Filtersystem

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

MaleneZofie — 4. juli 2013, 02:55

Jeg har for noget tid siden købt mig et 250 liters akvarium, hvor jeg købte et færdiglavet HMF-filter (jajaaaa). Til drift af filteret købte jeg mig en Eheim 400. Dog er jeg i tvivl om, hvorvidt den er kraftig nok, da jeg ikke synes vandet bliver specielt rent.
Sammen med akvariet fulgte der en hulens masse filterting og halløj med, men jeg har ikke den ringeste anelse om, hvordan det hele skal hænge sammen. Hende jeg købte det af fortalte, at hun havde købt det hele af én, som havde brugt det sammen - altså filteret og de andre ting sammen med akvariet, men hun havde aldrig haft det oppe at køre (jeg håber virkelig, at det gav mening!)

Men derfor vil jeg nu forsøge mig med at sætte det filterværk til, som fulgte med. Jeg er desværre meget grøn udi kunsten "akvariefiltrering".


Jeg ved ikke, hvad disse ting er - jeg er kommet frem til, at den store, grønne ting øverst til venstre er et filter/pumpe. Er det sådan én man kalder en spandpumpe? Den hedder Eheim 2013. Jeg formoder, at de grønne slanger hører dertil, udfra, hvad jeg kan læse om sådan én. Dog kan jeg ikke finde nogen manual eller noget lignende for denne model, kun én der ligner, Eheim 2211.
Den i midten, er det et powerhead? Der står 5 liter i minuttet, men det er vel heller ikke nok til 250 liter?
De to andre ting ved jeg ikke hvad er.


Denne her aner jeg simpelthen ikke hvad er. Er der nogen der kan hjælpe mig?

Zeigermann — 4. juli 2013, 03:25

#1

1.
Eheim 2013 er en spandpumpe, som du ganske rigtig skal sætte 2 slanger på, afgang & tilgang.
langt de fleste filtre virker efter samme princip, så du kan sagtens rådføre dig hos Eheim 2211.

Det grønne rør med en si for enden skal bruges på den slange, som går fra akvarium til filter.
Slangen fra filteret til akvariet kan du selv bestemme, om der skal være 'rør på' eller 'åben ende' i akvariet.

2.
De to mindre grønne er indvendige filtre, altså som sidder nede i akvariet, og de skal bare have strøm + filtermasse for at virke.
Den lille firkantede bruger jeg i nogle 54 liters akvarier.

3.
Det sidste filterelement er jeg ikke sikker på, men kunne tyde på at være noget nitratfilter; men dette vil jeg overlade til andre at uddybe nærmere.


Held & lykke ... det er ikke svært, når man kan ... he he
nej ... bare rolig ... det er altså ikke så slemt at finde ud af ... 😛

Zeigermann — 4. juli 2013, 03:38

Her er lige lidt indlæg om emnet:

Eheim Classic canister filters - a guide to setup, maintanence & tips and tricks:
http://www.fishlore.com/fishforum/filters-filtration/74049-eheim-classic-canister-filters-guide-setup-maintanence-tips-tricks.html

How To Set Up An Eheim 2213 Filter:
http://www.fishforums.net/index.php?/topic/148354-how-to-set-up-an-eheim-2213-filter/

eheim 2213 filter setup (Billeder):
https://www.google.dk/search?q=eheim+2213+filter+setup&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ei=fM_UUeTjKor3sgaI74GwAw&ved=0CHIQsAQ&biw=1280&bih=681


Håber dette kan hjælpe dig lidt på vej i den rigtige retning.

Tror faktisk dette er dit filter:
http://www.eheim.com/en_GB/products/technology/external-filters/classic-250

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.