Quiz - Gæt en Geophagus

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

nyberg — 10. juni 2014, 13:31

I pinsen fik jeg anskaffet mig 5 stk. af disse Geophagus'er. De er ca. 6 cm store og er vildtfangede.







Er der nogle af de skarpe hjerner til sydamerikanske ciklider, der kan gætte arten?

Et lille hint: Det er ikke G. winemilleri, men bemærk den sorte markering ved gællelåget, som er tydeligst på billede nr. 1. Bemærk ydermere halemønsteret, selvom det ikke er det tydeligste. På billede nr. 2 er det samme art midt i billedet og den, man kan se det forreste af i venste side.

@SAC: Du ved allerede, hvad jeg har købt, så dit gæt tæller ikke ;-)

SAC — 10. juni 2014, 14:17

Øv...jeg skulle lige til at gætte....

nyberg — 12. juni 2014, 08:19

Ok, det var ikke mange bud. Den var nok også lige lovlig urimelig 😉

Det er Geophagus sp. "Rio Branco" eller G. sp. "Guyana" om man vil. Disse her er fanget i Rio Branco i den brasilianske provins, Roraima, som grænser op til Venezuela og Guyana. Populationerne I Rio Branco skulle udemærke sig ved at være mere intenst røde i halefinnen. Det kan man ikke se på billederne, men fiskene er også langt fra udfarvede endnu.

Arten har en del ligheder med G. winemilleri. Bl.a. er den næsten identisk på de mørke vertikale striber, som den viser når humøret er til det. Thomas Weidner (forfatteren bag South American Eartheaters) nævner i en artikel, at han ikke vil udelukke, at den en dag bliver kategoriseret under G. winemilleri frem for en selvstændig art.

Billeder af voksne G. sp. "Rio Branco" kan bl.a. ses via dette link:
http://www.eartheatersau.net/index.php?page=riobranco

Mvh Mads

Ticonderoga — 12. juni 2014, 09:28

Super flotte fisk 🙂

Hvor store bliver de?

nyberg — 12. juni 2014, 09:47

#4 Ja, de er super flotte. De har også længe været på min øsnkeliste, og nu lykkedes det mig endelig at få fat på dem. De skulle blive 20-25 cm.

Ticonderoga — 12. juni 2014, 10:07

Må man spørger hvor du købte dem henne?

Jeg er selv ved at indrette en bajle til Sydamerikanere / jordspisere, men 20-25 cm er lige lidt for stort til min smag 😉

nyberg — 12. juni 2014, 12:22

De er købt hos Panta Rhei Aquatics i Tyskland:
http://shop.panta-rhei-aquatics.com/

De har et fint udvalg af forskellige jordspisere

Selvom fiskene kan blive 20-25 cm, er det ikke sikkert, at de gør det. Og måske går der år, før de opnår de størrelser.

mkruse — 12. juni 2014, 12:40

Hej Nyberg,

har du selv hentet, fået leveret eller?

Mvh Mikkel

nyberg — 12. juni 2014, 13:52

Jeg gik sammen med en om at hente fisk hjem dernede fra. Det koster lidt i fragt, men er ikke så galt, når man er flere om at dele.

De bliver så fragtet til Flensborg med vognmand, hvorfra man så skal hente dem.

Alternativet er at køre derned. Det koster sikkert det samme i benzin, men man får da en tur ud af det 😉

nyberg — 14. november 2014, 15:05

Liget er par opdaterede billeder. De vokser hurtigt og de største er ved at være godt 12-14 cm. store.










Sidste billede har en Geophagus abalios i front. G. sp. "Rio Branco" er de to, der kan ses i baggrunden.

jon hare — 14. november 2014, 20:48

Rigtigt flotte fisk (også din abalios). Har der været optræk til leg?

nyberg — 14. november 2014, 23:20

#10 Desværre ikke endnu. En enkelt af dem har det med at finde et lille område, den forsvarer og flytter rundt på lidt sand. Men den har ikke rigtigt fundet en partner, der er med på idéen.

Jeg har et par G. Sp. "Tapajos Orange Head", der yngler ca. hver 4. uge, men æggene holder højest til næste morgen. Jeg tror, at de er for meget uro, hvorfor jeg på sigt desværre nok er nødt til at skille mig af med enten abalios'rene eller Rio-Branco'erne, hvis der skal held til opdræt.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.