Hvor tit skyller man grus?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

evasiv — 30. november 2013, 16:37

Hej.
Som overskriften siger, så vil jeg gerne vide, hvor tit man skyller grus? Med tiden kommer der jo en del lort. Jeg skifter 30-50% vand hver uge og bruger aquastøvsuger ind i mellem, nok hver 2.-3. uge.
Nu har jeg lige tømt mit ene akvarie helt og hold kæft, grusset var ulækkert 🙁
Har skyllet det godt og grundigt, plantet til, sat mallerør og træræd osv. i, tændt filter og slf. helt rent vand.
Nu venter jeg 14 dage, før der kommer fisk i igen.

joakim123456789 — 30. november 2013, 17:01

brug støvsugeren hver gang du renser 😉

evasiv — 30. november 2013, 17:06

Jeg renser filter, når vandet er klart efter vandskifte, enten om aftenen eller dagen efter. Jeg har to slags støvsuger, en, der kører på batteri og en der virker som når man suger benzin op af tanken 😀
Men hvis jeg støvsuger hver ude, er det ikke nødvendigt at skylle grus?

joakim123456789 — 30. november 2013, 17:10

ligner den "støvsuger" som du har denne?
http://www.tropeland.dk/webshop/335-rengoering/12855-easy-clean-mellem-25-cm-/

evasiv — 30. november 2013, 17:23

Ja, den ligner meget godt 🙂

joakim123456789 — 30. november 2013, 17:38

okay, så hver gang du skal rense akvariet, tager du den og stikker den ned i gruset rundt omkring i akvariet, indtil du har taget hele bunden, så er bunden ikke så beskidt, men lidt vil der altid være. 😀

evasiv — 30. november 2013, 17:54

Tak 😉

joakim123456789 — 30. november 2013, 18:05

så lidt 😀

Mikl — 30. november 2013, 18:10

Er det ikke skidt at rode for meget rundt i sit bundlag?

evasiv — 30. november 2013, 18:24

Er nysgerrig, hvorfor?

Martin´s mormor — 30. november 2013, 18:54

I vores helårs akvarie:

Jeg har aldrig haft "bunden" gjort ren, siden opstart for over 2 år siden, men skifter tit vand, fodre ganske lidt 2-3 gange om dagen, i starten sugede jeg forskellige steder i bunden en gang om ugen, nu er det højest 1 om måneden, renser pumpen når flow er nedsat.

Har aldrig haft problemer med syge eller dårlige fisk, akvariet er kun på 54 ltr. og har ikke haft alge problemer ud over det første ½ år.

Vores Sommerhus akvarie, der bliver det hele gjort rent midt i september, så er det klart til indrykning midt i juni.
Der har vi naturligvis lidt problemer med brunalger i starten, men det tager vi med, 😉

Men her skiftes vand ca. hver 4 dg og aldrig problemer med fiskene.

RiggWelter — 30. november 2013, 19:04

1 gang, og det er inden man kommer det i akvariet 😉

Herefter bør det være nok støvsuge bundlaget, som det allerede er beskrevet

evasiv — 30. november 2013, 19:12

Jeg fodrer hver/hver anden dag og i det ene akvarie kan jeg godt se, det er for meget, der ligger mad på bunden trods kuhliål, dværgmaller og nogle snegle.
Lavede stort vandskifte i går og rensede filter, da vandet klarede, men nu er jeg gået i gang med støvsuger

ipsen — 30. november 2013, 19:42

jeg renser aldrig mit bundlag.

evasiv — 30. november 2013, 19:48

Hvad er det så, jeg gør forkert, ud over at støvsuge for lidt?

KasperK/Lolland — 30. november 2013, 19:49

[citat]Jeg fodrer hver/hver anden dag og i det ene akvarie kan jeg godt se, det er for meget, der ligger mad på bunden trods kuhliål, dværgmaller og nogle snegle.
Lavede stort vandskifte i går og rensede filter, da vandet klarede, men nu er jeg gået i gang med støvsuger[/citat]

Det er jo klart, at hvis der ligger mad på bunden efter fodring, fodrer du for kraftigt. Der skal være spist helt op efter ca 5 min.

Ligesom RiggWelter skyller jeg kun gruset sparsomt inden det kommer i og giver det ellers en tur med sugeren en gang hver måned.

axis_mundi — 30. november 2013, 19:52

[citat]Er det ikke skidt at rode for meget rundt i sit bundlag?[/citat]

Jo det er ikke helt løgn. Der sidder rigtig mange gavnlige bakterier i et godt bundlag og laver en masse biologisk arbejde for dig. Men det er klart at en masse foderrester osv. er noget skidt at have for meget af i sit akvarium, så derfor er rådet at har du noget skidt så brug en slamsuger efter behov men hold dig til at suge i den øverste centimeter eller to, det meste af skidtet ligger jo her alligevel.

Mikl — 30. november 2013, 20:07

#17 jeg synes nok der var noget om det. Jeg var bare ikke sikker!

Jeg synes at have oplevet op til flere gange, at hvis jeg roder for meget med bundlaget kommer der ubalance i akvariet. I de værste tilfælde opblomstring af brunalger.

1-2 cm ville jeg også sige er nok.

evasiv — 30. november 2013, 20:07

Åh, jeg må nok hellere nævne, at jeg kun har haft akvarier i et års tid.
Jeg fodrer klart for meget, derfor har jeg oghså ål, maller og snegle *rødmer*
Men det grus, jeg skyllede i dag stank altså mere af lort end af lagkage

Bruger #339463 — 1. december 2013, 10:06

Bundlaget er dit vigtigste filter, det må du ikke ødelægge.
Brug en slamhævert, eventuelt samtidig med at du skifter vand.
Jeg har brugt en slamhævert sat på en haveslange, og så har jeg slammet op fra bunden, samtidig med at vandet løb ud i badeværelset. Når jeg havde klaret hele bunden, var vandstanden cirka 50%, og så fyldte jeg op med tempereret vand fra hanen. Dette gjorde jeg hver anden weekend.

Ps. den næste tråd du laver, bliver om massedødsfald i det akvarium, hvor du har skyllet bundlaget. Du ødelægger den bakteriekultur der er i bundlaget, og det bliver som at starte et helt nyt akvarium. Altså bør du vente 2-4 uger før du kommer fisk i akvariet. Eller du skal fodre meget meget meget lidt (helst intet).

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.