Kan rejer tåle esha exit

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Perle1976 — 21. maj 2014, 18:52

Hej alle sammen...

HJÆÆÆÆÆÆÆLP,
jeg har lige opdaget hvide pletter på mine guramier og et par stykker af mine andre fisk:(
jeg har medicin imod hvide pletter, men jeg har jo rejer og snegle i mit akvarie, så mit spørgsmål er :

kan rejer og snegle tåle esha exit???
Og hvis de kan tåle det, skal jeg så lave et stort vandskift inden jeg gir medicinen???

Håber virkelig der er nogen der vil gi mig et hurtigt svar...

tankpasseren — 21. maj 2014, 19:13

Nej, du vil miste de fleste. Det har jeg prøvet de to gange jeg havde hvide pletter og brugte esha. Det er et spørgsmål om prioritering, for det virker og du redder dine fisk, men mister altså rejer og snegle. Vandskifte skal du ikke mens el. før medicinering. Jeg skiftede ikke mere vand end jeg plejer efter medicin.

MSV — 21. maj 2014, 19:26

Du kan være heldig, at et par stykker overlever, men der er ingen garantier.
Hvis jeg var dig, ville jeg fjerne dine mysteriesnegle og sætte dem over i en anden balje i nogle uger - helst op til 3 uger efter endt medicinering, for at få medicinresterne så meget ud af hovedakvariet som muligt inden, du sætter dem tilbage. De er nemlig ulovlige at sælge og bortgive (tråd om dette emne, hvis man er nysgerrig: http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1541019), så det vil nok være ret besværligt at få nogle nye igen.
Jeg kan se, at du har RCS. De fås rimelig billigt - især hvis du køber fra private i stedet for forhandlere. Så jeg ville ikke begynde at fjerne nogle af dem, da det godt kan være ret besværligt at gøre uden også at stresse fiskene.
Held og lykke med behandlingen 🙂

Jeg er selv igang med behandling mod hvide pletter (1. dag i dag), men med et nyt produkt fra JBL, som efter sigende skulle være ufarligt for rejer og snegle - det hedder JBL Punktol Plus. Så nu må jeg se, om det holder stik.

Perle1976 — 21. maj 2014, 19:28

Okay, det er dælme noget skidt, for min søn og jeg er rigtig glade for vores snegle plus vores rejer og kæmpe rejen og vi har ik et extra akvarie vi kan flytte dem over i imens fiskene får medicin:(

MSV — 21. maj 2014, 19:34

Heller ikke en stor balje eller bedroller med låg? Jeg bruger en 18 liters bedroller med låg til karantæne akvarie, når jeg skal have nye fisk. Har købt en lille indvendig pumpe med filtersvamp for næsten ingen penge, har en luftpumpe med iltsten og et lille varmelegeme. Det fungerer fint 🙂
Dog er det ikke så aktuelt med varmelegeme i disse dage 😉

Perle1976 — 21. maj 2014, 19:49

Okay, jeg tænkte på om jeg måske kunne sætte vores mysteriesnegle og vores elefantsnegle over i et stort syltetøjsglas sammen med nogen flydeplanter, ville de kunne overleve i det i 3 uger???

Perle1976 — 21. maj 2014, 19:52

Det er et virkelig stort syltetøjsglas, der kan være 3l der i.

DanielJensen — 21. maj 2014, 20:00

Green Killing Machine.

DanielJensen — 21. maj 2014, 20:05

Hvorfor bliver i ved med at skrive om medicin, når et UV filter tilsyneladende kan klare det?

http://www.akvarieforretningen.dk/group.asp?group=116

Perle1976 — 21. maj 2014, 20:06

DanielJensen, hva mener du med det???

DanielJensen — 21. maj 2014, 20:09

Hvorfor bruge medicin hvis man kan bruge et UV filter?

Fx Green Killing Machine.

Perle1976 — 21. maj 2014, 20:10

Jeg har medicinen hjemme, jeg har ik et UV filter hjemme, så jeg bruger det jeg har for der skal reageres hurtigt, jeg vil ik miste nogen fisk.

DanielJensen — 21. maj 2014, 20:11

Måske du kan nå at fange rejerne op?

Perle1976 — 21. maj 2014, 20:12

Mht. vandskift, er der nogen der ved om jeg skal lave et stort vandskift før behandling med esha exit???

MSV — 21. maj 2014, 20:56

#6 Så skal du nok skifte vand på glasset hver dag, når det ikke er større.
Hvis du har et mere, kan du måske bruge det til din kæmpe reje. Men så skal der nok også en iltsten ved for en sikkerheds skyld.

Perle1976 — 21. maj 2014, 21:57

MSV, okay, hvor meget vand skal jeg skifte om dagen???
Alle vores snegle er puttet i syltetøjsglasset sammen med nogen flyde planter og et stykke agurk, så de har lidt at gnaske i 😉 jeg har lavet huller i låget så der kommer luft til, jeg har givet esha exit i akvariet (hold da op en hidsig farve vandet har fået) og rejerne er stadig i akvariet også den store kæmpe reje, læste nemlig et sted at rejerne godt kunne tåle en behandling med esha exit, så jeg krydser fingrene for at alle rejerne overlever*skeptisk*

Håber din behandling går godt MSV, det er noget skidt at få de dælens hvide pletter på sine fisk, det er synd for fiskene 🙁

Lige et spørgsmål til, skal jeg godt nok vente 3 uger med at sætte sneglene tilbage efter endt behandling med esha exit???
jeg har nemlig noget der hedder easy life filter medium og udfra hvad der står på flasken så skulle det neutralisere medicin-rester i akvariet.

MSV — 22. maj 2014, 15:11

Du kan købe aktivt kul til dit filter, hvis det er. Det renser akvariet for medicin-rester. Men jeg er lidt i tvivl om, hvor hurtigt det går med at få det renset helt ud. Måske en uges tid for at være på den sikre side?

Og skift omkring halvdelen af vandet om dagen i syltetøjsglasset. Så får du de fleste affaldsstoffer med ud.
Jeg håber, at din kæmpereje vil overleve behandlingen.

Og ja, det er noget rigtigt møg at få hvide pletter. Havde det for lidt over 2 mdr. siden pga. nyindkøbte fisk, og jeg tænkte ikke lige på at bruge karantæne akvarie.. Jeg er blevet klogere siden.
Denne gang kom det pga. stress fra en ynglegruppe af guramier, som terroriserede alle de andre fisk. Fik guramierne afsat, og ca. 2 uger efter dukkede de første hvide pletter op på mine neonfisk. Så ja, de hvide pletter kan også opstå selvom, man ikke anskaffer sig nye fisk.

Her på 2. dagen af behandlingen hos mig er der stadig en masse levende rejer med fine farver. Men om jeg så skulle miste 50% af dem, vil jeg nok stadig have over 50 stk tilbage 😛
Jeg vil også bruge easy life filter medium, når jeg er færdig med behandlingen, men jeg har købt noget aktivt kul til min spandpumpe, som jeg også vil bruge for at få det hele væk.

axis_mundi — 22. maj 2014, 16:46

Ellers er der jo også den gode gamle varmekur.

http://www.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1636

MSV — 22. maj 2014, 16:49

Varmekuren virkede desværre ikke for mig, da jeg prøvede den for et par måneder siden. Mine neonfisk var ved at dø pga. varmen, og da jeg satte temperaturen ned igen, livede de op (og lever stadig).
Men det virker for nogle 🙂

Perle1976 — 22. maj 2014, 21:30

MSV, nu spørger jeg nok dumt, hvad er aktivt kul, kan jeg bruge det i min pumpe og skal det skiftes når vandet er helt renset for medicin???

Jeg har lige skiftet halvdelen af vandet i syltetøjsglasset i dag og sneglene ser ik ud til at lide nogen last, altså bortset fra at de har meget mindre plads, men de spiser som de skal og fiser rundt i glasset, så de skal nok klare en uges tid mere 😉

Min kæmpe reje lever,, medicinen ser ik ud til at påvirke den og de andre rejer jeg har ser også friske ud, de daffer rundt og renser planter som de plejer 🙂

Jeg har også prøvet varmekur og det funkede ik for mig, men jeg har læst at det er en go ide at hæve temperaturen til 30 grader samtidig med man behandler med esha exit, så jeg har hævet temperaturen til 30 grader.

Perle1976 — 22. maj 2014, 21:35

Forresten min pumpe er en indvendig EHEIM BIOPOWER 200.

Bruger #669501 — 23. maj 2014, 18:37

Hej. Hvis jeg lige må indskyde, hvis du isolere dine snegle og rejer mens du medicinere, så kan de meget nemt slæbe de parasitter (hvide pletter) med tilbage i dit akvarie når du har behandlet og filtreret med aktivt kul. Det er svært/umuligt at se om hverken rejer eller snegle er inficeret:-( som der nævnes ovenfor, så er uv lys i stride strømme den umiddelbart bedste løsning i dit tilfælde, når du så ikke har sådan én. (forstår jeg egntlig også godt, det er en stor invistering for det tilfælde at man MÅSKE skal bruge den til at redde fisk for nogen hundrede kroner.) så ville jeg lade snegle og rejer gå i akvariet og krydse fingre. Det andet er næsten dømt til at blie noget møg. Så pest eller kolera. Du vælger selv:-( Sorry;-) mvh. Ken

Jobbe — 23. maj 2014, 20:02

Æhhh mine rejer og snegle lever fint efter esha exit behandling,og de har endda fået 2 gange

Perle1976 — 23. maj 2014, 21:32

Hmmm, det kan da godt være at jeg bare skal ta og sætte min snegle i akvariet igen, så de også kan få behandlingen med medicin, for nu har jeg efterhånden læst flere steder på nettet og her på siden at snegle og rejer ik tar skade af esha exit og esha 2000 så de ryger i akvaret igen om lidt og så må jeg håbe at det er rigtigt det jeg har læst *skeptisk*

Fiskende har fået sidste behandling i dag med esha exit, men fiskene har stadig hvide pletter så måske jeg skal forlænge behandlingen med 2 dage, det står der i brugsanvisningen at man kan.

Jeg syntes det ser ud til at en af mine gurami-hunner også har fået finneråd oven i de hvide pletter 🙁 så jeg er i dag begyndt på behandling med esha 2000.

Kan ik forstå jeg ik kan se en bedring på fiskene endnu *skeptisk* der er da flere der skriver at allerede efter 2 dage er der bedring når man behandler med esha exit, så jeg fatter det ik, det er vildt frustrerende 🙁

Bruger #669501 — 23. maj 2014, 21:42

Det er meget afhængigt af hvilken slags hvide pletter du har. Det kan vist variere hvor mange dage de sidder på fiskene, og som jeg har forstået det, så kan man kun myrde dem når de er fritsvømmende. Det er meget alm. At dine fisk vil blive angrebet af svamp og klistrede finner under og efter et plet angreb. De har jo store huller i deres slimlag. Hvor i landet bor du? Der er flere steder jeg ved man kan låne eller leje et uv filter. Det har en succes rate på 100%

Perle1976 — 23. maj 2014, 22:45

Okay, er der flere slags hvide pletter, troede kun der var den ene art *skeptisk*

Jeg har lige sat sneglene i akvariet igen og de ser ud til at være glade for at være der igen, der er jo masser af plads til dem i forhold til syltetøjsglasset.

Jeg bor i 9293 Kongerslev.

Jeg må jo bare forlænge behandlingen med esha exit og håbe på at de hvide prikker forsvinder *skeptisk*
esha 2000 behandlingen er jeg som skrevet begyndt på i dag, mon jeg skal forlænge den behandling med 2 dage også.

JohnH — 23. maj 2014, 23:20

Vores rejer har det altså også fint efter 2 gange med esha exit kur inden for det sidste halve års tid.

Bruger #669501 — 23. maj 2014, 23:50

Nej der er mange mange slags. Det er jo som bekendt en encellet parasit. Der er mange slags og fra forskellige steder i verden. Jeg syns du skal forlænge kuren som du siger. Indlægs sedlen i pakken med exit nævner heller intet om snegle. Men jeg mindes altså at have myrdet nogen mysterie snegle med en slags medicin engang.. Hmm. Du kan altså også med fordel give dem noget mere varme, det bryder de sig ikke om. Hvis ikke du har lang vej til randers, så kan du sikkert låne et indvendigt uv. Filter af ole i unimati..

Perle1976 — 24. maj 2014, 00:29

Okay, jamen så lærte jeg også noget nyt i dag 😛 for jeg troede kun der var den ene slags hvide pletter.

Nej der står nemlig ik noget på bruganvisningen om snegle eller rejer kan tåle det, det var også derfor jeg spurgte her inde, de ku godt lige skrive om de kan tåle det, der er jo mange akvarister der har snegle og rejer i deres akvarier.

Jeg forlænger kuren med esha exit, forlænger også kuren med esha 2000 og så håber jeg på at det er overstået med både hvide pletter og finneråd når jeg slutter kuren 😉

Ken, du skriver at mysterie-sneglene ikke bryder sig om varme, har jeg misforstået hvad du skrev???
Min temperatur i akvariet nu er 30grader, for jeg læste at det var godt at hæve temperaturen imens man behandler imod hvide pletter.

Jeg bor et godt stykke fra Randers, bor cirka 24km syd for Aalborg.

MSV — 24. maj 2014, 10:47

Hvis du har ich - den type hvide pletter, som ligner sukker/salt korn på fiskene - så er parasittens cyklus på 7 dage. Derfor anbefales det at behandle i omkring 10 dage mod denne type parasit for at være sikker på, at evt. æg har udviklet sig til voksne parasitter, som medicinen kan dræbe. De fleste medicin-typer kan nemlig ikke få has på æggene.
Ved at skrue op for temperaturen, fremskyndes cyklussen, og derfor kan man reducere længden af behandlingstiden.

Og det er da godt at høre, at både rejer og snegle har det godt 🙂
Mine neon har også fået finneråd efter, de er blevet ramt af ich. Jeg har esha 2000, men det fungerer ikke sammen med den medicin, de får for de hvide pletter, så jeg må vente med behandlingen mod finneråd til bagefter. Mine rejer trives fortsat her på 4. dagen for behandlingen.

Ang. aktivt kul, så kan det puttes i din pumpe. Hvis der ikke lige findes et tilpasset filter med aktivt kul til din pumpe, kan du købe kullet i løsvægt og putte det i en sok eller lignende for at få det ind i pumpen. Du skal bare lige huske at skylle sokken med kul først for at fjerne de fineste partikler. Ellers får du grumset (og måske sort) vand i akvariet 😛
Jeg tror heller ikke, at disse fine partikler er særligt gode for fiskene..
Nu bor du desværre for langt væk fra mig. Ellers kunne jeg have kommet forbi med noget aktivt kul til dig. Har lige købt en spand med 10 liter af det.

Perle1976 — 25. maj 2014, 11:33

MSV, jeg har nu behandlet i 5 dage med esha exit, tror du at det er en go ide at forsætte 2 dage mere med esha exit for at være sikker på at de hvide pletter er helt væk???

Der er ingen hvide pletter at se på mine fisk i dag, så der er lidt bedring, men der er stadig finneråd 🙁
Jeg har behandlet i 3 dage med esha 2000 og det forsætter jeg med 2 dage mere.

Både den store afrikanske reje, rcs rejerne og sneglene har det stadig fint selvom de også får medicinen 🙂

Okay, ja det er en skam vi ik bor tættere på hindanden, for det var da rigtig sødt af dig at du ville hjælpe mig med aktivt kul, men mon ik jeg kan finde noget på nettet til en go pris 😉

MSV — 25. maj 2014, 12:19

Jeg ville behandle i 2 dage mere med exit og så lave et 50% vandskift på 3. dagen.
Finnerne på fiskene heler jo ikke på 3 dage, men du kan ligeså godt fortsætte med esha 2000 behandlingen 2 dage mere ligesom med exit. Bare for en sikkerheds skyld 🙂
Derefter må du kigge lidt på fiskene og se, om deres finner forværres eller ej over nogle dage. Hvis finneråddet fortsætter, må du igang med en behandling mod det igen.

Det er super, at høre at dine rejer og snegle har det fint. Mine rejer har det også godt. Og medicinen mod hvide pletter har fjernet svampen fra min ancistrus hun. Dejligt med en positiv overraskelse 🙂

Og ja, du kan godt finde aktivt kul på nettet til en relativ billig penge. Jeg købte min 10 liters spand fra koiimport.dk - dog kan det være lidt svært at finde via deres menuer, så jeg brugte deres søgefelt i stedet.

Bruger #669501 — 25. maj 2014, 21:13

Nej jeg mener at jeg vidst fik taget livet af de snegle med det blå medicin. Men er ikke sikker altså... Dine planter er måske ikke så glade for den høje varme, men det går nok alligevel:-) det er fint at de pletter er forsvundet, men det betyder ikke at det er ovre endnu, hvis ikke de er døde, så sidder der bare en million små prikker om nogen dage. Så hold pokkers godt øje. Jeg tror at alle de parasitter vi kender som hvide pletter hedder noget der starter med "ich". Der er en kæmpe forskel på de forskellige typer. Der er nogen af dem der kan tages med lidt salt og lidt varme. Og så er der i den anden ende af skalaen den slags der populært kaldes for "import plet". Den kommer fra amazonas og er virkelig led. Den slags har jeg selv haft, og den tog livet af hele akvariet på ca. 26timer fra jeg så den første lille prik. -til trods for jeg både gav varme, salt, ekstra luft og det hidsige medicin.

Perle1976 — 26. maj 2014, 09:33

MSV, jeg har nu behandlet i 6 dage med esha exit og der er meget tydelig bedring nu, fiskene ser meget friskere ud 😀
Jeg har behandlet med esha 2000 i 5 dage og det ser ud til at finneråden ik er blevet værre, nu skal fiskene bare hele deres finner 😀

Der er stadig ingen døde snegle eller rejer 😉 godt at høre at dine rejer også har det godt og der er fremskridt i din behandling 😀

De får sidste behandling med begge mediciner i morgen og så laver jeg et 50% vandskift onsdag og så håber jeg på det er ovre med de sydomme.

ken kætbak, det er nok ik den "import plet" jeg har haft så, heldigvis 😉

Mine planter ser ud til at trives fint trods temperaturen ligger på 30 grader.

Du kan tro jeg holder godt øje med mine fisk og de får jo extra behandling for at jeg er helt sikker på at de hvide pletter forsvindrr helt, så mon ik jeg får bugt med dem 😎

Bruger #669501 — 26. maj 2014, 14:53

Så kører det jo meget godt;)

MSV — 26. maj 2014, 19:09

Jamen, det lyder jo bare utroligt dejligt, Perle 😀

Mine neon er også ved at være fri for pletter. Ingen døde rejer eller fisk, og der er kommet et par nye kuld sværddrager unger, som trives fint i akvariet 🙂
Jeg glæder mig til, at alt dette sygdom er overstået.

Perle1976 — 26. maj 2014, 19:47

MSV, dejligt at behandlingen også går godt hos dig uden dødsfald 😀

Ja jeg glæder mig også til at alt det sygdom er ude af akvariet 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.