Opstart

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Fischer2307 — 17. januar 2014, 14:39

Hej alle 🙂

Jeg går og drømmer om at få startet et akvarium op igen...
Jeg har dog været væk fra faget siden 2011, så har mere eller mindre glemt alt 😐

Nu skal jeg aller først lige have sparet nogle penge sammen til at få købt det hele ind, men i mellemtiden kan jeg jo bruge tiden på at suge en masse viden til mig 😀

Jeg vil gerne have et 325 liters igen... Det var også det der var lettest at vedligeholde, kan jeg huske (jeg havde både et par 54 liters, et 128 liters og et 325 liters dengang).

Jeg har kigget lidt på DBA og prisen for et 325 liters m/ underskab eller porsabord samt amatur ligger lige omkring de 2.000..
Så skal jeg have en spandpumpe - anbefal gerne nogle og hvad de ca. koster, og måske links til hvor de kan købes 🙂


Hvordan er det så lige når man skal have startet sådan et spritnyt akvarium op?
Jeg kan huske det er noget med at det skal køres ind uden fisk, men hvor længe? (og må man evt. putte snegle i fra dag 1?)
Og er det nødvendigt at tilføje noget til vandet, eller klarer gruset og planterne selv det?

Hvis der ellers er noget jeg som nybegynder skal huske, så sig det endelig.. Jeg kan næsten ikke huske noget af det mere *rødmer*

Dusetagu — 17. januar 2014, 15:01

Hey
Når du alligevel er igang med at købe brugt kunne man jo finde et akvarie med det hele fra starten af
feks denne
http://www.dba.dk/aqualine-325l/id-1005428323/

Indkøring vil man normalt bruge 14 dage på og så tilføje fisk stille og roligt

Du behøver ikke tilføre noget til vandet

Fischer2307 — 17. januar 2014, 15:05

Det var en mulighed ja 🙂
Det må jeg prøve at se på når pengene er sparet op, hvad der er på markedet 🙂

Ole H — 17. januar 2014, 15:11

Hej Lotte :-) Ja så blev det tid igen, dejligt ikke :-)

Nå, jeg har lige skimmet dine indlæg som jo er et par år gamle, blot for at danne mig et indtryk af hvordan du/i agerede sidst :-)

Først vil jeg råde dig til at lave dig en log-bog. Oplysninger man kan vene tilbage til er altid godt, og kan lære meget ved at læse op på hvad man gjorde tidligere :-)

Lav dig en plan for hvilke fisk du gerne vil holde.
Plan for planter, bundlag, sten, rødder og alt det andet du gerne vil ha i akvariet.
Plan for teknik. (der er sikkert kommet nye produkter siden sidst du kiggede, der kan mere og andet end hvad du kørte med sidst).

Nu bedre du er forberedt, nu bedre vil du kunne styre dine indkøb (der kunne måske være noget du med fordel kunne købe brugt) og finde frem til hvor du kan købe de forskellige sager. Fisk er der også mange der sælger "brugt" det kunne f. eks. være cichlider, du kan købe som et par og derfor slipper for at parre ud med 6-8 individer og efterfølgende finde nyt hjem til, og så videre.

Hvis du er klar på hvad og hvordan du vil gøre det denne gang, bliver det måske nemmere at holde interessen fangen :-)

Tag hvad du kan bruge af ovenstående, og smid resten ud, og rigtig hjertelig velkommen tilbage til en fantastisk hobby :-)

Ole H

Fischer2307 — 17. januar 2014, 15:19

Jeg takker mange gange for rådene Ole H 😀

Kunne være jeg skulle kigge mine gamle indlæg igennem og se hvad jeg gjorde dengang 😛

Jeg vil også stile efter at købe så meget "brugt" som muligt.. Der er jo også private som sælger planter væsentligt billigere end butikkerne..

Det må tage den tid det tager at få det op at køre 🙂

Ole H — 17. januar 2014, 17:18

... og Lotte,

hvis du vil lidt videre, så del da endelig dine tanker med os, og bed om vores kommentarer, så skal vi efter bedste evne, prøve at hjælpe med det du måske er i tvivl om :-)

Fischer2307 — 17. januar 2014, 17:43

Mange tak Ole..
Jeg kommer helt sikkert til at spørge en del herinde, når jeg kommer lidt nærmere at få det ført ud i livet.. Lige nu er det jo bare en drøm der fylder temmelig meget i mit hoved 😛

Men jeg har da lige fået genopfrisket en masse ting ved at læse i nogle af mine gamle tråde 😀

Ole H — 17. januar 2014, 19:14

...ja Lotte,

der var flere guldkorn i dine indlæg, og når man læser op på akvarie hold, synes jeg altid der kommer nye spørgsmål til!

Så brug søgefunktionen i debatten, der kan man virkelig finde guld :-)

Fischer2307 — 17. januar 2014, 22:08

Tak, det vil jeg huske 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.