Slørhale akvarie - 180l

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Dujo — 3. maj 2014, 19:16

Opdatering! Har nu både 180l og 325 l akvarium - overskiften er lidt misvisende!

Tænkte det var på tide jeg viste mine akvariums frem for alle jer andre 😉

Kæresten og jeg har valgt at have slørhaler, da vi er begge er helt tosset med dem og de er lidt mere personlige end fx cichilder eller rejer. Der er stor forskel på de forskellige fisk og vi nyder virkelig at have dem 🙂

Selve Akvarierne:
Til at starte med havde vi 3 stk. i et startersæt (54-60l), hvor vi købte ny pumpe, airpump osv. osv.
Vi fik et godt tilbud på et brugt 180l Juwel akvarium, som vi med det samme købte. Der kører en AM-Top 3337 spandpumpe (1000l/t) og en airstone i.

Der er grus i to forskellige størrelser og to rødder med anubis planter på.
I maj 2014, købte vi så endnu et akvarium - denne gang et 325l akvastabil.

Vi købte en AM-Top 3338 pumpe (1200l/t) samt to svampefilter systemer i stedet for airstones. Der køres uden grus, da kæresten elsker at ligge under og kigge op på fiskene 😛 .

Derudover har vi et 54l til yngel (når vi kommer så langt), 2 tomme opbevaringsbokse (ca. 140l) og en opbevaringsboks med et svampefilter i, som vi pt. bruger til karantæne af syge fisk (orme).

Der skiftes ca. 80% vand hver uge, hvor det meste rengøres og fiskene opholder sig i et 250l opbevaringsboks med en airpump i mens. Her ændrer vi også opsætningen af akvariernes pynt. Vi har sorte sten, blå sten, trærod, falske planter og meget andet til at skifte rundt i hvordan det er bygget op. Så hver uge er det nyt at se på 🙂

Fiskene:

180l:
I vores 180l (som er mit akvarium) går 6 Panda Moors sammen med 7 snegle. Panda Moors er købt i maj 2014 og jeg er totalt vild med dem!

De har ikke navne endnu - men se dem lige! Så fantastiske flotte og søde at se på! Dem kommer der helt sikkert nye billeder af. På sigt skal "Vilhem" herover at gå.

325l:
Vi har 2 citrus sugemaller (Ancistrus dolichopterus albino/golden) der passer sig selv og vokser gevaldigt.

Store Malle - Rimelig sikker på at det er en han 🙂 Lille Malle - Mere aktiv end den store, men ingen ide om køn eller hvor meget de er vokset.

Derudover har vi de 3 første slørhaler, vi købte, heri.
Hvordan de så ud til at starte med:


Fiskene nu:

Vilhem - Kønsmoden Black Moor han. Er pt. 8,5 cm og vejer 28g.

Marlin - Tæt på kønsmoden "gylden" han. Er pt. 8 cm og vejer 24g

Fairy Dust - Almindelig slørhale rød, ikke kønsmoden hun. Er 6,5 cm og vejer 14g.

Tirsdag d. 20/5 hentede vi 20 nye slørhaler i KBH - 10 stk. Black & White Teleskop og 10 stk. Red Butterfly Tail - desværre under rejsen forvandlede de bestilte Panda Moors til Red & White telescope slørhaler! *blink*😛;) Vi tog dem dog med hjem alligevel. Vi har valgt at beholde 3 af hver slags, så der pt. går 9 slørhaler i akvariet.

Et par billeder af de nye beboer 🙂 To af de rødhvide har fået navnene "Rodger" og "Spock" - resten er stadig uden navn.

Så efter ½ år har vi nu mangedobbelt vores bestand og fået fat i rigtig mange nye flotte slørhaler! Pt. "mangler" vi at finde nogle veiltails - men det kan vist godt vente lidt 🙂

Jesper Green — 4. maj 2014, 09:11

Smukke fisk 🙂

80% vandskift er meget, men jeg gør det selv af og til.
Som regel skifter jeg 50-60% hver uge.

Pas på med slørhaler og maller sammen.
Mallerne kan nemt blive aggressive overfor slørhalerne on natten.
Jeg taler af personlig erfaring.

Jeg har lavet en guide som i måske kan få gavn af:

Slørhale Begynder guide:
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1615

Mvh
Jesper Green

Dujo — 7. maj 2014, 19:50

Hej Jesper,

Tak 🙂 Er også ret glade for dem. De er super søde!
Ja det er meget vandskifte, men vores fisk sviner ufatteligt meget og vi vil gerne sikre de har det godt, så vi skifter op til 80% af vandet.

Har hørt om det, men vi har ikke oplevet problemer endnu! Hvis det går helt galt, har vi andet akvarium vi kan sætte mallerne over i. Lige nu hygger de sig sammen og det er faktisk slørhalerne der er efter mallerne 😉
Vi har haft dem i ca 3 måneder nu og har sat os ind i hvordan man passer guldfisk 🙂

Bruger #816623 — 7. maj 2014, 19:55

Hej Dujo, jeg ville bare lige høre hvordan du ved om det er en han eller hun, før de er kønsmodne 🙂?

Dujo — 7. maj 2014, 20:02

#4 - Kristian - den røde, Fairy Dust, var nem at identificere da Vilhem jagtede hende rundt i akvariet og var meget interesseret i hendes bagdel 😉 Marlin, fulgte efter Vilhem og jagtede Fairy Dust, blot ikke så aggressivt. Og da Vilhem ikke jagter Marlin... tja så syntes jeg det var ret lige til.

Bruger #816623 — 7. maj 2014, 21:29

#5 nåååååå, det giver jo meget mening 🙂 Har du ikke et billede af, hvordan dit akvarie ser ud nu?*blink*🙂

Dujo — 11. maj 2014, 18:56



Sådan ser akvariet ud efter weekendens rengøring og vandskifte. Vi har lagt helt fint sand i bunden, hvor vi før havde lidt større sten i. Det giver et andet look og fiskene ser ud til at trives.

Desværre måtte vi i går aflive vores syge fisk "Fe". Det så ikke ud til den blev rask og svømmede meget mærkeligt rundt hele tiden og ville ikke rigtig spise. Det skete med nellike olie i en bøtte vand, så den ikke led i mens.

MEN vi får forhåbentligt snart nye slørhaler og et nyt akvarium 😉

Bruger #816623 — 11. maj 2014, 20:21

Øv, det var trist med Fe 🙁

Jesper Green — 12. maj 2014, 10:29

Parringsknopper på gællelåg eller finnekanter er et sikkert tegn på en han 🙂

http://2.bp.blogspot.com/-mKNXM4WHJWA/UFeNgZYDq2I/AAAAAAAABOk/kFvL4M4dDP4/s1600/ganymede.jpg

Dujo — 12. maj 2014, 15:16

#8 - Ja, men det gik bare ikke med hende.

#9 - Åh ja, dem har Vilhem flere af 🙂 Marlin har dem på vej, men er ikke kønsmoden endnu.

Dujo — 15. maj 2014, 14:34

Nå, vi har købt nyt akvarium 🙂
Fordi vi får 20 nye fisk på tirsdag (forhåbentligt) og fordi vi gerne vil lave to akvarier.

Et med Vilhem (Black Moor) og 4-5 Panda Moors. Dette bliver vores nuværende 180l
Et med Fairy Dust (alminde guldfisk), Marlin (bronze alminde guldfisk) og 4-5 Red Butterfly tail. Dette bliver vores nye 325l som vi skal hente på lørdag.

Men vi mangler en pumpe til det nye akvarium. Nogle der har nogen forslag til hvilken pumpe vi skal vælge? Eller hvor kraftig en pumpe vi skal bruge?

Bruger #816623 — 15. maj 2014, 15:04

Lyder spændende! Glæder mig til at se billeder. Jeg har desværre ikke rigtig forstand på hvilken pumpe det skal være 😀

Dujo — 21. maj 2014, 12:00

Første indlæg er opdateret med lidt info om vores nye fisk.
Der kommer billeder og mere info som projektet udvikler sig.

Patrick — 22. maj 2014, 11:03

#14 slettet. Salg i forrummet er ikke tilladt, vi henviser til køb/salg/bytte delen på siden.

Dujo — 22. maj 2014, 19:48

Lige et par billeder af de nye fisk 🙂

Bruger #816623 — 23. maj 2014, 10:49

Hold da op den hvide har nogle flotte orange pletter:P

Jesper Green — 23. maj 2014, 13:09

Super flotte 😀

Dujo — 27. maj 2014, 08:52

En lille update her i solskinnet.
Vores 325l er nu oppe og køre og vi har sat i alt 9 slørhaler i det (3 butterfly tail og 3 red/white telescope) samt de 3 "gamle". Dette skyldes at vores nye slørhaler er fra Singapore og her er det almindeligt at de kommer med orm, der ligger sig i øjet på slørhalen. Det kan ødelægge synet og endda øjet på fisken og ender med at dræbe fisken. Derfor har vi de resterende 14 nye i en opbevaringskasse hvor de får medicin (godt nok til sø / udendørs fisk) - det samme gør fiskene i vores 325l - så vi er sikker på at alle bliver raske og at vores gamle fisk ikke er blevet smittet med orm.

Vores 9 slørhaler har det fantastisk godt og nyder at være så mange sammen. Da de alle sammen er relative små endnu, er akvariet ikke overproppet. Der er derimod masser af plads til dem og hele akvariet bliver fyldt ud med aktivitet - og vores nye fisk er ved at lære hvor fantastisk det er at få blodorme at spise 🙂 Vi prøver også at lære dem at blive håndfodret, men ikke med den store succes endnu.

Dernæst - skal jeg nok hente nye slørhaler idag 😉

AndersNø — 27. maj 2014, 09:06

Er Blodorm rødemyg?

Dujo — 27. maj 2014, 09:20

Ja 🙂 Vi kalder dem bloodworms i daglig tale. Sådan går det når vi taler 3 sprog oven i hinanden i huset. Dansk, tysk og engelsk bliver blandet godt sammen 🙂

AndersNø — 27. maj 2014, 09:26

Jeg havde bare hørt flere sige det er noget skidt foder til fisk men er det så fordi de spiser på bunden eller er der en anden grundt til det er de røde i bruger?

AndersNø — 27. maj 2014, 09:39

Strongylus vulgaris det er den parasit der dræber flest heste i verden og den heder i daglig tale blodorm.

Rødemyg og blodorm er ik helt det samme.😀

(Angiostrongylus vasorum) er hjerteorm hos hunde og er blevet kaldt Rødorm/lungeorm i daglig tale:P.

Rødemyg må være blodmyg eller skidtmyg men ik orm da det jo er en larve:)

Popnavne gør ik tingene nemmere.🙂

Dujo — 27. maj 2014, 15:04

hahah 😀

Vi kalder dem bare bloodworms, fordi det er det de ligner.
Ja det er røde myggelarver. Vi bruger dem fordi vores fisk elsker dem - jeg mener ELSKER dem. De går helt amok når vi giver dem det. De er ikke så vilde med de hvide og syntes at vandet de hvide ligger i ofte er meget beskidt og de virker ikke "rene".

Bruger #816623 — 27. maj 2014, 16:15

Dujo kan du så smide nogle billeder op 😉

AndersNø — 27. maj 2014, 18:25

Jeg syntes også de røde var gode men efter jeg havde set fler af de "høje" folk her og andre steder sige det var skidt fra bunden og alt mulig andet så tænkte jeg jeg ville prøve alt det andet fryse foder der er der ude fordi jeg ik havde lyst til at undersøge om de havde ret.

Dujo — 27. maj 2014, 18:55

Myggelarver avles ved mange opdrætter af fisk, hvor de er i "spildvandet" inden det renses. Så de lever i beskidt vand og spiser alle foder rester og afføring fra fiskene. Derfor nogle syntes de er "skidt fra bunden" - det er de også. Men det er rent protein og vores fisk elsker dem.

Hæld det vand fra posen væk de kommer i og skyl dem i rent vand inden du fodre med dem. Så er de "renere".

#25 - Der kommer en opdatering snarest 🙂

Dujo — 27. maj 2014, 20:59

Har opdateret første post med nye billeder og fisk 🙂

HAR FÅET PANDA MOORS!!!

Dujo — 29. maj 2014, 14:19

i dag døde en af de 6 ny afskaffet Panda Moors desværre. En for stor omvæltning for en fisk på 2 cm.

Hvad gør man så? Man køber da 3 nye 🙂

Bruger #816623 — 29. maj 2014, 15:46

Wow! Bliver virkelig jaloux nu, over de panda moors, de er godt godt pæneB). Hvilken plante er det du har i det juwel akvarie længst til venstre? røde stilke, med spidse grønne blade:)

Dujo — 29. maj 2014, 18:56

#30 - I begge akvarier er der anubis planter der er bundet på rødder eller sten.
Slørhalerne spiser dem ikke.

De har stadig et par tilbage i Tantes Have i Fredericia. Men de er nok væk i morgen, da der kommer en fra Esbjerg for at købe de fleste 🙂

Bruger #816623 — 29. maj 2014, 21:46

#31 Hold da op, jeg har haft Anubias i lang tid og har aldrig haft nogen der blev røde i stilken 😉

Dujo — 5. juni 2014, 19:30

Lidt opdatering fra fiskene:

Desværre er vi nu oppe på 3 døde pandaer, hvoraf den ene var "Lefty":


Og lidt sjove billeder jeg har fået taget af pandaer:




Og fra det andet akvarium:

Dujo — 29. juni 2014, 17:42

Så fik vi solgt de sidste red/white og butterfly tails, som vi ikke ville beholde. Ikke en fyrstelig sum man får for dem, men nu er de væk.
På de ca. 1½ måned vi havde dem i huset, var de vokset fra M til XL 🙂 hehe.

Tilbage har vi nu 14 slørhaler i alt 🙂
7 Panda Moors og en Black Moor i et akvarium.
3 Butterfly tail teleskop, 1 Bronze og en Rød/Almindelig Slørhale.

Dujo — 10. juli 2014, 17:49

Filmen er taget ned igen, da der var store problemer med lyden.
Arbejder på en løsning og en ny kanal - kun til slørhaler 🙂

Dujo — 13. juli 2014, 15:06

Så fandt jeg en løsning på lydproblemet, fik lært at bruge (dele af) Lightworks og har nu uploadet min video om mine slørhaler:

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.



Arbejder på den næste, så hold øje med min Youtube kanal: Black Gold 🙂

mikkel ;P — 14. juli 2014, 17:57

hej Dujo jeg ville bare lige høre hvor du har købt dine butterbly's henne *santa*

Dujo — 14. juli 2014, 18:53

Se min seneste video på Youtube 🙂 Der snakker jeg lidt om at få dem hjem osv.

Bestilte dem igennem Bonnie Rødovre fra Singapore. Der er dog flere steder som kan bestille dem hjem, men man skal købe alle sammen der bestilles. Der er en anden tråd et sted, hvor jeg har postet listen af slørhaler de kunne få hjem - der var MANGE!
Vi bestilte 10 stk. og beholdte kun 3. Der var et par med alt for store øjne til vores smag og en enkelt med sammenvokset hale. Sådan er genetik jo, og den eneste måde at sikre man får nogle flotte - er at bestille flere end man vil beholde. Så det gjorde vi.

Næste gang, tager vi nok til England og hente fisk 🙂

Dujo — 15. juli 2014, 22:11

Del 3 af min video "blog" er på vej op på Youtube.

I kan se min kanal her: https://www.youtube.com/channel/UC12wEPYFv55IDksHHf0aS_g

Dujo — 19. juli 2014, 20:48

Video 4-5-6 er nu på Youtube 🙂

Seneste er omkring foder til slørhaler og hvad jeg bruger.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.