iltmangel i vandet???

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Sia — 31. oktober 2013, 19:51

Hej alle derude.

Jeg har et problem med mit nye akvarie... 🙁

Vandet er grumset/mælkehvidt, men har læst mig til at det er gruset der farver. Har ellers skyllet det MEGET grundigt. Så kom jeg planter i, og trærødder osv, plantegødning og vandforbereder. Efter et par dage havde jeg fået at vide at nu kunne fiskene komme i. Men er lidt bekymret, vandet bliver bare mere grumset, og her i eftermiddags da jeg kom hjem var alle fiskene oppe ved overfladen og ville ikke svømme ned. Prøvede så at skifte vandet ca 30%, det hjalp lidt men de små guppyer er stadig kun oppe ved vandoverfladen.
Skal jeg blive ved med at skifte vand og bruge vandforbereder?
Hvad har i ellers af tips?

Vh, en bekymret nybagt fiskemor

KTR — 31. oktober 2013, 20:34

Hej Sia.

Der kan være mange grunde til at vandet er grumset og fiskene står i overfladen. Det meget fine støv i gruset kan være svær at skylle ud og kan godt hænge i vandet i lang tid. Det skal nok forsvinde over tid. Det kan også skyldes andet som kan være svær at rådgive om uden at vide mere om dit akvarie.

Hvis du har kommet fisk i efter et par dage og fodrer normalt eller måske lidt for meget er der ikke opbygget en bakteriekultur i akvariet og filteret endnu til at nedbryde alle affaldsstofferne.

Du har gjort det helt rigtige ved at skift 1/3 vand. Det er det første man gør når der er noget galt i akvariet man ikke har styr på. Forsæt med det de næste dage.

Stop med at fodre. Din fisk dør ikke bare rolig. De kan sagtens klar fx 14 dage uden mad så prøv at se den næste uge an. Når du starter op med fodring igen, så start LANGSOMT (fx hver anden dag) og give dem kun halvt så meget som du har lyst til.

Nu skriver du ikke hvilket filter du bruger. Lad det være i fred og rens det kun når det trænger, altså når flow'et falder. Rens det i lunket akvarievand - det beskytter den bakteriekultur der er i filteret.

Placer udstrømningen fra filteret lige i vandoverfladen eller lige under pegende opad. Bevægelse i vandoverfladen ilter vandet.

Prøv de ting og meld tilbage igen om nogle dage. Held og lykke 🙂

Martin´s mormor — 31. oktober 2013, 23:32

Sia - Her er hvad jeg ville gøre
- blive ved med at skifte vand, hver anden dag, i ca. en uge og så 2 gamge de næste par uger, indtil dine fisk svømmer normalt rundt.

Jeg ville derimod fodre ganske lidt hver dag. 😉

Sia — 1. november 2013, 10:55

Tak for svar og gode råd! Det vil jeg gøre.
Mit akvarie er på 54l. Jeg har 3 små slørhaler, nogle få guppy unger og sorte spenops unger, 3 små sugemalle unger. Jeg har plantet 6stk planter som fiskemanden sagde var gode, og som jeg skal sprede lidt mere ud når de har fået flere rødder. Filteret er ca. 3år gammelt, det er med svamp indeni... aner faktisk ikke hvilket mærke det er.

Jeg har sat varmelegemet på 26 gr og det holder temp meget godt (satte termometer i igår for at tjekke)
Med tiden skal vi have et større akvarie når fiskene vokser.

mht foder, skal jeg fodre lidt hver dag pga at det er unger, eller er det ligemeget? Men mindre foder det skal jeg huske 🙂

Martin´s mormor — 1. november 2013, 13:35

Sia, det er mange fisk at putte i et akvarie fra start, så der er ikke noget at sige til dine fisk mangler ilt.

Det er nogle gode planter til et ny opstartet akvarie, så de er fine.

Syntes du skulle læse denne gode guide, som Jesper har skrevet omkring slørhaler http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1615.

Jeg ville stadig gøre, som jeg skrev i post 3, men når du har slørhaler så ville jeg efter en periode med vandskift hver anden dag, fortsætte med mindst 2 skift hver uge.

Jeg ville stadig fodre lidt hver dag, 🙂

Sia — 1. november 2013, 13:51

Skal jeg så anskaffe med en ilt sten?? Har søgt lidt rundt men det er meget svært at finde ud af hvad der så skal anskaffes, sten, pumpe?, slange og andet??
Har kigget lidt på denne pumpe, Sera luftpumpe 110, men svært at vide hvad man skal vælge...

Bruger #520043 — 1. november 2013, 14:21

Jeg ville komme af med slørhalerne da det er et alt for lille akvarie, læs evt artsbeskrivelsen: http://www.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10818

Sia — 1. november 2013, 14:40

Ja jeg har indset at akvariet er for lille... Men kan det gå et stykke tid indtil jeg har sparet sammen til større, de er jo alle sammen unger...?
Der er ingen tegn på kamp imellem de 3 slørhaler, så hvis jeg får pumpet en masse ilt i vandet kunne det måske gå indtil efter jul? eller er jeg bare alt for optimistisk... Skal forbi Neonfisken imorgen og få købt iltsten osv

Tak igen for gode råd! guiden skrevet af Jesper var meget nyttig 🙂

ThomasBallerup — 1. november 2013, 14:52

jeg stemmer for at du prøver en iltsten og luft pumpe, og ser om dette ikke ændre deres adfær til det bedre..
nogle luftpumper larmer vildt meget, står dit akvarie i nærheden af hvor du sover ?
kan dette være noget du måske bør checke inden i butikken, de super lydløse koster noget extra.

Sia — 1. november 2013, 15:02

Akvariet står i stuen. Så vil jeg prøve en iltsten. Og planen er et større akvarie med tiden. Manden skal bare overbevises 😉 og pengepungen...

Tak for rådet!

Bruger #593897 — 1. november 2013, 15:22

Der er normalt ingen grund til at bruge iltsten. Du skal bare sørge for, at udstrømningen fra filteret er placeret sådan, at der kommer bevægelse i overfladen, som KTR også er inde på. Og ellers er det du skal koncentrere dig om vandskift, som Martins mormor skriver. Du kan evt. starte med et lidt større vandskift. Og temperaturen kan du med fordel sænke et par grader.
Og læs her: http://www.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1631

Bruger #520043 — 1. november 2013, 15:45

#8 Altså nu har det intet med kamp at gøre mellem dem, det skyldes de altså kan blive rigtig store og når de holdes i små akvarier stopper de med at vokse, men det gør deres organer ikke.

Martin´s mormor — 1. november 2013, 16:20

Enig med louisedahl ingen grund til, at investere i iltsten, men vandskift, vandskift som både jeg og andre skriver, du har brug for, at dine fisk får rent vand, samt at din pumpe sidder rigtig.

Sia — 21. december 2013, 16:31

problemerne med det lille akvarie blev løst med bundfilter og powerhead. Den gode nyhed er at jeg har fået skaffet mig et 200 liters, så nu kan mine slørhaler boltre sig alt de vil! Har lige fået gjort det rent og skal til at starte det op nu....

saads — 21. december 2013, 16:39

http://www.fiskemagasinet.dk/fangstrapporter.htm?offset=2500

der et par billeder af nogle guldfisk *blink*

Martin´s mormor — 21. december 2013, 17:35

Sia tillykke med dit nye akvarie, ja, der er nok nogle, som bliver glade 😀

Du får lige dette link, til Jespers gode guide
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1615

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.