Jordspisere m.v.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

nyberg — 15. oktober 2013, 21:01

Så blev det min tid til at præsentere mit akvarie.

Jeg har haft akvarie siden jeg var 6-7 år gammel, med blandet indhold. Bl.a. har jeg haft en periode på 14 år med saltvand og mit nuværende akvarie har da også fungeret som sådan et med overløb og sump. For 6 år siden kom der dog ferskvand i akvariet igen og skummer blev byttet ud med filtersvampe. Først havde jeg 1,5 år med bl.a. diskosfisk, hvorefter jeg savnede de sprælske farver og livlige aktivitet, jeg havde fra mine dage med saltvand.

Efter små 3 år med malawiciklider, syntes jeg, at jeg der var liv nok i min hverdag og trængte til lidt ro på i akvariet igen. De spændende jordspisere havde tiltalt mig længe, så beslutningen blev, at jeg solgte malawierne fra og lagde akvariet om til et sydamerikansk biotop med vægt på netop disse fascinerende jordspisere.

Jordspiserne skulle dog ikke være de eneste ciklider og det blev da også en flok Pterophyllum scalere ”Rio Manacapuru”, der blev de første beboere til at rykke ind.


Akvariet er på 576 l og p.t. består besætningen af:

5 stk. Acarichthys heckelii
6 stk. Geophagus sp. ”Tapajos Orange Head”
6 stk. Pterophyllum scalare ”Rio Manacapuru”
25-30 stk. rosentetra af typen Hyphessobrycon bentosi ”white fin”
10 stk. citrontetra, Hyphessobrycon pulchripinnis
15 stk. Corydoras sterbai
12 stk. Corydoras schultzei
2 stk. Chaetostoma sp.
2 stk. Pseudacanthicus leopardus (L114)
2 stk. Hypancistrus sp. (L340)
1 stk. Baryancistrus chrysolomus (L47)

Desuden er der 2 sølvøksefisk og en enkelt guppy, men jeg regner dem ikke rigtigt med. Jeg havde på et tidspunkt 15 øksefisk med planer om flere, men jeg har måtte sande, at de ikke rigtigt er kompatible med det overløb, jeg har. Derfor er bestanden desværre reduceret ret så hurtigt endda.

Inden længe skal der decimeres ud blandt de større fisk, da jeg synes, at det bliver for proppet. Jeg er stadig i tvivl, om det bliver A. heckelii'erne eller orange-head'erne, der skal reduceres i antal. Eller måske dem begge. Det er min erfaring, at A. heckelii ikke er specielt bundet af sin flok. Det er orange-head'erne i større grad, men det par, jeg har fået dannet, lader til have have nok i dem selv. Så måske ryger der snart 4 stk. til salg.





Et par Geophagus sp. "Tapajos orange head" i færd med at rense en sten.


Disse scalarer vil nok altid være min favorit blandt scalarer.


Acarichthys heckelii.
De er kun marginalt mere aktive end scalarer, men til gengæld lidt sky og lader sig let forskrække af pludselige bevægelser. Det afholder dem ikke fra at være først på pletten, når der skal fodres.

Svend Erik — 15. oktober 2013, 21:58

Fint setup

Ligner mit 😛 bortset fra lidt detaljer

AnneH — 15. oktober 2013, 22:13

Flot akvarium 🙂

fredrik — 15. oktober 2013, 22:33

Rigtigt fint setup. :-) men er der ikke lige lovligt mange fisk i ?

SogneprQsten — 15. oktober 2013, 23:24

Rigtig flot setup !

nyberg — 16. oktober 2013, 08:39

#4 Jo,der er lige lovligt mange. Som jeg også skriver ovenfor, står jeg for at skulle reducere i antallet, men jeg har endnu ikke besluttet, om det bliver Geophaguserne eller Acharichthyserne, der skal tyndes ud i. Måske bliver det begge arter, der skal reduceres.

fredrik — 16. oktober 2013, 09:13

Startede selv mde Acarichthys heckelii i en 530 godt nok men da de fik en vis størrelse syntes jeg at de blev for store til akvariet. Portionerne passede ikke sammen. Mine er nu 20 cm og går i en 720'er og del der er de ved at være for store.... Men for står dig til fulde da valget blev dem, en rigtig fed og smuk fisk:)

nyberg — 16. oktober 2013, 12:15

Jeg fik vist ikke skrevet så meget om teknikken før, så det kommer her:

Lys:
4 stk. TMC Aquaray Marine White
2 stk. TMC Aquaray Reef Blue

Hver enhed er på 12 W. De blå (Reef Blue) kører aldrig på mere end 50% af maks. De øvrige, hvide, kører på 85% af max. Dvs. mit lys bruger ca. 55W i dagstid.

Pumper of filter
Mit filter består af en række grove filtersvampe sat på tværs i min sump. Sumpen er på ca. 215 l og er lavet af Tropeakvarier efter mål. Returpumpen er en Tunze Silence 1073.020.
Det har været nødvendigt at skabe lidt ekstra cirkulation i akvariet. Derfor jeg suppleret op med en Tunze turbelle nanostream 6015.

Stubbe — 27. oktober 2013, 19:00

Hej Nyberg
Det ser rigtig godt ud det du har fået lavet der. fedt akvarie du har der. 😀
Mvh Jan Stubbe

nyberg — 28. oktober 2013, 08:00

Tak for det, Jan.

Der er allerede sket en mindre ændring, i og med at træroden i højre side er rettet lidt til, ink. de sten, der er med til at holde den nede. Det er en Red Moor rod, der stadig har en smule positiv opdrift. Derfor er den endndu ikke til at placere fuldstændig, som jeg gerne vil have den til at ligge.

I sidste uge lage et par Geophagus'erne æg for første gang, men det blev nu ikke til så meget. De fleste æg røg af den sten, hvorpå de var lagt. Især når hannen skulle befrugte dem, fik han viftet en hel del væk. Jeg gætter på, at de lige skal prøve det et par gange, inden den sidder i skabet.

I weekenden begyndte jeg at filtrere over tørv af den slags, man køber som klyner.
Mit håb er, at det vil tilføre vandet diverse stoffer, der kan trigge scalrerene til at yngle. Vandet i mit område er dog så hårdt, at der næppe bliver tale om nogen pH-sænkning.

nyberg — 31. oktober 2013, 08:10

Om det er filtreringen over sphagnum, der har haft en indvirkning virking skal jeg lade være usagt. Men i går lagde mit Geophagus-par æg for anden gang på 14 dage. Desværre gik det som sidst med, at æggene forsvnadt efter få timer. Jeg mistænker hannen for at være den, der åd dem. Jeg har dog ikke tilstrækkelige observationer til slå det fast.

Ydermere var der fordelt en masse små grupper af æg rundt langs langs glasset i toppen af akvariet. Jeg formoder, at det er pansermallerne. der har været i gang.

nyberg — 27. november 2013, 13:44

Siden sidst har Geophaguserne jævnligt lagt æg. Men hver gang er det endt med, at æggene er blevet spist efter få timer. Det ynglende par har alle gange haft lige lovlig travlt med at jage de øvrige væk, som hele tiden ville gøre sig til, når der blev ynglet. Til gengæld har det så været ret underholdende, for de opfører sig som små aber.

Nu har jeg afhændet to hunner, så jeg nu er nede på 4 stk. i alt. Det har givet en helt anden ro på, og i morges stod parret og rugede over de æg, der blev lagt i går aftes. Nu bliver det spændende at se, om der kommer unger ud af det 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.