Placering af termometer

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

babosa — 13. september 2013, 17:35

Hej! Har et Juwel 190 ltr. akvarie hvor der sad et digital termometer (klisternærke) i bunden af akvariet, uden på glasset selvfølgelig:)🙂 Men var holdt op med at virke, så har købt et nyt.... Nu vil jeg bare høre om det er bedst det sidder i toppen eller bunden af akvariet, for at få den bedste temperaturmåling ????

tommyml — 13. september 2013, 17:47

Der hvor der er størst flow i akvariet:)

babosa — 13. september 2013, 18:56

Tak for hjælpen:)🙂

scn — 13. september 2013, 19:00

Jeg tror ikke på at måle/aflæsnings-nøjagtigheden på et termometer er nøjagtig til at kunne registrere en temperaturforskel i vand forskellige steder i et 190L akvarium med blot en lille smule cirkulation.

Dertil er forskellen på ude/inde temp alt for lille.

Sæt termometeret hvor du kan komme til at aflæse temperaturen, uden at det sidder og forstyrrer når du sidder og kigger på akvariet.

Bruger #339463 — 13. september 2013, 19:23

Dit filter vil fordele vandet rundt i akvariet, så temperaturen vil sikkert være ens over det hele. De termometre der sælges i dyrehandler er ikke nøjagtige. Prøv at gå ned i dyrehandelen og se på de termometre der er på hylden. Hænger der 10 stk af samme glastermometer, så se på hvor forskellig temperaturen er. Du vil nok opdage, at de fleste viser f.eks. 22 grader, men 2-3 stk viser 24 grader 🙁 Det samme vil du opleve med klæbetermometer.

Jeg har et digitalt termometer med føler (som jeg ikke kan finde i øjeblikket), og et infrarød digitaltermometer (det er sjov), men mest sikker er jeg på min finger. Jeg holder hånden på ruden, eller stikker fingeren i vandet, for at finde ud af hvor varmt vandet er. Fingeren har man altid ved hånden, så den behøver man forhåbentlig ikke lede efter 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.