akvarieplanter udenfor akvarie i 2 uger pga ny start
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
thomas1999 — 1. november 2013, 23:56
Tak for mange gode råd her på siden.
Hvordan gør jeg det smartest når vi har nogle akvarieplanter som skal stå udenfor akvarie med pumpe i 2 uger fordi vi lige har startet forfra med et 160 liters akvarie?
Kan jeg lade dem stå i en spand med akvarievand som jeg løbende skifter vand i? Renser det nok?
Eller er jeg nødt til at finde nogle der har et akvarie og få dem deri?
Glæder mig til at høre fra jer.
Hilsen
Annemette
Kviller — 2. november 2013, 00:26
Under alle omstændigheder, så kan du godt have dem i en "spand" men jeg ville nok lige ofre en klods kasse, med gennemsigtige sider.. Bedroller eller hvad de hedder.
ThomasBallerup — 2. november 2013, 01:20
Det er da bare med at få smidt planterne ind,
er der vand, må der plantes, som man siger :-)
Det er mere det med fisk, her er det smart at vente nogle uger.
USB_akvariegødning — 2. november 2013, 07:01
men os tage udgangspunkt i en spand, er der behov for flere, så skal der laves et tilsvarende setup...
kom planterne i i friskt vand og tilsæt en smule gødning... placer et powerhead eller lignende der kan cirkulere vandet og stil spanden lyst, og ikke i direkte sol, så burde de sagtens kunne holde i 14 dage...
giv dem lidt ny gødning hver dag... doseres efter volumen i spanden.
thomas1999 — 2. november 2013, 14:04
Der er 100 % nyt vand i det nystartede 160 liter. Jeg har tænkt at bruge noget vandstarter (Aqua fra Tetra) i passende dosis til de 160 liter. Er det en god ide?
Kan jeg ikke bare sætte planterne i akvariet og tilsætte passende dosis plantegødning i akvariet f.eks. 1 gang om ugen indtil vi kan få fisk i igen (de er i pleje i et andet akvarie)?
Har i en god metode hvordan jeg får en god rodvækst på planterne samtidig med at planterne ikke suges op i pumpen (en crystal 4 pumpe/filter til 200 liter)? Jeg har haft det problem at planterne suges op i pumpen når jeg fjerner det stenuld som er i potten? Ændrer det på noget om jeg kører med fuld ilt eller kun filtrering?
En har anbefalet mig at lægge en pind midt over planten og lægger lægge en sten på hver side af planten? Vi har desuden en lampe med akvarielys som kommer i brug når der kommer vand i.
Hvor høj skal bunden være (vi har købt ca 3-4 mm grus)for at kunne holde på planterne? Se billede hvor meget der er i nu.
Der er gemt ca 20 liter god akvarievand. Skal jeg hælde det i til opstart - er det en god ide?
Hilsen
Annemette
thomas1999 — 2. november 2013, 17:41
Lige en extra ide jeg kom i tanke mht. at holde planter fra at gå i pumpen.
Vi har i et mindre akvarium kunstig græs som planternes rødder har fået godt fæste i.
Er det ikke en mulighed for at løse det problem?
Hilsen
Annemette
Tuemose — 2. november 2013, 18:08
thomas1999 — 3. november 2013, 10:12
Der står under overskriften 'beskrivelser' på akvariesiden og under 'artikler' og så vælger jeg 'akvariestart' og vælger 'del 3 vand' og deri står der at man putter vand i og lader akvariet stå i 2 uger med filter kørende før der kommer planter i og siden fisk i.
Så skal teksten da rettes.
Er der nogle der har gode tips til at holde planterne fra at gå i pumpen når jeg fjerner stenuld?
Er det en god ide at hælde god akvarievand ved nystart?
Hilsen Annemette
Martin´s mormor — 3. november 2013, 11:45
Den sikre metode:
Rens bundlaget godt i flere hold vand og ned i akvariet.
Hæld 10 - 20 cm. Vand i akvariet
Sæt de - godt skyllede planter - godt ned i bundlaget
Akvariet fyldes forsigtigt op evt. ved at hælde vandet på/i en dyb tallerken, så vandet ikke ødelægger bunden m/ planterne.
Pumpen sættes i og tændes.
(Nogle putter en ganske lille smugle foder i en gang i mellem - andre filter starter )
Tag noget filter snask fra en gammel kørende pumpe hvis du har det.
Lad pumpen evt, også varmelegeme køre i et par uger.
Skift 10-20 % vand inden der hentes ganske få fisk, som sættes i akvariet.
ca. en uge efter kan man igen skifte vand og hente lidt flere fisk.
Og sådan fortsættes med vandskift og nye få fisk - naturligvis skal man tage hensyn til størrelse på akvariet og antal fisk.
I starten skifter jeg altid vand et par gange om ugen. og senere 1 gang om ugen.
Så burde det ikke kunne gå galt.
Den med at holde planter fra pumpen, har jeg aldrig haft problemer med, vi satte dem bare ned i bundlaget, (naturligvis uden potte og stenuld)måske kan du slække lidt på flowet fra pumpen, her i starten, når du ingen fisk har i endnu.
Ingen grund til at putte snavset vand i dit nye akvarie 🙂
Håber noget af dette kan hjælpe dig, håber ikke jeg har glemt noget. 😉
flyvefisk — 3. november 2013, 13:14
Det forholder sig således med det du læser i artikler herinde, som alle andre tekster og oplysninger i øvrigt, at man selv skal være kildekritisk. Man må aldrig tro blindt på at noget er en absolut sandhed, fordi nogen har nedfældet det på skrift. Her er så en artikel, hvor forfatteren af uforklarlige årsager synes det vil være en god ide at lade akvariet forblive tomt i to uger, inden planter tilføres. Du vil her på siden og mange andre steder finde oplysninger, der går imod denne anbefaling - ja faktisk vil nok 99,9% af hvad du kan finde gå imod dette. Jeg vil tro, at forfatteren med sin anbefaling mener, at efter de to uger vil den temporære hårdhed (carbonathårdheden) være forsvundet. Ret dig roligt efter mormors opskrift i #9, så er du godt i gang.
thomas1999 — 3. november 2013, 16:11
Tak til alle for tips.
Jeg vil gøre som mormors opskrift.
Hilsen
Annemette
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.