Næsten ingen flow/cirkulation

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

harry1372 — 23. april 2013, 22:42

Hej har et eheim experience 150 som er købt i februar måned. Der er ikke rigtig noget flow og jeg kan næsten ikke se noget bevægelse i vandet, vi har lige skiftet det hvide filter og har renset den lille rotor/propel det er i låget men der er stadig meget lidt bevægelse i vandet. Er der nogen der ved hvad der kan være i vejen?

Mr.Frog — 23. april 2013, 22:53

Sådan en lille spandpumpe er der heller ikke meget knald på normalt.
I et 100L cirkulerer den ikke en skid, haha. De overdriver deres tal og en gennemstrømning på 500L pr time er vist uden modstand i slanger og filtermatrialer. Lidt ligesom når bilfabrikanterne opgiver tal for brændstof økonomi.
Regn med du kun har et udgangsflow på noget tilsvarende denne pumpe.
http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=4951

harry1372 — 23. april 2013, 22:56

Akvariet er et 96 ltr da vi fik filtret var der meget mere gang i den

Mr.Frog — 23. april 2013, 23:03

Ja, det er fordi filteret fyldes med snask som der også skal være derinde. Og så daler trykket helt vildt og tallene uden på kassen kan du ikke bruge til andet end at tørre røv i og til erfarring til anskaffelse af en pumpe med dobbelt kraft i motordelen. Næste gang du skal vælge spandpumpe størrelse til en given akvariestørrelse.

Kiki — 23. april 2013, 23:25

Den trænger nok til at blive renset. Snavset kan sidde lidt forskellige steder. Har du hældt alt vandet fra spanden ud og skyllet alle svampe og filtermatrialer? Det plejer at hjælpe på min. Næste skridt er nok at rense slangerne.

Og hvad med indsugningen og udstrømmeren, er de rene? Jeg havde engang en ordentlig klump javamos suget fast i den lille kurv ved indsugningen. Det var ikke fordelagtigt mht. cirkulationen.

Jeg skal ikke gøre mig klog på hvor meget min pumpe reelt yder. Men den giver i hvert fald den nødvendige cirkulation og går tilbage til ydelsen som ny, når jeg renser den.

creep0 — 23. april 2013, 23:38

tjek slanger og udstrømmeren. evt. skyl filteret i den nederste kurv i lidt lunkent vand og hæld slammet ud som er i bunden af spanden.

kiki var hurtigere 🙂

harry1372 — 23. april 2013, 23:41

Jeg har haft spanden tømt og skyllet og skiftet den øverste hvide svamp. Jeg har godt nok ikke renset slangerne men prøvet at puste igennem dem.

creep0 — 23. april 2013, 23:44

og udstrømmer og indsugning er renset ?

harry1372 — 24. april 2013, 00:02

Ind sugningen er renset men måske det ligger i udstrømmeren *blink*der kom ikke ret meget vand ud af slangen før jeg satte udstrømmeren på

Bruger #946029 — 24. april 2013, 01:29

Det er næsten altid pga. manglende rengøring, at en spandpumpe mister flow, men lad nu endelig være med at rense alt dit filtermateriale helt i bund. Det er een af de sikreste måder at slå en velfungerende bakteriekultur ihjel på og sker det, kan du rende ind i andre problemer.

Mr.Frog — 24. april 2013, 01:54

Der skal være snavs i filtermatrialet. Hvis ikke pumpen kan trække vand igennem, så er den for ringe til det den er produceret til at lave i mine øjne.
Sådan et filter skal ikke renses hele tiden, så er det sløøøvt 😀

Arne — 24. april 2013, 06:19

Prøv at tømme pumpen for filter og gør det hele rent, hvis du så stadig syntes at pumpen mangler flow i forhold til da du startede den op første gang så kan du snakke med forhandler... Når pumpen kun har kørt siden febuar så er det ikke dine slanger der er noget galt med. Pumpen skulle gerne kunne køre i 6 til 12 måneder alt efter hvad du fodre med.

Du kan godt rengøre hele dit filter uden at akvarie får problemer, hvis du rengøre filter når du har gammel vand i akvariet...når pumpen har kørt i et par dage så kan du skifte vand. Det hvide filter kan du godt bruge flere gange, jeg skifter mit en gang om året.

Ang. pumpen .. Eheim måler pumpe flow med tom filter og det er vel også fair nok når eheim ikke ved hvordan folk pakker deres pumpe så kan de jo heller ikke garantere et bestemt flow .. Fluval måler deres pumper på samme måde.

Jeg har en Eheim 2213 til mit 100L og det køre super godt .. jeg har 2 Eheim 2080 til mit 900L og det køre også super godt 😉

creep0 — 24. april 2013, 06:35

du kunne også tjekke pumpen uden kurve i, inden du får renset helt ud i filtermatrerialet. måske der sidder noget i haner eller motordelen. jeg ville spule mortordel og haner godt igennem, det er jo det eneste sted man ikke rigtigt kan se hvad der evt. sidder og gemmer sig af snavs i. hvis alt er renset og der stadig ikke kommer det flow i pumpen som har været der tidligere, må der jo være en defekt i motordelen.

jeg er vist lidt sløv *santa* . Arne havde vist nået morgenkaffen før mig 🙂 , og han har ret i at der ikke burde være så meget slam i slanger osv. allerede.

Kiki — 24. april 2013, 12:14

Min spandpumpe har kørt i snart 1,5 år og jeg har faktisk aldrig renset slangerne, flowet fejler intet. Men jeg ville tjekke dem, vis jeg havde problemer.

Jeg har faktisk haft problemer med slam i hanerne på pumpen. Så god ide at rense dem. Plis i min er der sådan en lille kugle i den ene hane, sidder den forkert, så kan vandet ikke komme igennem. Og jeg har selvfølgelig flere gange måtte google brugsvejledningen, for at samle pumpen korrekt efter en rensning.

Og ja pimpen kan jo også være defekt. Det er jo set før.

Mr. Frog: hvis du har så meget imod spandpumper, hvorfor bruger du dem så? Alle ved vel, at filtermaterialet, snavs osv. tager en god del af cirkulationen? Det er vel derfor vi renser pumperne, når flowet er nedsat?

Jeg har endnu aldrig skiftet en filtersvamp. Men den kunne nok godt trænge til det. Men pumpen kører nu rigtig fint. Dog har jeg sat den til at trække et hmf hjørnefilter, hvilket har gjort at den pt. har kørt siden november/december uden nedsat flow. Så det er jo dejligt nemt. Før rensede jeg vel ca. en gang i kvartalet.

Mr.Frog — 24. april 2013, 15:32

#14
Cirkulationspumpen i en spandpumpe og cirkulation i akvariet er 2 forskellige ting.
Jeg bruger også langt større modeller end anbefalet fra producenten og med ekstra cirkulation, så er det rigtigt godt.
Jeg er dog ved at udsluse spandpumperne i min beholdning af anden grund.

harry1372 — 24. april 2013, 20:12

Hej alle så er problemet løst det var inde i hanerne der var noget snask så nu kører det bare igen mange tak for rådene i er bare super 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.