Lidt hjælp til montering af skillevæg i akvarie modtages :)
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
brodbakk — 9. marts 2014, 11:40
Jeg står og skal smide en skillevæg i et akvarie som jeg gerne vil have delt op i to.
Jeg har dog aldrig prøvet dette før og derfor vil jeg gerne vide hvordan andre har gjort 🙂
SÅ her kommer lige et par spørgsmål eller tre 🙂
1. Kan jeg bruge andet som skillevæg end glas? Eller er det for dyrt/besværligt?
2. Når jeg skal have lavet skillevægen skal den så skæres ud så den er præcis den længde og dybde der er fra side til side i akvariet eller skal den lige være 2 mm kortere så der er plads til silikonen?
Mvh. Morten.
brodbakk — 10. marts 2014, 08:36
ridick2602 — 10. marts 2014, 09:18
Jeg har selv et 54l yngel akvarie som er delt op, og det skal jo ikke være pænt, bare effektivt, så der har jeg bare sat en hmf filtermåtte i midten, sammen med et powerhead, så har jeg opdeling og filter sammen der 🙂
Men ellers kan du jo bruge enten glas eller plexiglas. og ja, der skal lige være et lille mellemrum mellem din skilleplade, og så bunden og siderne i akvariet. eventuelt bare lav mellemrummet stort nok til at du kan stikke et par tændstikker imellem til at holde mellemrum så fugen kan komme ordentligt ind 🙂
greg — 10. marts 2014, 14:18
Jeg har kun få erfaringer med at dele et akvarie op, men jeg har lavet en grusblænde i 5 af mine akvarier nu, det må være samme princip.
Ja jeg ville til enhver tid bruge rigtigt glas, hvis det skal være pænt og godt. Der skal være 2-3mm luft til fugen hele vejen rundt.
Jeg starter med at måle og strege på ydersiden af akvariet med en tusch, for at kunne se hvor pladen skal være. Så ligger jeg en pølse i bunden af akvariet hvor skille væggen skal være og monterer skillevæggen oveni pølsen. Så holder jeg skillevæggen på plads i lod med et par stykker tape. Når fuge massen er størknet lidt taper jeg med malertape afgrænsningen af fugen på front- og bagrude, jeg gør fugen ca. ½-1mm bredere end glasset. Der skal tape på begge sider af skillevæggen og tapen skal indvendigt i akvariet. Så tager jeg fugepistolen og lægger en god pølse/fuge mellem frontglas og skillevæg, sørg for at der kommer rigeligt med fugemasse ud på bagsiden. Når det er gjort tage jeg min lille fuge brik (lille plastbrik til at skrabe overskydende fuge af med) og gør den våd og fjerner overskydende fuge på begge sider af skillevæggen. Fjerne tapen og lader det hele tørre et døgn eller lign. Hvis der er kommet lidt fugemasse på glasset hvor det ikke skal være, bliver det fjernet med et blad fra stanleykniven.
Hvis det er rent volapyk, jeg har skrevet, så sig til, så må jeg se om jeg an forklare det bedre ;0)
mvh Frank
brodbakk — 10. marts 2014, 16:20
Det er skam ikke volapyk 😉 Det tror jeg at jeg må prøve mig med så 🙂
brodbakk — 10. marts 2014, 16:26
KasperK/Lolland — 10. marts 2014, 17:44
Glarmestre plejer at være et fortrinligt valg, når man kun skal have mindre stykker glas.
greg — 11. marts 2014, 13:57
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.