døde fisk og rejer

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Brokdorff — 3. april 2014, 20:01

For at tage det hele med:
Jeg har et juwel rio 180 akvarie. Det var kommet op og køre, og flyttede mine 4 guppyer, 3 mollyer og 6 amano rejer derover i, i mandags. Det gik super fint og de havde det godt i de nye omgivelser (de havde gået i 20 liter før).
Jeg har 5 caroliniana, 2 rødder med pteropus windeløv, rødder med javamos, flame mos og weeping mos på sten og kokosskaller.
Bundlaget er akadama.
Jeg bruger ca 7 ml habbycarbo dagligt. Derudover har jeg brugt aqua start og bacto start fra plantorama - kan ikke huske producenten.
Igår købte jeg så 15 red bee og 15 red sakura rejer, og de kom deri og det gik fint.
I formiddagdag skiftede jeg det øverste filter i pumpen, som skal skiftes ugentligt. Jeg havde en rest happy life hvor der lige var de 60 cl tilbage der skulle bruges. Jeg kom 70 ml tetra ph/kh minus i og så ca 10 pump med tropica fertilizer gødning.
Ca to timer efter opdager jeg et par døde fisk på bunden. Kigger nærmere og opdager at der faktisk kun er en guppy levende og alle rejer er døde... lidt efter dør guppyen også.
Får taget 50 % af vandet ud, lokaliseret alle døde dyr og taget dem op (men det er svært at være 100 på at alle rejer er oppe - de er små og nogle steder er beplantningen tæt), og forsøgt at suge lidt foderrester af rejesticks fra igår aftes op.
Har så fyldt vand i igen, sammen med aqua og bacto start (columbo hedder det, nu jeg tlnker efter).
Der er nu ca 3 red bee og en sakura samt 5 amanoer tilbage (har ihvertfald kun fisket en amano op, men har ikke set dem alle endnu).

Målte ingen nitrir hverken på strip eller dråbetest. Nitrat lå derimod pludselig på 100 og 50 efter vandskift. Gh er høj. Mener den er 17-20. Ph på 5.5 før skift. Ca 6-6.5 efter vandskift.
Tænker at jeg skifter 20 liter igen i morgen formiddag. Skal så i sommerhus, så kan først skifte igen søndag, hvor jeg tænker 20 liter søndag mandag og tirsdag.
Nogen der har et bud på hvad der er gået galt?
Jeg håber godt nok de sidste par stakler overlever...

saads — 3. april 2014, 20:54

dit filter muligvis ikke er kørt helt igennem. Hvor lang tid har det kørt?

benma — 3. april 2014, 20:56

Jeg ville starte med at tage alle de kalksten op. Det er lidt sjove mål du har på GH. og PH. Det er svært at få så lav PH. med høj GH. måske er der fejl i målene hvis der strimmel test du bruger

Karl K — 3. april 2014, 21:03

Hvad er ammoniaken på?

Bruger #747381 — 3. april 2014, 21:18

Du skal se hvad du gjorde, som udløste dødsfaldene. Alle havde det fint inden.

Du skiftede noget i filtret, var det nu nødvendigt? Var gennemstrømningen faldet? Eller hvorfor gjorde du det? Så længe filtret køre fint er der ingen grund til at rode med det. Når du roder med det, nedsættes effektiviteten et stykke tid. Med 7 fisk og nogen rejer burde det filter kunne køre i 100 år.

Så fik den lige et skvæt HappyLife, hvorfor? De havde jo et "happy life" i forvejen.

Du tilsætter noget PH/kh sænknings halløj. Er ph/kh for højt var det bedre at fjerne dine kalk sten.

Så for den også lige en gang gødning oven i. Kan dine planter overhovedet bruge det, er de ikke nyplantede? For meget gødning er det samme som forurening.

Du har efter min mening gjort alt for meget, i en god mening selvfølgelig, men var det mit, havde jeg højst skiftet lidt vand. Det ser jo flot ud. Du har ændret voldsomt på vand værdierne, og det kan i hvert fald rejerne ikke lide, og fiskene kunne heller ikke.
Jeg synes dit akvarie er flot, og med det du har i det, ville det kunne passe sig selv i lang tid. Lidt gødning til planterne engang i mellem, men ellers ville jeg som sagt kun skifte lidt vand. Husk rejerne er ikke glade for store svingninger i værdierne.
Op på hesten igen, og så rolig med kemikalierne i fremtiden.

Lehmann — 3. april 2014, 21:56

Du mener vel 60 ml happylife og ikke 60 cl? Det er jo over en halv liter....

Brokdorff — 3. april 2014, 21:58

Tak for svarene.
#2 Filteret har kørt 14 dage.
#3 Det er strimmel ja. Vandet er dog meget hårdt i Aalborg, og akadamaen skulle sænke ph.
#4 Skal lige måle igen... kan ikke huske NH3
#5 I bagklogskabens ulideligt klare lys kan jeg jo godt se at jeg nok ikke burde have rodet med noget. Er blevet klogere af skade, og håber de sidste klarer den. Et par af dem er begyndt at svømme omkring igen nu.
Så nu får det ro, pånær vandskift i mindst en uge, og så ser jeg hvor værdierne bringer mig hen.

Brokdorff — 3. april 2014, 21:58

#6 Ups - jo 60 ml *rødmer*

jery — 3. april 2014, 23:35

#5: i Juwels Bioflowfilter skal den øverste hvide filtersvamp skiftes hver uge a.h.t. flowet. Der bliver ikke "rodet med det", men man får tværtimod et problem, hvis man ikke skifter.

Bruger #747381 — 4. april 2014, 00:04

Jeg erkender blankt at jeg ikke kender dette filter, men hvis 7 små fisk kan påvirke flowet så meget at en filtersvamp skal skiftes hver uge, så tør jeg da ikke tænke på, hvad der ville ske hvis de var 30 små fisk i akvariet. Nå, men som sagt jeg kender ikke filtret.

DanielJensen — 4. april 2014, 00:18

Det øverste filter skal vel ikke skiftes hver uge, men bare renses? Ellers bliver det da dyrt med ugentlig udskiftning!🙂

AndersNø — 4. april 2014, 08:45

hvilken gødning de laver en brun og en grøn den grønne er til akvarier uden fisk.

nogle juwel filter svampe er aktive og kan lave problemer hvis man bruger kemi.

hvor længe har dit bundlag været i brug?.

jery — 4. april 2014, 09:51

#10: det er fantastisk effektivt - og i startfasen lander der en del støv, plantefnulder etc. i finfiltreringen, så jo.
#11: nogle gange kan det skylles, men andre gange er det så klottet til, at det er umuligt (det er meeeget fintmasket). Man kan spare en del ved at indkøbe det i metermål og selv klippe til.

Brokdorff — 4. april 2014, 14:16

#12 det er den brune fra tropica. Bundlaget er 14 dage.
#13 på amazon har jeg købt til et års forbrug af alle filtre dertil, for 300 ialt, så synes ikke det var slemt.

Status er at der ikke er smuttet flere efter vandskiftet igår. Så har 3 red bee og en rød sakura tilbage, med mindre nogen har gemt sig godt. Har kun set et par af amanoerne, men har kun fundet en af de seks døde igår. Så regner med de gemmer sig. De kan være svære at få øje på imellem planterne.
Skiftede også vand idag. Nitrat er nu imellem 25 og 50. Så et par vandskift mere, så tror jeg den er der. Men uanset hvad, vil jeg lade en uge gå, og se hvad der sker, før der kommer nye dyr i.

Marc T — 4. april 2014, 16:24

Filtervattet som er det øverste bør nu kun skiftes når det er møget til. Det vil sige når flowet er synligt nedsat. Dvs. ikke nødvendgivis hver uge.

jery — 4. april 2014, 19:12

#15: jeg har tidligere haft et Juwel 54 l, hvor jeg gik over til at bruge filtervat i stedet for - ikke just nogen succes.
Den fine filtersvamp anbefales udskiftet hver uge af fabrikanten, og det passer faktisk ganske godt med virkeligheden.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.