Agar som vækst/fastgørelses medium

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

TomasT — 19. september 2013, 13:27

Hej Mos-entusiaster

Der findes en række metoder til at fastgøre mos til sten og trærødder. Det kan bindes på med bomuldstråd eller fiskesnøre, limes på med super glue (cyanoacrylat), eller man kan bruge en dry start method (DSM), som flere steder er beskrevet på plantedtank.net.
DSM går kort fortalt ud på, at man hakker mosserne fint og gnider dem ud på rødderne, sten eller hvad der skal bevokses, og derefter holder det i et tørlagt akvarie eller væksthus med høj luftfugtighed og godt med lys i nogle uger mens mosserne gror fast. Herefter sættes det hele under vand.

Jeg har brugt DSM nogle gange til bl.a. med Monosolenium tenerum, Taxiphyllum sp. "Spiky" (begge med fint resultat på rødder og lava), og er nu igang med Fissidens Fontanus.
Men hver gang har jeg haft den udfordring at holde det finthakkede mos fast på de mere lodrette sider af sten og rødder. Nogle har anvendt dry start yoghurt metoden bl.a. beskrevet her http://www.plantedtank.net/forums/showthread.php?t=294738&highlight=moss
Men jeg er skeptisk overfor at blande det hakkede mos med yoghurt, da jeg har svært ved at se hvad det skulle gøre godt for, andet end at det udgør den substans som man kan male på lodrette flader. Jeg kan ikke se hvordan yoghurt skulle virke fremmende for væksten - snarere tværtimod.

Jeg har overvejet at forsøge mig med agar i en tyndere opløsning end hvad men ellers ville bruge som vækst medie. Er der nogen her som har forsøgt sig med dette, eller har hørt om andre der har haft succes med denne løsning for at holde det hakkede mos fask på lodrette flader til det selv slår rødder?

Mvh. Tomas

Tue T — 19. september 2013, 14:27

Hej jeg må indrømme jeg selv kun har brugt binde metoden selv, og det lyder spændende da jeg selv har kæmpet med at få mos til at hæfte på eks en ler hule jeg har, lidt som en halv kokosnød er den konisk og det ser i det hele taget farligt ud hvis jeg vikler den ind i snøre... umiddelbart dog uden at være helt sikker vil jeg godt tro man kunne bruge agar i små mængder til det, hvad jeg lige kunne skimte mig frem til bruges det vist i noget fiskefoder. tænker det er noget lignende det plante gele man får i 1-2 grow ?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.