Make-over af akvarie.. Gædning?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Laine — 2. november 2013, 15:04

Hejsa. Jeg vil gerne lave en make-over af mit akvarie på 350 l med nye planter.. Er der nogle der kender disse gødningskugler? http://www.lavprisdyrehandel.dk/product/laterit.aspx .. Og hvad med bundgødning/substrat? Det kender jeg slet ikke.. kan man godt bruge det på allerede våde sten hvis man fjerner så meget vand som muligt? hva med: http://www.lavprisdyrehandel.dk/product/substrat-5703249613004.aspx

AnneH — 2. november 2013, 15:41

Jeg ville gøre sådan her: http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/110-begynder/1952-start-med-et-kanon-bundlag
Især er det smart at lægge gødning under hele bunden, hvis du skal have mange planter. Jeg lægger også gerne et insektnet i for at forhindre bundgravende fisk i at komme ned til gødningen:
- gødningslag
- 1 cm. sand (0,7-1,2 mm kvartssand)
- insektnet
- 5 cm sand
Det bliver lidt højt, men planterne kan rigtig godt lide det.

Jeg har prøvet Tropica's bundlagsgødning også, men synes ikke, den er bedre end det, jeg linker til, som ud over spagnum og ler tillige indeholder rexolin (mikronæring).

Mht. gødningskugler kender jeg én, hvis fisk konstant graver dem op, men det kan jo være, at dine fisk ikke graver 😉 Jeg tror nok, at gødningskugler bliver en lidt dyr fornøjelse i længden, da de løber tør for effekt efter nogen tid, og der skal nok bruges mange af dem i et 350L, hvis du skal have mange planter i.

Hvis du ikke tager bundlaget/ gruset op, når du omlægger, kan du godt bruge gødningskuglerne (du kan også lave nogle selv, se fx denne opskrift: http://www.akvarieplanter.dk/plantetabs) direkte i det våde bundlag.
Hvis du vil bruge bundlagsgødning, hvad enten det er Tropica's eller den metode, jeg linker til ovenfor, bliver det nok noget værre rod, hvis du ikke hiver bundlaget op før du lægger gødningen. Hvis du vælger Tropica's gødning, vil jeg også anbefale at lægge et lag insektnet (købes i fx Jem&Fix, relativt billigt, og en rulle holder til flere akvarier)

God fornøjelse med projektet 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.