Hjemmelavet akvariekøler
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
jonas26 — 27. juli 2014, 16:50
Jeg ved ikke helt om jeg skal smide det her, men jeg satser på det er rigtig sted. Jeg har været i gang med at lave en akvariekøler.
Jeg har flere gange haft problemer om sommeren med at værelset bliver omkring de 30 grader, og akvarievandet bliver lige så høj. Det vil sige at man konstant skal skifte vand for at det ikke løber løbsk. Det kan man jo nemt gøre og er ikke det store problem når man har fri for arbejde, problemet opstår når man er på arbejde eller på ferie:(. Jeg har brugt en aircondition til rummet, men det er noget der suger noget strøm. Desuden har jeg haft problemer med at der dannes en masse kondens på glasset, da rummet er koldere end vandet i akvarierne, og det tager langt tid før akvariernes temperatur falder.
Så jeg besluttede at lave en køler selv. Jeg overvejede køler boksen, men kunne med lidt læsning herinde + fra udenlandske forums konstatere at det nok vil ende som spildt arbejde. Minikøleskabet/fryser er også overvejet, men er som sådan ikke designet til vand.
Så jeg satsede på en vandkøler, for hvis det fejlede, kunne jeg altid lave en sodavand/øl køler ud af det 🙂.
Jeg har købt en køler fra en vandautomat og den skulle være i stand til at køle 30L vand i timen. Sluttemperaturen er 5 grader. Den forbruger 200W og kender desværre ikke køle effekten, så man kunne sammenligne med de færdige køler man kan købe.
Køleren skulle køle mine 3 små akvarier (20L, 54L og 84L).
Jeg har så forbundet den til en termokasse, hvori jeg har en plastkasse som indeholder omkring 20L vand.
I kassen er der 4 pumper. 1 til køleren, og 1 til hver akvarie. Hver pumpe er styret af en temperatur regulator. I termokassen er vandet 16-17 grader og i akvarierne har jeg sat dem til at være 24,2-24,5 så fiskene/rejerne oplever små temperatursvingninger. Hvis det var 24,5 uden tolerance vil systemet overbelastes ved konstant on/off ved den mindste temperatur stigning.
I akvarierne har jeg sammenrullede slanger som så overføre suger noget af varmen ud af akvariet.
84L: ca. 7m plastslange med indre diameter på 10mm og med vægtykkelse på 2mm.
54L: ca. 7m plastslange med indre diameter på 8mm og med vægtykkelse på 2mm.
20L: ca. 4m plastslange med indre diameter på 8mm og med vægtykkelse på 2mm.
Grundet til at jeg ikke køre vand direkte fra køler til akvarie skyldes flere ting.
1. For at undgå kuldechok. Selvom man har regulator på, kan man godt skyde ved siden af, og der kan opstå store temperatur svingninger. Derfor har jeg termokassen, hvor temperaturen er lidt højere.
2. For at undgå at vand fra det ene akvarie kommer over i de andre 2. Vil nødig have sygdom i alle akvarier hvis jeg skulle være så uheldig.
3. Hvis der af en eller anden grund skulle ske et brud på køler, slange o. lign., er der risiko for en hævert som suger vand fra akvarierne.
Så jeg har stort set alle samlinger i termokassen, så hvis en slange hopper af pumpen eller noget i den stil, så bliver vandet i kassen.
Har to samlinger uden for kassen, og det er de samlinger der er på udgangs- og indgangsslangen på køleren.
Min køler sænker temperaturen i termokassen med ca. 1 grad på 1 minut, når der ikke er noget forbrug fra akvarierne.
Akvarierne bliver kølet fra 24,5 grader til 24,2 grader på 3-5min.
Testet med en rumtemperatur på 28 grader.
Der er selvfølgelig nogle ulemper med systemet. Det er et stort system, og det er måske ikke det pæneste med et bundt slanger i vandet. Mine maller og rejer synes at være godt tilfredse med at kravle lidt rundt på det.
Den største ulempe er nok elektronikken, da der er en del ledninger frem og tilbage, men kunne løses ved at samle det hele på termokassen, og få nogle længere temperaturføler til regulatorerne.
En anden ulempe er at køleren øger rum temperaturen en smule, da den afgiver varme.
Budget:
1x Køler 1400kr.
20m pvc slange med indre diameter 8mm 70kr.
10m pvc slange med indre diameter 10mm 45kr.
2X 8mm-10mm slange adapter 40kr.
2X10m ledning 50kr.
Vippekontakt 20kr.
4x akvariepumper 230kr Fra kina
12v 8A strømforsyning 75 kr. Fra Kina. Gammel computerlader o.lign. med 12v kan evt. bruges.
4x temperatur regulator 125kr.
10x rustfri spændebånd 30kr.
25 stk. dobbelt fladstik 25kr. Brugte ikke alle.
25 stk. fladstik 20kr. Brugte ikke alle.
1 stk. plastboks 30kr.
Termokasse var en jeg fik gratis.
Pris i alt: 2160 kr.
Så det er prisen for en køler til 3 akvarier.
Jeg synes det var det værd økonomisk + mine fisk og rejer er glade og tilfredse.
Jeg ved godt det er en lang stil, men synes lige jeg ville dele, da der sikkert er andre der har gået med tanken om at lave det selv, eller i hvert fald med problemet med at holde sit vand kold i sommer perioden.
ThomasBallerup — 27. juli 2014, 16:58
hvis der kunne komme vand i bevægelse ind mellem hver vikling ?
PS: jeg har noget som gør det samme, men er meget mere simpelt.
jeg har en lang tynd slange fra køkken, ind til mine akvarier,
og kan via ur sætte fornår og hvor længe der skal komme koldt vand i,
samt flow, jeg hælder derfor helt automatisk 2 spande koldt vand i
over 2 timer, så det render så langsomt i at der ikke er noget med kulde chock
så mit vand kan sagtens holde sig på 26C selv om jeg har 30C i stuen.
overløbet er forbundet med anden slange/rør ud til haven,
i næste generation vil jeg trække lidt slanger i haven, så alle konens plante kasser kan få automatisk glæde af alt mit spilde vand.
jonas26 — 27. juli 2014, 19:26
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.