stærk plante stue temp. og dagslys

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Gjald — 11. september 2013, 08:29

Hej allesammen

Sammen med mine børn forsøger vi at køre et akvarie uden pumpe, varme og lamper. Indtil vudere er det gået rigtigt godt. Dog er nogle af vores planter gået ud. Derfor leder jeg efter en hårdfør plante som kan tåle 15 til 30 grader altså stue temp. Og som ikke behøver eb lampe. Den lokale dyrehandel anbefalede den dyreste plante de havde "Abus nata" håber det er stavet rigtigt. Hvilken vil folk herinde anbefale. Jeg har tænkt mig gødning pille 1 år. Og iøvrigt har akvariet stenbund.

KasperK/Lolland — 11. september 2013, 09:44

Min første tanke er, hvorfor?
Den næste er, hvilke fisk holder I i akvariet?
Den tredie er, at du skal nok kigge efter noget Anubias, for at finde nogle knap så lyskrævende planter!

Martin´s mormor — 11. september 2013, 09:58

Jeg har det nok lidt med de samme spørgsmål som Kasper

Uden varme der kan jeg godt følge dig, hvis du har fisk der kan trives.

Uden pumpe - så skal der jo skiftes vand ret tit, og vil mene dit akvarie er mere sårbart.

Uden lys, ja, fiskene er nok ligeglade, og du er selv ops på planterne, så ok der.

-- meeen personligt ville jeg syntes det ville være trist - ikke at have det dejlige syn af vore fisk der svømmer rundt og hygger sig - det er det, der gør, at jeg gider alt det andet arbejde, ved at have fisk. 😀:D

Undskyld, Det var lige en personlig bemærkning, og faktisk slet ikke det du bad om hjælp til *rødmer*

Gjald — 11. september 2013, 14:27

Akvariet er placeret midt i et rum med dagslys fra alle sider samt er det ikke egnet til lamper. Vandskift hyppigt ikke noget problem. Det hele køre vi skal kun bruge forslag til stærke planter der kan nøjes med de rå mængder dagslys(ikke direkte sol).

Stojier — 11. september 2013, 15:52

Hej;
Jeg har et akvarium stående i en vindueskarm, kun med pumpe. Altså ingen lampe og intet varmelegeme.
fiskene ser ud til at trives fint (Ancistrus sp. og en kampfisk)
af planter har jeg Anubias nana, Anubias barteri, java mos og Cryptocoryne wendtii 'Mi Oya'.
Jeg har målt temperaturen i mit akvarium til imellem 20 og 32 grader og har ikke haft problemer med alger endnu. Jeg giver 5 ml af tropicas mastergrow ved vandskift og har derudover suppleret alle planter med JBL's 7+13 kugler.

Martin´s mormor — 11. september 2013, 19:10

Gjald jeg er lige kommet til sommerhuset, hvor akvariet som vore fisk gik i 2 mdr. her i sommer, blev efterladt med de rejer jeg ikke kunne fiske op.

Akvariet har stået uden lys, pumpe og varmelegeme i disse 4 uger, og så faktisk fint ud, og min ynglings plante stod grøn og strunk, med masser af skud, så ingen tvivl om den kan trives uden lys, men jeg aner ikke hvad den hedder, jeg vil nu prøve, at finde ud af det, muligvis ved at sende et billede (når jeg lige får taget et ) 😀 til Jørn USB gødning.

Jeg sender dig en pb når jeg har fundet ud af det. 😉

Hugo — 11. september 2013, 21:09

Din forhandler har fornuftigt nok foreslået Anubias barteri var. nana, som er en dyr men god plante til formålet.
De fleste crytocoryner vil også egne sig deri, dog smider de tit bladene, der går lidt tid og så sætter de nye blade.

Her kan du kikke lidt, Anubias , Microsorium , Bolbitis og crytocoryner arter bør du holde dig til

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/planter/

merlin980 — 12. september 2013, 15:06

jeg tyndede ud i mine rotala rotundifolia http://www.tropica.com/en/plants/plantdescription.aspx?pid=033 og kom til at efterlade spanden med vand og planter uden for.. 2 uger efter finder jeg rotalaen i fin form og på vej til at sætte overvands skud.. så den er også god til de forhold..
jeg har nogle stængler liggende i en spand da jeg tyndede ud i går (11/9) som du skal være hjertens velkommen til at hente i viborgt, der er også en cryptocoryne eller 2

USB_akvariegødning — 12. september 2013, 15:25

Der er lige en enkelt ting som i ikke tager højde for....

Det er skam fint at gro planter ude især her om sommeren, men #1 skriver om temperaturer ned til 15 grader og op til 30, det er der ikke mange planter der klarer, de fleste af dem vi arbejder med i akvariet er trods alt tropiske planter der har behov for varme for at fungere, ordentligt... kommer man så langt ned i temperatur, så skal man decideret holde koldtvands planter...
Her er der nogle bud http://www.akvariegoedning.dk/index.php/plante-indexbilleder-og-info-om-akvarieplanter/tag/planter/Koldt%20vand
man må selv sortere de fra der har behov for højere lys tilførsel, der virker sidens filter desværre ikke endnu, men alene det at der er tale om koldt vand, begrænser mulighederne drastisk... men se selv på udvalget..

Gjald — 14. september 2013, 07:52

Mange mange tak for alle de fine svar.

Ang. Temperaturen så var det udsvinget over et år akvariet står jo indenfor. Og om vinteren er varmen ikke tændt i dagtimerne mens vi er på arbejde og i skole.

Merlin mange tak for tilbudet. Jec bor i København så logistikken gær at jeg må ud og finde nogle her i området.

merlin980 — 14. september 2013, 13:38

super. synes bare du skulle have tilbudet før jeg smidder planterne ud...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.