Hvidligt snask i filter - hvad er det?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Jubel-Bille — 1. juni 2013, 10:48

Hej as,

I mit ene akvarie, er der i filteret begyndt at danne sig noget hvidligt snask.
Det er et aquaclear filter i et fluval edge. Det fedtede snask sidder på alle flader i filteret.
Også i indsugningsrøret og ved udgangen. Nogen der ved hvad det er?

Villads — 2. juni 2013, 09:09

Jeg kender det godt, men ved ikke hvad det er.
Hos kommer det i mine indv. filtre når de har kørt meget længe uden rengøring af filtermaterialet som er HMF.
Det er mit indtyrk at filtret virker dårligere når det sker, også selv om jeg gør det grundigt rent, så nu smider jeg filtermaterialet ud når det hvide er kommet.

Jubel-Bille — 3. juni 2013, 16:14

Her har det også kørt længe uden rengøring, men flowet var fint.
Så må jeg rengøre oftere:-)... Men jeg er stadig interesseret i at vide hvad det er, hvis nogen nu skulle vide det....

Villads — 3. juni 2013, 18:16

Ja, det vil jeg også gerne vide. 🙂

stausholm — 3. juni 2013, 19:39

tror det i hentyder til er sediment og ikke farligt.. men når i skifter vand, så sug det op. der er jo ingen grund til, at det kan suges op igennem pumpen og ud i akvariet

Villads — 4. juni 2013, 06:35

Det er ikke sediment.
Det er et klæbrigt hvidt lag, der dannes filteret.
Umuligt at rense helt ud af HFM.

Mener du alm. bundfald fra lort, når du skriver sediment?
Der dannes ikke hvidt sediment i mine akvarier, men en masse brunt humus. 😉

stausholm — 4. juni 2013, 07:29

[citat]
Mener du alm. bundfald fra lort, når du skriver sediment?
Der dannes ikke hvidt sediment i mine akvarier, men en masse brunt humus. 😉[/citat] jeg ved ikke om det er klæbrigt, har ikke rørt ved det, med regnede med, at han mente det lyse affaldsstof fra filteret..
hvis det er helt hvidt og klæbrigt ved jeg ikke hvad det er. det har jeg aldrig haft i mine HMF filtre 😉

Villads — 4. juni 2013, 08:04

Det er hvidt og klæbrigt, ja. 🙂

"et lyse affaldsstof fra filteret" Det her synes jeg ikke jeg kan genkende. Hos mig er affaldet brunt.

Jubel-Bille — 4. juni 2013, 08:23

Her er det også Hvidt og fedtet. Det ligger ikke på bunden og kan ikke suges op.
Det sidder kun i filteret.

Villads — 4. juni 2013, 08:44

Ja Bille, det er åbenbart det samme vi har.
Jeg har aldrig hørt om det fra andre og har ingen ide om hvad det er. Som sagt.
Også som sagt. Det virker som om det forringer filtreringen, uden at lige kan komme med en nærmere forklaring. Det er et stykke tid siden jeg gjorde den observation, og jeg skiftede bare filtermassen. Det har jeg i øvrigt gjort hver gang, simpelthen fordi jeg synes det så forkert ud, så det var kun den ene gang jeg prøvede at køre videre med det.

Må vi bede om flere forslag, eller allerhelst fakta, om dette sære fænomen? 🙂

Jubel-Bille — 4. juni 2013, 17:19

Jeg har lige opdaget, at der også er en smule Hvidt snask, i et af mine andre filtrer.
De 2 baljer har tilfælles, at der blir fodret med hummeræg.

Villads: fodre du også med hummeræg?

Villads — 4. juni 2013, 17:44

Nej det gør jeg ikke, og jeg har oplevet det hvide i akv. der har kørt længe uden fisk og dermed uden fodring.
Så har det jo ikke været nødvendigt med filterrens, troede jeg.

Jubel-Bille — 4. juni 2013, 17:52

Det var også bare et skud i tågen... Vil rigtig gerne have det opklaret:-)

Villads — 4. juni 2013, 18:56

Ja, klart. Alle muligheder skal undersøges. 🙂

Meng — 4. juni 2013, 19:21

Jeg har ikke indvendige filtre der har kørt så længe at jeg selv har oplevet fænomenet - men kunne det tænkes, at det muligvis var en form for uskadelig svamp, ligesom den der kan forekomme på trærødder i nyanlagte akvarier?
Også blot en tanke - men i og med at jeg har flere indvendige filtre kørende, så sker det jo nok også for mig en dag, og så ville det jo være rart at vide hvad det er....🙂

viggo0 — 5. juni 2013, 00:37

Er det ikke noget alá det man kan finde i pakninger på spandpumper og generelt i rørfittings placeret i områder med rimeligt lav cirkulation? Det er ihvertfald hvidt og klistret 🙂

Men jeg ved ikke hvad det skulle kunne være. Måske det bare er der alt det skidt der er svært nedbrydeligt lægger sig?
Jeg tvivler på, at det er svamp, men jeg tænker at det måske kan være en form for slutprodukt fra en bakterietype der omsætter organisk stof med Ca som elektrondonor? - det ville ihvertfald (til en vís grad) kunne forklare, at det er hvidt. Det kan også forklare hvorfor nogle får det og andre ikke gør. Altså hvis Ca indholdet i jeres vandhanevand er tilstrækkeligt højt og i samtdigt giver bakterierne nogle forhold uden for meget lys (eller med meget lys ...) og moderat til lav gennemiltning.

Mr.Frog — 5. juni 2013, 01:29

Det lyder helt sikkert som udtræk af begyndende kræftsporer fra genmofidicerede kornprodukter fra foderet 😀

USB_akvariegødning — 5. juni 2013, 02:20

Mr. Frog har altid et bud 😮

Et par muligheder...
anvender man f.eks. et Calcium præparat til rejeakvariet og dette indeholder en større mængde karbonat/bikarbonat, kan det give en slimet aflejring... Dette er aktuelt ved f.eks. Calciumcarbonat(kridt)... så er sådan noget gældende, og man vil have løst det forhold, så anvend i stedet Calciumchlorid..

Er der tale om man af en eller anden årsag har et højt indhold af silikat, det der er katalysator for diatom-alger, dette vil også blive tilbageholdt i filtret og er iøvrigt rigtigt god til at "tætte" filtrene, da der nærmest er tale om partikler i nano-størrelse.

En tredje ting, som formentlig ikke er aktuelt, er hvis man har en meget lav Ph-værdi, under 4, så vil der kunne ske en såkaldt flokkulering af diverse affalds-/askestoffer i akvariet, der nærmest ligner små vattotter når det er løstsvævende i akvariet.

Der ud over, kan der sagtens være tale om noget foder-bestemt, alt foder, uanset om det er levende elelr dødt, indeholder en hel masse forskellige amino-syrer, som også er byggesten for æggehvidestof/proteiner og bliver de ikke nedbrudt i tilstrækkeligt grad i akvariet vil der altid være en risiko for aflejring i filtre...

Jubel-Bille — 5. juni 2013, 08:17

Både det USB og Viggo skiver kan være forklaringen, i hvert fald hos mig.
I mit edge er cirkulationen lav og der er et forhøjet indhold af silikat... Har for nylig fået brunalger, selvom det ikke
er nystartet.
Jeg har også glemt at gøde regelmæssigt.*rødmer*
Min vallisneria gigant gør vist heller ikke lysforholdene bedre:-/

Villads — 5. juni 2013, 10:02

Det er i filtre som dette det sker. Det hvide ses mellem flasken og HFM. Jeg tvivler på der er lavet flow der.

Som sagt kommer det også i akvarier hvor der ikke fodres i længere tid, så hvilken rolle foderet spiller kan jeg jeg ikke se.
Om jeg har silikat? Aner det ikke, hvordan finder jeg ud af det?
PH er neutral eller høj.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.