A' hva' for en malle??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

kelle — 2. juli 2013, 20:42

Hej, håber nogen kan hjælpe mig lidt.

Er det kun mig der synes sugemallernes navne er temmelig forvirrende? Min mand og jeg var ude og købe sugemaller for noget tid siden, og jeg lagde ikke mærke til hvad der stod over akvariet om arten. Da vi kom hjem studerede jeg dem nærmere og tænkte det nok var gibbiceps, som jeg har haft før. Da jeg vil skrive navne til alle vores dyr ned, søgte jeg på nettet for at finde ud af præcis hvad det er for nogle. Jeg fandt så frem til at de skulle hedde pterygoplichthys gibbiceps, hvis det var rigtigt at det var dem altså. Da vi lige skal ind og købe flere fisk ved samme dyrehandler, kan jeg så læse at det er plecostomus, så jeg gennemsøger nettet igen, da jeg kommer hjem. Men det er bare en stor forvirring. Der er adskillige synonymer for de samme maller og jeg bliver bare ledt fra den ene til den anden uden helt at forstå forskellen. Jeg synes jo bare ikke det kan være en hypostomus plecostomus, er de ikke kun nataktive? Ellers synes jeg det ligner en pterygoplichthys pardalis, men er der nogen som kan fortælle mig hvordan man ser forskel på gibbiceps og pardalis?

Venlig hilsen Maria

heidi48 — 2. juli 2013, 21:06

Kan du ikke sætte et billede i? Det gør det meget lettere at finde ud af, hvilken malle, du har i dit akvarium?

kelle — 2. juli 2013, 21:53

Ja det er jo lige det... men det er godt nok ikke nemt. Det bliver først i morgen så, for min mobil har ikke kamera, vi har ikke et rigtigt kamera for tiden og min bærbares indbyggede kunne ikke lige fange et godt billede. Men min mand er hjemme i morgen og han har et okay kamera på sin mobil. Alle svar om forskellen på gibbiceps og pardalis er velkomne, det kunne være ret spændende at vide. 😉

scn — 2. juli 2013, 22:22

ligner de hinanden?
http://www.planetcatfish.com/common/species.php?species_id=88
http://www.planetcatfish.com/common/species.php?species_id=148 (The trademark spotted sailfin makes this a distinctive species.)

Lige gyldig hvad, så ender i med en stor krabat af en fisk hvis den bliver fodret og har plads nok. Tror den kunne være sjov i en dam med en UL fiskestang :-)

ps. Sådan ca. den eneste funktion kameraet i min mobil har, er at tage billeder af fisks navne og priser når man tøffer rundt og kigger på hvad man kunne finde på at putte i akvariet, og så glemmer man heller ikke hvad man har i akvariet.

kelle — 3. juli 2013, 14:11

Tak for svar. Ud fra de links hælder jeg mest til gibbiceps. Ja det bliver en kæmpe. :-D

Og smart at tage billeder af navnene ;-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.