Co2 om natten? Interval eller helt slukket?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

moxom — 4. januar 2014, 13:40

Hej AS

Jeg har noget co2 udstyr på vej hjem til mig, og i den forbindelse kom jeg til at tænke lidt på co2 forbruget om natten.

Jeg har læst lidt rundt omkring om folk der siger man skal slukke helt for co2'en om natten, da planterne ikke bruger co2 der, men jeg kan ikke lade være med at tænke på om, hvis man slukker helt for co2'en om natten, og det bliver tændt når lyset tænder i baljen, om der så ikke sker en for stor ændring i ph'en / co2 indholdet i baljen.

Ville der ikke være en fordel at f.eks. sætte ens timer til at dosere co2 i 15 minutter, 1 gang i timen, mens lyset er slukket og så lade det stå og køre uafbrudt når lyset er tændt. Ville denne løsning ikke lave et mere ens niveau af co2?

Alt dette skal selvfølgelig gøres med en magnetventil som er indrettet til dette formål.

Man må jo prøve at få det bedste ud af ens penge, og pengene er ikke lige til en ph controller 🙂

Raagaard — 4. januar 2014, 17:04

Så vidt jeg ved.. Men så må andre korrigere mig.
Planterne afgiver vist noget af CO2 en tilbage om natten.
Så det giver vist ok mening at slukke.

moxom — 4. januar 2014, 17:13

Ja det mener jeg du har ret i, de optager i løbet af dagen og afgiver i løbet af natten, men den mængde som de afgiver er jo vidst nok ikke den samme mængde som de optager. Dvs. at co2 indholdet i vandet vil falde, og at der derfor sker en ændring.

Det jeg kunne forestille mig som var optimalt var at prøve at bibeholde den samme mængde co2 i vandet både dag og nat, dog uden at bruge en ph controller.

10nnitus — 4. januar 2014, 17:24

Planterne afgiver CO2 når lyset er slukket. Dvs. koncentrationen af CO2 om natten kan blive livstruende høj for fiskene, hvis dit CO2 anlæg også kører om natten.
Det vil alt andet lige være fornuftig at tilføre CO2 om dagen ved lav vandcirkulation, og cirkulere vandet kraftigere om natten uden tilførsel af CO2, evt. bruge en luftpumpe til udluftning af det ubrugte Co2, og så gennem magnetventilen starte og slukke C02 tilsætningen en halv time før lyssætningen slukkes og igen før tændingstiden.
CO2 er en luftart, der er tungere end atmosfærisk luft, derfor lægger den sig som det nederste lag i luften lige over vandoverfladen. Og så kan vandet optage mindre ilt fra den atmosfæriske luft, også selv om vandet cirkuleres. Hvis der er for meget CO2 i vandet, og fiskene står i overfladen for at få ilt, indånder de mest CO2 - og dør hurtigt af iltmangel.

moxom — 4. januar 2014, 17:40

Ja okay det kan jeg godt se på den måde der, men nu snakker jeg ikke om at tilføre C02 uafbrudt hele natten, men derimod i intervaller af eks. 15 min enten hver time eller hver anden, for at sikre at ph værdien ikke ændrer sig for drastisk.

Så vil jeg jo ikke mene at vandet kan blive overmættet, men der er jeg måske forkert på den?

10nnitus — 4. januar 2014, 17:41

Ja!

moxom — 4. januar 2014, 17:46

Aha, jamen så var det sgu da godt jeg spurgte om det inden jeg fik det gjort 😀 det kunne da have blevet grimt 🙁

10nnitus — 4. januar 2014, 17:51

Der er delte meninger med til førelsen om natten, men jeg er af den overbevisning, efter at have gennemtrævlet nettet, at det i sidste ende, er bedst med en udluftning af det u forbrugte, for derefter i tidsinterval slukke/tænde en halv time før lyssætningen

Eks. Co2 tilføres Kl. 12:30, lys tændes Kl. 13:00 – C02 slukkes Kl. 21:30, lys slukkes Kl. 22:00

moxom — 4. januar 2014, 17:55

Ja okay, det er nok det man burde satse på så... Jeg troede bare at svingninger i vandet, altså ph, temp, kh, osv var for skadeligt, og at det så ville være bedre med ensartede værdier, men det hjælper jo ikke så meget hvis fiskene ikke kan få vejret jo.

10nnitus — 4. januar 2014, 17:59

Svingningerne kan du ikke undgå, men du vil stadig have fiskene, dagen efter 😉

moxom — 4. januar 2014, 18:09

Ja og det er jo også værd at tage med 😉
Kan du anbefale en god og støjsvag luftpumpe til dette formål?

Akvariet står i soveværelset så det må helst ikke larme for meget 🙂

10nnitus — 4. januar 2014, 18:14

Her må du nok ty til en lang luftslange, for der findes ikke nogen støjsvag luftpumpe, de har alle hver deres brummen.

10nnitus — 4. januar 2014, 18:19

På http://akvariegoedning.dk/ er det planterne i vores akvarier der er i centrum. Her handler det om planternes ve og vel.
Hvordan vi undgår og bekæmper alger. Gødningens forskellige facetter. Lyssætning og dens betydning.
Om det er nødvendigt at tilføre CO2, eller det bare er en ekstra luksus for entusiasterne.
I det hele taget hvordan vi varetager planternes trivsel bedst, og dermed også opnår en større succesrate med dem, samt meget andet der er interessant til og for akvariet.

Her er også en rigtig god side http://akvaforum.no/ ganske vist på norsk, men det skulle vel ikke volde nogen problemer!

moxom — 4. januar 2014, 19:29

Jo men så har jeg da lidt at læse videre på der 10nnitus 🙂...

Mht. luftpumpe, må der vel være lidt forskel på støjniveauet (staveplade tak), nogen man skal holde sig helt og holdent fra, am top eller hva de forskellige larme apparater hedder 🙂...

10nnitus — 4. januar 2014, 19:55

Jeg kan ikke gejlede dig på et bestemt mærke eller producent, men herunder er der lidt læsestof 😀

http://www.akvariefisk.dk/forum/search/?SearchString=luftpumpe

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.