Min datter har puttet glansrens i mit akvarie - hvad gør jeg?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jon hare — 9. december 2013, 19:54

Hej,

Da jeg i dag var ved at skifte vand i mit 160 L akvarie, undrede jeg mig over at, der var noget der mest af alt lignede en slags olie belægning på indersiden af glasruden (over vandstandsniveau). Ved nærmere eftersyn opdagede jeg så noget der lignede sæbebobler hele vejen rundt i kanten af akvariet. Forvirringen var naturligvis stor indtil min kæreste fortalte mig at vores knap 3-årige datter, i forbindelse med en rengøring søndag formiddag, havde fået fingre i en glasrens (Änglmark glasrens).
Hun havde simpelthen fundet en skammel, åbnet lågen og sprøjtet ned i vandet.😮

Jeg har i første omgang skiftet 50% vand. Men det bliver ligesom liggende i overfladen af vandet.

I akvariet (160 L) har jeg en del ungfisk (geophagus og heroina). Jeg har ikke observeret nogen ændring i adfærd indtil videre.

Jeg har ikke været i stand til at finde et sikkerhedsdatablad for produktet, så kan ikke finde ud af om det er skadeligt for fisk.

Følgende spørgsmål presser sig på:

1. Hvordan får jeg skidtet ud? Vil 50% vandskiftet de næste dage være nok?

2. Skal jeg flytte fiskene til mit 325L? Grunden til at jeg ikke har gjort det med det samme, er at der går nogle større fisk som jeg er bekymret for kunne finde på at spise mine ungfisk.

3. Er det giftigt for fisk?

4. Er der andet jeg kan gøre?

Håber i kan hjælpe mig. Og hvis der er nogen der har oplevet noget lignende hører jeg naturligvis meget gerne fra jer.

Mvh Jakob

AndersNø — 9. december 2013, 19:58

Du kan tage en spand og presse med bunden først ned så der kun løber overflade vand ned i den det tager det værste uden at blande det for meget rundt.

Svend Erik — 9. december 2013, 20:02

Filmen i overfladen kan du måske fjerne ved at brede en avis ud i overfladen og lade den suge en hel del af filmen, hvis du kan se det hjælper, så prøv en gang mere. Og du skal jo nok forvente at glasrens er giftig for fiskene (vi ved ikke hvor meget de har fået). Jeg tror jeg vil skifte 50-60% vand eng gang mere efter jeg har prøvet at suge noget af filmen op.

Krydser fingre for at fiskene overlever

jon hare — 9. december 2013, 20:02

God ide. Ærgeligt jeg ikke opdagede udslippet før jeg var i gang med at skifte vand. Det re nok blevet blandet rundt nu.

AndersNø — 9. december 2013, 20:06

Vil du ik lige tage et foto af flasken?

jon hare — 9. december 2013, 20:35

Det er dette produkt:


Akvariet:


Jeg har lige lavet en søgning på aktivstoffet sodium lauryl sulfate. På sikkerhedsdatabladet kan jeg kun se nogle helbredsmæssige skadevirkninger, men der står ikke noget om skadevirkninger på akvatisk miljø. Men om det så skyldes at det ikke er blevet testet overfor fisk er jo ikke let at vide.

AndersNø — 9. december 2013, 21:44

Se lige om din ph er for høj og skift vand de næste par dage som du har planlagt. Det er nok svært at sige hvor farligt det er men brug aktiv kul i filter hvis kan og kom ikke medicin i vandet da det måske kan blive påvirket af evt rest kemi fra ruderens.

jon hare — 9. december 2013, 22:11

Lige en lille update.

Jeg har fjernet så meget af overfladefilmen som jeg kunne se. Det var rimeligt effektivt at lade overflade vandet løbe ned i en beholder, men det der sidder ude ved kanten af glasset kunne jeg ikke rigtigt få med på denne måde. I morgen vil jeg igen fjerne det jeg kan se i overfladen og så skifter jeg igen 50%.

Fiskene ser indtil videre uberørte ud.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.