Temperatur her om sommeren.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Jan S — 22. maj 2014, 16:41

Hvad med temperaturen her om sommeren, jeg har normalt mellem 24 - 26 grader, men her i varmen kan den godt snige sig op på 27 - 28 grader er det noget jeg skal gøre noget ved mon fiskene kan klare varmen jeg har ( scalare, tigerbarber, blødende hjerter, Sommerfuglecichlider og lidt sværdrager bla.) . Mvh Jan S

jacob — 22. maj 2014, 16:43

Emnet er fremme hver eneste sommer..prøv at søge efter de gamle tråde...

Jan S — 22. maj 2014, 16:54

Super tak, jeg fandt det.

akvariedegnen — 22. maj 2014, 20:12

Hej Jan.
Jeg ved godt, at der er flere, der ikke mener det samme, som mig. Men jeg har gode erfaringer med både at køle akvariet ned med en stor ventilator (købt i Bilka for 189 kr), der stilles, så den blæser på langs af akvariet, selvfølgelig med låget åbent + et par store colaflasker (1½ l) fyldt med vand og lagt i fryseren først, og derefter i akvariet. Disse to ting i forening sænker temperaturen i mit 450liters med adskillige grader. Prøv det.
Vh Jørgen W

jacob — 22. maj 2014, 20:36

Jeg måler aldrig nogensinde temperaturen...jeg kigger på fiskene og alt ser godt ud :-) tror kun det er sundt at temperaturen og andre vandværdier svinger i løbet af året. Forstår ikke alle de tråde der er på denne årstid..Har haft akvarier i mange år og har haft mange forskellige arter og har aldrig nogensinde set nogle fisk lide i sommervarmen...

Marc T — 23. maj 2014, 00:19

Jeg oplever ingen problemer selv når temperaturen er omkring de 30 grader her i taglejligheden. Det sparer på elregningen da varmelegemer er koblet ud, og det går allerhøjeste ud over enkelte planter samt måske en kort opblomstring af alger. Skifter altid med koldt vand så måske det opvejer det lidt...

Shortey — 23. maj 2014, 01:00

Vores er også på de 29-30 grader og det er uden varmelegemet sat til ! Men jeg er skam heller ikke bekymret overhovedet, tænker at det burde de kunne tåle eftersom at de er fra Afrika 😛 Hvis ellers de begynder at halse efter vejret må jeg skrue op for de kolde vandskift 😛

Kolja — 24. maj 2014, 00:55

Blæse på baljen med en ventilator, det er sku da den bedste 😀

Mr.Frog — 24. maj 2014, 01:14

#8
Hvorfor ?

mipe — 24. maj 2014, 07:25

#8 Det er da såmen et meget velkendt trick!
I mange akvariebutikker kan man endda købe blæsere specielt beregnet til at sætte på akvarierne og det kan sænke temperaturen adskillige grader.
Jeg ville nok ikke sætte den så den blæser ind på akvariet, men ned på overfladen i stedet, da fordampningen vil give en større temperatur sænkning!

Roland — 24. maj 2014, 08:19

Slet ikke noget dumt indlæg dette. Selvom det selvfølgelig har været oppe utallige gange.
Mit akvarie ryger op på 35 grader hver sommer, Hvis jeg ikke gør noget. Så smutter alle planterne. Og det er heller ikke alle fisk som klarer det. Jeg har Sydamerikanere, så de klarer det. Mine fisk får airconditieon, hvis vi ikke er hjemme. Ellers har vi bare åbne døre og vinduer.
Må lige huske på, at det ikke er alle fisk der kan lide sådan et chok, med is i akvariet. Men det råd med blæseren er sikkert alle tiders.

Kolja — 25. maj 2014, 00:21

I kan da ikke mene det råd med blæseren seriøst *blink*

Hvis der fx er 28 grader i et rum, så vil vand i en balje være samme temp. altså 28 grader
Tager du så en blæser og blæser 28 grader varm luft imod den.... så tada er den 28 grader.

Det skal fysisk køling til hvis noget skal køles.

Ja. den med fordampningen, den kan under de rette omstændigheder måske en smule... Men det er ikke noget der batter.

Selvfølgelig blæser man en køligere luft hen til ens akvarium, f.eks en åben dør hvor luften der er køligere end vand temperaturen, vil vandet på et tidspunkt opnå denne temperatur.

scn — 25. maj 2014, 00:37

#12
Det er vist dig der ikke kan din fysik. Din "tada" er kun relevant hvis der ikke er en fri vandoverflade og luftskifte.

Prøv at regne på faseskiftet, det giver giver utrolig meget. Men en blæser der sikre en vis vindhastighed så kan det sænke vand temp 3-4 grader alt efter hvad den relative luftfugtighed er. Det er ikke luft temp der køler, det er faseskiftet.

Danvak grundbogen kan levere de meste info for at lave beregningen:
http://www.danvak.dk/faglitteratur/5/153/0/faglitteratur?maxproduct=0

DanielJensen — 25. maj 2014, 01:20

Bare stå og pust på vandet så bliver det afkølet.😀

dave — 25. maj 2014, 06:47

#12 At blæse tørluft på vand er en industrielt anvendt køle metode.

Hugo — 25. maj 2014, 08:03

Prøv at rulle en sodavand ind i et vådt håndklæde og læg den i direkte sol................ Så får man en kold sodavand:)

akvariedegnen — 25. maj 2014, 10:19

Det kan da godt være, I kan regne alle de tal og formler ud, men fakta er, at det hjælper, og endda ganske godt. Med den ventilator, jeg købte i Bilka, sænkes temperaturen 4-5 grader i løbet af en times tid i mit 450 liters.
Men ok, det er måske ligesom med humlebien, hvor kloge hoveder regnede ud, at den ikke skulle kunne flyve, men gør det alligevel.

scn — 25. maj 2014, 10:32

#17
Jeg gør netop opmærksom på at man kan regne sig frem til temperaturfaldet på 3-4 grader (det var med relativ lille lufthastighed da jeg benyttede 120mm 12V blæserer fra PC)

ps. det er vist flere år siden det blev matematisk bevist at humlebien kan flyve. Det blev i øvrigt ikke bevist at humlebien ikke kan flyve, men det var tidligere ikke muligt at føre bevis for at den kan flyve.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.