Hjælp at finde i Aalborg? - Bugvattersot

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

ddalsg — 22. oktober 2013, 12:56

Hej alle,

Jeg er kommet i den trælse situation, at jeg har fået bugvattersot i mit "store" akvarie med slørhaler. Jeg fandt først ud af at det var det, ved det andet dødsfald som var i starten af måneden. Jeg skyndte mig at bestille medicin (Aquamor 1 - har jeg læst det skulle være) via en tysk hjemmeside, men har endnu intet modtaget selvom alt er betalt. Nu viser mine to yndlingsfisk tegn på sygdommen og jeg er desperat!
Er der nogle, der har noget medicin tilovers i Aalborg eller evt. omegn og som har lyst til at hjælpe mig? Jeg er villig til at betale for medicinen selvfølgelig.
Kan de i øvrigt stadig reddes når det endnu ikke er særlig fremskredne symptomer?

- Didde.

Jesper Green — 22. oktober 2013, 15:19

Ja, det er træls at mangle medicin, når det skal bruges.
Jeg vil godt anbefale at man altid har lidt på lager, hvis man er glad for sine fisk.

Metromeds fra : http://www.goldfishconnection.com/shop/details.php?productId=9&catId=5
Er fantastisk, men svært at få fat i, da de kun sender til USA adresser 🙁

Hvor meget vejer dine fisk? Det er vigtigt at vide, hvis man skal bruge Metromeds.
Jeg kan låne dig lidt, hvis du lover at skaffe noget nyt?
Vil nødig selv løbe tør.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Her er et tip ang. behandling.

1 - Flyt den syge fisk i karantæne balje - og hold vandet perfekt.
2 - Brug nogle timer på at hæve temp til 27-28 grader.
3 - Tilføj Epsom salt (endelig ikke alm. salt).
4 - Fodre kun med Metromeds i 14 dage - 1% af kropsvægten om dagen.


Angående Epsom salt så bruger jeg 2-3 ml til en 90 liters balje.

------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg har reddet flere fisk med dropsy/på denne måde og ved at bruge Jungle Anti Parasite i stedet for Metromeds.
Begge dele er foder med medicin i, men Jungle AP er vist gået ud af produktion.

Hvis fiskene har fået strittende skæl, så ville jeg gå i gang med Epsom salt med det samme.
Det er bare underligt at de får det på samme tid?
Det er jo ikke en sygdom, men et symptom pga. evt. parasit, forstoppelse eller lign.

Her er før og efter billeder af min Tvilsen, som var hårdt ramt!!

Før:


Efter:


Mvh
Jesper Green

AG17 — 22. oktober 2013, 15:29

#2 Hvor køber man Epsom salt?

vimse — 22. oktober 2013, 16:21

3# >
>>>>> Hvor køber du Epson Salt ?

Dette kan muligvis bruges som substitut
http://www.sera.de/en/products/in_category/ornamental-fish-treatments-335/product/sera-ectopur.html

Vejledning
http://cdn.sera.de/fileadmin/gbi/02320_02330_sera_ectopur_2010_12_INT.pdf

Men en lille 130 gram bøtte er meget hurtigt brugt, men det findes også som 2,5 kg
http://cdn.sera.de/fileadmin/product_images_src/02330_-INT-_sera-ectopur-2500-g.jpg

vimse — 22. oktober 2013, 16:48

PS

Angående Bugvattersot >

http://www.malawicarsten.dk/test/default.asp?iID=HGJFGD

Nu det ikke et til at få fat i fiske medicin i DK,
men der står > Det bedste er stadigvæk medicin indeholdende Metronidazole (F.eks Emtryl og Flagyl).
Der findes i hvert fal den ene af dem da på apoteket, ved dog ikke om de er recept pligtige.
http://min.medicin.dk/Medicin/Praeparater/3732

Jesper Green — 22. oktober 2013, 17:32

Epsom salt kan købes i helsebutikker.
Der må bare ikke være andet end epsom salt deri.
Ingen sæbe eller lign.

"* Epsom salt må ikke erstattes med alm. salt "* som kan forværre dropsy/bugvattersot

Feks: http://www.okologisk-supermarked.dk/shop/greenish-epsom-salt-5338p.html

MetroMeds indeholder vist nok 3 slags antibiotika, blandt andet Metronidazole.
At det er i foderet, gør det mere effektivt.

Jesper Green — 22. oktober 2013, 17:34

Se evt. #7 angående hjemmelavet medicin foder:

http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1434488

ddalsg — 23. oktober 2013, 11:22

Tak alle for jeres input.

Jesper jeg ved ikke hvad de vejer, men får dem vejet i dag. Jeg vil rigtig gerne låne så jeg kan behandle dem, men ved virkelig ikke hvordan jeg skal kunne få fat på noget nyt, hvis de kun sender til US adresser - jeg kender ingen der. Jeg vil ellers gerne betale for det, så du selv har mulighed for at kontakte din ven i USA?

Rødhætte (det hedder den ene) har fået det værre i løbet af natten - indtil videre har hun kun store øjne og til dels strittende skæl, men hun er fuldstændig tappet for energi og har det bare rigtig dårligt. Tarzan (den anden som er syg) har endnu kun store øjne og ligger på bunden halvdelen af tiden. Alle spiser stadig.

Jeg får købt noget Epsom salt i morgen, når jeg skal ned i byen.

Jesper Green — 23. oktober 2013, 12:30

Jeg har selv bøvlet for at få fat i det igennem en vens bekendt.
Så vil hellere ha noget nyt end penge, da jeg så skal bøvle igen.

Dine fisk er meget syge og kan dø når som helst, så personligt ville jeg ikke vente
til i morgen med at starte epsom og temperatur behandling!
Epsom trækker hævelsen ud af dem.

Er deres vandkvalitet i orden?
Hvad tror du de har fået det af?
To på en gang er som sagt et underligt tilfælde!

ddalsg — 23. oktober 2013, 16:07

#9: Det kan jeg sagtens forstå, jeg har bare ikke den fjerneste idé om, hvordan jeg skulle kunne skaffe det til dig og jeg har ikke lyst til at love noget, som jeg ikke kan holde.

Så må jeg smutte ned i byen så snart jeg har mulighed for det. Når du siger helsebutik går jeg ud fra det kan findes i Helsam i Aalborg midtby.

Vandkvaliteten er i orden nu ja, jeg skifter også ugentligt omkring 40-45 % af vandet.
Den første blev ramt i forbindelse med flytning, så jeg gætter på at det kommer af stress - den havde nærmest ingen symptomer på noget, men lå bare på bunden. Ca. to uger efter blev den næste ramt og fik store øjne, underlig adfærd, spiste ikke og strittende skæl - der regnede jeg den så ud og skyndte mig at bestille medicin fra Tyskland som jeg så 15 dage senere stadig ikke har modtaget. Jeg har mailet dem omkring min bestilling, men de svarer ikke.
Nu er der igen gået ca. halvanden-2 uger og så blev Rødhætte ramt, og 3 dage senere viste Tarzan symptomer.

ddalsg — 23. oktober 2013, 19:25

Så er saltet indkøbt og puttet i - kan det virkelig passe at der skal så lidt i? Tænker bare på hvor meget almindeligt salt der skal i, i en saltkur.

Jesper Green — 23. oktober 2013, 19:40

Fair nok, men jeg kan undvære en lille smule.

Det er dog ikke helt nemt for dig, da de skal fodres efter vægt.(feks. 50 gram fisk skal ha 0.5 gram om dagen)
Det er ikke nemt når de syge går sammen, eller sammen med andre fisk.

Slørhaler får desværre nemt dropsy.
Heldigvis har de gode overlevelses chancer hvis man behandler tidligt.

Jeg køber epsom salt i helsebutikken som ligger imellem frederikstorv og Vor frue Kirke.
Gaden hedder Niels Ebbesens Gade.

Jesper Green — 23. oktober 2013, 19:42

[citat]Så er saltet indkøbt og puttet i - kan det virkelig passe at der skal så lidt i? Tænker bare på hvor meget almindeligt salt der skal i, i en saltkur.[/citat]

Der skal ikke så meget i.
3 ml til min 90 liters balje, fylder mindre end halvdelen af min lillefinger.

ddalsg — 25. oktober 2013, 08:30

Så passer det meget godt med den mængde jeg brugte.

Desværre døde Rødhætte igår, mens Tarzan er holdt op med at befinde sig på bunden og er sig selv adfærdsmæssigt igen - jeg er ikke i tvivl om at han stadig kræver behandling men det er da et positivt tegn.

Tarzan går stadig i det store akvarium - skal alle så behandles eller kun dem som har vist symptomer? Jeg fik gjort min 60 L IKEA karantænebalje klar, da Rødhætte fik det værre, så det er muligt at adskille ham fra de andre.

Helsam på Boulevarden havde.

Jesper Green — 25. oktober 2013, 10:29

Det er jeg ked af at høre 🙁

Jeg behandler kun syge fisk.
Dropsy/bugvattersot er et symptom, som feks. feber er et symptom på influenza.

Hvad fisken fejler kan være svært at finde ud af, men man behandler med metromeds
antibiotica foder, for at nedkæmpe evt. parasitter eller bakterioligiske problemer.

En fisk med forstoppelse eller en fisk som er "eggbound" (kan ikke komme af med sine æg)
kan også få dropsy, som sker når fiskens organer/nyrer bliver svækket.

Jeg ville behandle Tarzan for sig selv og være 100% sikker på at de andre har god vandkvalitet.
Evt. faste hele banden 1 dag og så kun fodre med kogte ærter (smuttede ud af den runde skal)
i 2 dage efter fasten.

Villads — 25. oktober 2013, 10:35

Her kan man få en adr. i USA til at sende varer hjem til DK:
http://www.shopusa.com/shopusa/denmark

Jesper Green — 25. oktober 2013, 10:59

[citat]Her kan man få en adr. i USA til at sende varer hjem til DK:
http://www.shopusa.com/shopusa/denmark[/citat]

Har du brugt det Villads?

Villads — 25. oktober 2013, 12:11

Nej jeg har tilmeldt mig, men ikke haft behov endnu, men det var nogen på www.hwt.dk der anbefalede det, så jeg er sikker på at den er god nok.

ddalsg — 25. oktober 2013, 13:05

Tarzan er nu vejet (ca. 52 g.)og er kommet i karantænebaljen.

De andre bliver så fastet og får efterfølgende kogte ærter.

#16: Det er da et forsøg værd, så må jeg se om det fungerer (så skal jeg nok efterfølgende skrive, om det går godt).

Jesper må jeg låne en lille smule af dig og så skal jeg nok gøre mit bedste for at få skaffet noget nyt?

Jesper Green — 25. oktober 2013, 13:22

Ja, det er i orden.
Har sendt dig en pb.

Lizette — 25. oktober 2013, 13:28

Plantorama sælger et saltprodukt specielt til guldfisk "for healthy goldfish". Colombo Fancy Fit -koster ca.kr.50,-
Jeg kan desværre ikke finde på deres hjemmeside, men de har de på lager. Måske kan det bruges.

Jesper Green — 25. oktober 2013, 13:30

[citat]Plantorama sælger et saltprodukt specielt til guldfisk "for healthy goldfish". Colombo Fancy Fit -koster ca.kr.50,-
Jeg kan desværre ikke finde på deres hjemmeside, men de har de på lager. Måske kan det bruges.[/citat]

Det kan ikke bruges i stedet for medicin.

KevinR — 25. oktober 2013, 15:24

#1 Her kan du købe medecin til Danmark

http://www.zooplus.dk/shop/fisk/fiskefoder/medicin_vitaminer

AG17 — 25. oktober 2013, 15:25

#23 Hvor sendes det fra? DK eller udland?

KevinR — 25. oktober 2013, 15:28

#24 Det står på deres hjemmeside

ddalsg — 25. oktober 2013, 15:36

Zooplus er en tysk side, som vist også sender derfra.
Det er mere et spørgsmål om, hvilket medicin der skal købes og stoler lidt mere på det amerikanske medicin, som der bliver henvist til længere oppe.

KevinR — 25. oktober 2013, 15:41

#26 Spørgsmålet er bare om du får medecin ind i landet fra et land udenfor EU efter den 9/11

KevinR — 25. oktober 2013, 15:53

Lige et ps:

Der er større kontrol af tingene der kommer til landet fra et land udenfor Eu,da medecin er forbudt ville det være surt hvis det blev beslaglagt.Mange firmaer i Usa skriver hvad pakken indeholder og ordet "medecin" vækker mistanke

orlof — 10. november 2013, 10:08

Hej. Hvordan er det gået med dine fisk og bestilling af medicin? Jeg har selv bestilt (og modtaget) metronidazole. Vil gerne høre andres erfaringer med medicinen.

ddalsg — 10. november 2013, 11:32

Jeg skulle faktisk til at lave en opdatering i dag, da Tarzan er blevet færdig med medicinen 🙂 Billederne må så vente til senere!
Han er fuldstændig rask at se på, ingen synlige symptomer og hans adfærd er helt normalt - Så det har jo bare virket perfekt. Jeg er simpelthen så glad for at han er rask og glæder mig til at putte ham tilbage i det store her senere.
De resterende har endnu ikke vist nogle symptomer, så tror jeg er sluppet.

Jeg nåede aldrig at bestille medicinen fra USA, da Jesper var en stor stor hjælp og gav mig en smule, så jeg kunne behandle ham - men det skal helt sikkert bestilles, så jeg er klar til næste gang det rammer (håber og satser dog stærkt på at det ikke gør).

orlof — 10. november 2013, 14:38

Hej. Jesper ER bare sød til at hjælpe 🙂
Jeg har selv bestilt via EBay, og har ikke haft problemer med at modtage. På pakken stod der at det var "vandforbedring til akvarie" *rødmer*

Skal det forstås sådan at du har haft fisken i et andet akvarie og behandlet deri? Hvad så med bakterien i det oprindelige akvarie? Vil den så ikke bare ligge latent i akvariet, og bryde ud på et andet tidspunkt?

Jeg har selv valgt at behandle mit akvarie, og tømt filter for materialer, og skoldet disse. Jeg ved, at jeg starter fra 0, men mit håb er så at al sygdom er væk.
Dejligt at få andres erfaringer.

ddalsg — 10. november 2013, 18:17

Det er han nemlig 🙂

Jeg har ladet mig fortælle, at det er fiskene som bærer på sygdommen og den smitter ved at de andre fisk spiser af den døde. Men ja han kom i karantænebaljen og der har han været de sidste par uger og lidt til, mens han er blevet behandlet.
Jeg håber at det er det.

Jesper Green — 10. november 2013, 19:19

Tak for de pæne ord 🙂

Det var godt, at lille Tarzan klarede den. 😀
En god ting ved slørhaler er, at de ofte beholder deres appetit til det sidste.
Det gør det nemmere at behandle dem med medicin foder.

Metro-Meds er desværre ikke til at få over Ebay, men kun igennem Goldfishconnection.
Desværre så sender de kun til USA adresser og du skal betale med google wallet.
Derfor er det meget besværligt at få fat i for de fleste 🙁

Jeg vil dog anbefale alle slørhale ejere at have både Metro-Meds og PraziPro på lager.
Hvis altså man har mulighed for det.

Dropsy/Bugvattersot og Gil Flukes er desværre noget man ser ret ofte ved slørhaler.
Det kan en hurtig søgning i "Sygdomme" debatten herinde bekræfte.

Håber der kommer et billede af den friske Tarzan 😀

Mvh
Jesper

orlof — 10. november 2013, 19:58

Ok. Måske jeg skyder spurve med kanoner. Jeg kan ikke finde meget dokumentation om MetroMeds. Men kan læse at det er krillfoder med metronidazole. Min dyrlæge mener at bugvattersot findes i akvariet, så derfor valgte jeg anden behandling. Nåede at have et par tilfælde af bugvattersot hos mine slørhaler med ugers mellemrum. De ramte blev aflivet, da jeg ikke havde behandlingsmuligheder. Så derfor nåede ingen at spise af de ramte fisk.
Fortsat god bedring med din slørhale. Dejligt at høre om nogle der kæmper for dem.

ddalsg — 11. november 2013, 20:08

#33: Det var da så lidt - når man gør noget godt fortjener man også at få det at vide 😀 Så lille er Tarzan nu heller ikke - Har endelig fået målt ham og han er godt 14 cm.

#34: Mange tak 🙂 Og han er værd at kæmpe for! Det er alle mine slørhaler godt nok, men han er særlig.

Her er et par billeder af ham - Svær svær opgave! Godt nok har jeg lige opgraderet til 8 mp kamera på mobilen, men han spurter jo rundt i akvariet og står aldrig stille. (Det er ham den store orange)

Jesper Green — 12. november 2013, 06:58

Fine fisk 😀

Tarzan er en flot Oranda.
Du skal ikke være bange for at han er tyk.
Det er han slet ikke 🙂

Det er også en fin Calico Fantail man kan se.
Den ser meget nysgerrig ud, hehe

Hanne-panne — 12. november 2013, 07:57

Flot at se at det fines folk der er så søde til at hjælpe! Stor tommel op til Jesper for det! 😀

ddalsg — 12. november 2013, 12:06

Han er så pæn! Jeg ved godt han ikke er tyk, men han er stadig blevet lidt tykkere af al den foder 😀 Han kunne nok også godt tåle at tage lidt mere på, men han spiser jo kun det der når at komme ned på bunden og det er normalt ikke ret meget.

Den anden har min kæreste døbt Tiger pga. mønstret - den har nu aldrig været særlig fremtræden, men efterhånden som den er blevet større er den blevet rigtig nysgerrig og hyggelig 🙂 Så det bliver spændende om det er en lille hun til Tarzan eller en han.

Jesper Green — 12. november 2013, 15:46

Det er tit, at de brogede (calico) bliver meget flotte, med dybe farver senere.
Det bliver også sjovt at se, hvor stor Tarzan's wen (hat) den bliver.

Min Buller, som var en Redcap Oranda, havde en ordentlig hat til sidst 🙂

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.

Jesper Green — 1. december 2013, 07:31

Er Tarzan stadigvæk ok? 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.