Gave fra kæresten - 250 lt

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

chaosbird — 17. september 2014, 13:16

Lidt info: Jeg er en mand der lige blev 27 her d. 15. Jeg har tidligere for 10-12 år siden haft 1x20, 1x54 og 1x80 lt akvarie (samme tid). Det lille var til et gurami par g en malle, det mellem brugte jeg til de mere almindelige fisk som guppyer, maller, neon, platty, sværddrager osv og det store var til mine tanganyika cichlider, Prinsen fra Burundi og Regani. Dette gik faktisk rigtig fint, men efter jeg blev 17 år fik jeg andre interesser. Nu har jeg så igen anskaffet mig et lille 54 lt for et par år siden med de almindelige fisk igen, men havde dog snakket lidt til min kæreste om, at jeg gerne ville i gang med et "rigtigt" akvarie, hvor jeg virkelig kunne indrette stort og gøre noget ud af det, så derfor da jeg kom hjem i fredags var min ene lille 2-personers sofa smidt ud til fordel for et 250 lt akvarie med stålbord, pumper, varmelegeme, lys og en stor flot sten med huller i til hjørnet!

Jeg vil dog ikke skynde mig ud i noget, og kunne derfor godt tænke mig lidt inspiration, idéer, forslag, nyttige ting i synes jeg lige skal huske osv. Idéer til fisk evt.? Kom med alt hvad i kunne komme på! Bare ikke guppyer, sværdrager osv. 😉. På forhånd tak! (HELT ny på siden så bær over med mig hvis jeg fejler i noget).

TL;TR: Nyt stort 250 lt akvarie i gave fra kæresten. Nogle idéer? Er ikke nybegynder, men langt fra professionel! Håber på lidt forslag 🙂

Mvh Dennis

ThomasBallerup — 17. september 2014, 13:52

Svar :
Du tager ud og køber en dyr ring til din kæreste, som det første når du har fri.

chaosbird — 17. september 2014, 14:50

Haha, ja hun er sku en dejlig pige 😉

chaosbird — 17. september 2014, 15:11

Okay, så er jeg så også endt på et sted hvor jeg ikke lige har så meget erfaring kan jeg se...

Tetra AquaSafe vandtilbereder
http://www.zooplus.dk/shop/fisk/vandpleje/vandrenser/tetra/187266

JBL Biotopol vandtilbereder
http://www.zooplus.dk/shop/fisk/vandpleje/vandrenser/jbl/186984

Sera bio nitrivec
http://www.zooplus.dk/shop/fisk/vandpleje/vandrenser/sera/186982#more

Er disse noget mange af jer bruger? Eller hvad putter I i jeres vand? 🙂

halo15 — 17. september 2014, 16:03

Det er sgu en rigtig god skridt til en lykkelig familieliv.😉
Dejlig hun støtter dig i din hobby.
ja det med ringen er ikke en dårlig ide.*rødmer*
Mht fisk går du efter nogle bestemte farver? Størrelse?
Bund, midt, overflade svømmer?
Stimme fisk, frisvømmer, par?
Mere info.

chaosbird — 17. september 2014, 16:08

Jeg jeg tror også hun fandt den perfekte gave! 😀

Jamen jeg er nok lidt ude i noget med cichlider egentlig, helst så farverige som muligt! Og nu vi snakker cichlider, ja så er bund/midt/overflade måske lidt overflødigt at komme ind på, men størrelse, hmm... Det vil jeg se an, men jeg gider ikke kun 3-4 stk i akvariet 😉

Så helst farver og "små" nok til at jeg kan have nogle stykker gående 🙂. Stimme, frisvømmer, par er heller ikke så væsentligt for mig, da jeg vil tage et kig på de forskellige og vurdere der. Er jo lidt svært med så mange valg, hehe (;

Rehfeldt — 17. september 2014, 16:25


her kan du se mit 250l 😉

chaosbird — 17. september 2014, 16:29

Fedt, tak! 😀. Endelig smid et billede ind fra dem af jer der har et akvarie på ca. min størrelse, 100-350 lt. Jeg vil dog også lige kigge forummet her igennem for dem af jer hvor det allerede er gjort.

PS: Min tidligere bemærkning om cichlider, hmm... Jeg elsker cichlider, men samtidig er der bare så mange andre fisk også, at jeg synes det er svært at låse et stort 250 lt til kun en art, når der er så mange andre flotte også 🙂. Har altid haft det svært med at vælge... Killiefisk og guramier er også super flotte, og kunne også tænke mig en 20-30 neon!

Rehfeldt — 17. september 2014, 16:33

skal lige siges jeg har et heldækkende amatur til den der er pt defekt og flyde planten er væk ;D

Villads — 17. september 2014, 19:03

Bare drop alle de forskellige vandtilberedere og forbedrere.
Vores vand er allerede optimalt, og billigt. 🙂

chaosbird — 17. september 2014, 19:27

Har nu heller aldrig brugt dem før. Eller jo, til mit første starter akvarie hvor det fulgte med, og vi har ret godt vand hvor jeg bor ved jeg. Men til 100 kr. til en beholder med nok i til ca. 1 år tror jeg nu alligevel godt jeg kunne finde på at bruge det altså 😉. Den ene jeg fandt. Men er interessant at se hvordan mit vand er, så bestiller et sæt til at tjekke vandet med, er nysgerrig for at se hvordan det står til direkte fra hanen!

TetraAqua EasyBalance: De påstår jeg så ikke behøver skifte vandet i 6 måneder hvis jeg bruger det en gang om ugen? Hmm... Kan det virkelig passe? 🙂

En anden ting... Hvor ofte og hvor meget ville i ca. skifte et 250 lt? Altså efter det er kørt til i nogle måneder.. Min erfaring er med langt mindre akvarier.

BettaEinstein — 17. september 2014, 20:35

hvorfor kunne vi ikke alle sammen kende en der giver så gode gaver 😀

MSV — 18. september 2014, 10:45

Det der EasyBalance skal du ikke tro på. Gå efter din sunde fornuft i stedet og lav vandskift som du ellers ville gøre 🙂

Godt nok er mit akvarie ikke firkantet (350 liters hjørne), men det er indrettet til tropiske fisk med en hulens masse planter og nogle trærødder (har ikke plads til flere planter..):


Og ja, der går nogle af de gængse arter imellem: Sværddrager, platy, rød neon, endlers guppy hanner (gider ikke guppy unger), ancistrus, corydoras schwartzi og panda samt rcs og helena snegle 🙂

chaosbird — 18. september 2014, 14:25

Wauw det sku flot! 😀

Nej jeg tror nu også bare jeg holder mig til vandskift 🙂. Har virket alle årene med mig... Hælder 60/40 med fordel til cichlider.

MEN! Mbuna skal jo have en del sten, og jeg må indrømme at jeg er lidt bange for den vægt de vil give sammen med vand og grus i et 250lt? 😮. Om ruden siger puff under vægten...

Bruger #669501 — 18. september 2014, 14:29

Hej. Det med sten og vægt er intet problem. Jeg har ihvertfald aldrig haft noget møg med det:)

TinneG — 18. september 2014, 14:36

Mit 250 liters har set sådan ud:



😀

MSV — 18. september 2014, 17:03

Mht. til sten og vægt, så ligger du bare et stykke flamingo imellem stenene og bundpladen. Så har du fjernet risikoen for ridser samt fordelt vægten, så glasset ikke revner 🙂
Selvfølgelig vil en solid plade under akvariet være en fordel i alle tilfælde, når du begynder at læsse et kvart stenbrud i baljen 😉

chaosbird — 18. september 2014, 18:01

Rigtig lækkert akvarie Tinne! Gav mig lidt inspiration til hvis det skulle blive flodbredsakvarie.

MSV: Ja flamingo kommer der, smutter i Jem og Fix med nogle mål, har de ikke sådan noget mon? Mht. plade, så står akvariet på et stål stativ uden bund og så er mit akvarie med stålramme, så tror alligevel ikke bunden ville komme til at hvile på plade hvis jeg fik en i. Er dog ikke hjemme før på søndag og rejse kort efter jeg fik det, så ikke noget jeg kan tjekke efter 🙂. Tænker bare... 250 lt vand + sten, hehe... Vil helst ikke tage chancer, men i andre har jo masser af sten i jeres!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.