeg skulle have fjernet dem. efter jeg havde skiftet sanden skifte jeg 50 % af vand samme dage. dagen efter gjorde jeg det samme. 😀

Mkd — 19. september 2014, 14:26

Det jeg plejer at gøre er at fange dem over i en spand (20-30liter) med deres eget vand, sådan så jeg kun skal fange dem engang, og bare kan hælde dem tilbage når akvariet er faldet til fo igen :-)

Nemesis — 19. september 2014, 23:10

Tak for alle jeres gode input!😀

Jeg endte med at gøre følgende, med fiskene i akvariet under hele forløbet:

Havde 8 planter der skulle væk... Tog en eller to væk af gange, og gav filtret en time inden næste omgang til at suge de værste rester. Efterhånden som akvariet blev magert, satte jeg et par plastik planter ned som de kunne søge ly i. Efter alle planter var oppe, lod jeg det stå et par timer, alt i mens jeg var på plante-jagt i Århus. Det er altså utroligt med Tropica-planter til en rund 20'er i Mxai zoo. Fandt også en rigtig fin rod til 40 kroner,

Nå, hjem og redde rester fra de gamle planter, som jeg havde kommet i en spand med vand i mellemtiden, og efterfølgende klargøring af de nyeB)
Før planterne skulle i, foretog jeg en slamsugning, hvor ca. 30 % vand blev hevet ud. Herefter efterfyldte jeg med nyt grus efter ønske, og gav akvariet en times tid til, at slappe af. Anubias blev bundet på rod, og øvrige planter nænsomt plantet. Herefter tappede jeg yderligere ca. 20 % vand af.

Mine fisk ser ud til at være eventyrlystne, og udforsker hver en krog i det nye hjem. De har fået en lille-bitte smule foder her til aften, som de lystigt efterstræbte,

I morgen tænker jeg at lave endnu et 20-30% vandskifte, for at sikre at vandværdierne ikke pludseligt "peaker" som følge af roden i bundlaget:)

Rigtig god aften og weekend til jer alleB)

Cola — 20. september 2014, 02:56

Hej nemesis.

Selvfølgelig kan dine platyer tåle sådan en operation af akvariet. De er ikke sarte.

Spar dine planer med vandskift imorgen, oh lad akvariet få lidt hvile. Dit bundlag er fyldt af gode baktusser, som sørger for at dine fisk har det godt. Det skader altså ikke dine fisk, eller 'peaker' dine vandværdier

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.