Vores kilepletbarber dør!!!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

mugutti — 12. september 2013, 18:50

Er der nogle der kan hjælpe?

Nyopstartet førstegangs akvarie.

Først lidt info:
180 liter Juwel akvarie
4 stk amano rejer
2 stk sugemaller
8 stk kilepletbarber
Godt med planter og lidt mos

Vi har skiftet ca 30 l vand 4 gange i løbet af 2 uger.
De sidste 3 dage er der en kilepletbarber der er død hver dag.
Der har overhovedet ikke været noget med de andre fisk, rejer og maller, men én efter én døde de 3 kilepletbarber.
De døende svømmer væk fra de andre, gisper meget og driver ellers bare stille rundt for sig selv.
Vi har kigget efter andre symptomer, men alt ser ud som det skal.
Vi har læst mange forskellige tråde og er blevet meget klogere på fisk, men vi kan netop ikke lige finde svar på vores problem.
Vi tror ikke det er nitrit eller ilt niveauet, da vi skifter vand og også fordi det kun er én fisk af gangen. Ville de ikke alle gispe efter vejret så?

Håber på nogle kan hjælpe os og vores fisk.
På forhånd tak.
Mvh. Mugutti

Jubel-Bille — 12. september 2013, 20:04

Hvor længe har akvariet kørt?
Det nye vand i hælder i, er det koldt eller tempereret?
Bruger i fx en spand, der tidligere har været rengøringsmidler i?

Det ser ud som om, at i er startet fornuftigt op, med få fisk.
Men der kan hurtig komme forhøjet nitrit niveau i nyopstartet akvarier,
selvom der ikke er meget i.

Jubel-Bille — 12. september 2013, 20:09

Du skriver at i har skiftet vand, 4 gange på 14 dage.
Hvis det er 14 dage siden det blev startet op, er nitrit et godt bud.
Nitrit niveau er højest 14 dage efter opstart.

Men de kan jo også være bleven syge.

mugutti — 12. september 2013, 20:24

Tusind tak for det hurtige svar :-)
Vi har haft akvariet kørende i 14 dage. En uge bare med planter og så kom vi de 8 kilepletbarber i på 8. dagen og rejer og maller på 9. dagen.
Vi bruger kold vand fra hanen når vi skifter, men koger så lidt og blander i inden vi hælder det i akvariet. Vi har holdt øje, med temperaturen af vandet hver gang og det er max faldet med 0,5 grader.
Vi har købt nye spande kun til akvarie brug. De har stået udenfor hvor vi købte dem, men er skyllet rigtig godt inden vi tog dem i brug.
Hvilket udstyr er bedst at tjekke nitrir niveauet med?

Jubel-Bille — 12. september 2013, 20:42

Det lader til, at i gør det rigtige:-)
Nitrit testes bedst med dråbetest.
Man kan også købe nogle papirsstrimler, men de skulle være meget upræcise.
Om det er sygdom eller forhøjet nitrit, ville jeg skifte ca 40-50 % vand.( jeg sætter mine penge på nitrit)
Det ville jeg gøre tre gange de kommende 7 dage.
Sørg for, at i ikke overfodre... Især i starten. Uspist foder kan være årsagen til forhøjet nitrit.
Filteret er godt op at køre, efter ca 6 uger.

Måske der kommer en expert med andre bud end nitrit. Jeg synes selv, det lyder lidt mærkeligt, når i kun har få fisk i.
I er også flittige med vandskiftene. Men nitritten topper på 14. dagen... Herfra går det bare fremad:-)

mugutti — 12. september 2013, 20:57

Super :-)
Så må vi lige have skaffet sådan en dråbe test.
Alt andet ser også rigtig fint ud. Planterne ser rigtig flotte og grønne ud og vokser meget. Især vores javamos.
Jeg synes også at vi er gode til at skifte vand, men er også bange for at tage vand for ofte. Tager det ikke længere tid for at danne kultur når man skifter så meget ?
Tusind tak for hjælpen. Det er meget betryggende at man kan spørge andre hobby akvarister til råds :-)

mugutti — 12. september 2013, 21:07

Forresten så har vi jo kun 5 kilepletbarber tilbage. De har det bedst i en stime på mindst 10. Skal vi købe nogle med det samme? For fiskenes skyld. Eller skal vi vente til vi kan måle om nitrit niveauet er som det skal være?

Jubel-Bille — 12. september 2013, 21:15

Du spørger om hyppige vandskift, kan forsinke opbygning af de gode bakterier... Uha*blink*??
Det spørgsmål er over mit niveau:D
Men jeg kan fortælle at, de gode bakterier sidder i bundlag og filteret. Så jeg ville ikke mene, at man kan skifte for meget vand, i opstartsfasen. Så længe man ikke skifter 75-100%, burde det være ok.

Det kunne være en ide, at udfylde jeres profil med bynavn.
Man ved aldrig, om der bor en bruger i nærheden, der ligger inde med en nitrit test....

Jubel-Bille — 12. september 2013, 21:18

Vent med flere fisk, så længe det ikke kører.

kiff — 13. september 2013, 01:01

hvis der har været for meget nitrit, danner fiskene vist et slimlag på gællerne som ikke er godt. forsvinder selv men gør at det tager lidt tid før de er på toppen igen! (nogle dage)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.