Guppyer - og nu gik det lige så godt...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

BetinaF — 22. april 2013, 10:00

Åh altså jeg synes godt nok det er svært med de der guppyer... først gik det forrygende, har haft en fin bestand i mit 54l. siden januar, vandværdierne var fine og der kom unger osv.
Men så pludseligt begyndte det at gå ned ad bakke... men pumpe den fra Eheim startersættet havde pludseligt meget lidt effekt... så jeg rensede det i brugt vand og satte det så tilbage. Det virkede i et par dage og så var den gal igen... fiskene stod og gispede eller gemte sig i et hjørne samtidig opdagede jeg at en af hunnerne havde fået noget hvidligt svampeagtigt på hovedet, de andre havde det fint nok.
Dagen efter var en af de andre hunner død (ikke den med svamp) Jeg rensede igen filteret og satte ekstra spark på i et par dage, men så var det som om alle guppyerne blev "kede af det", ingen af dem havde rygfinnen oppe så jeg tog trykket lidt af igen.
Det hjalp bare ikke, nu er en af mine gamle hanner væk og alle de andre er stadig "kede af det" - altså med slappe finner... en af hunnerne har nu svamp ved øjet og vipper kraftigt når hun svømmer.
Jeg skifter 50% vand om lidt...

Jeg er lidt ved at miste modet ... jeg ved ikke om guppyer er noget for mig .... akvariet skal helst bare køre uden for meget pjat .. skal jeg give op eller har I nogle gode ikke alt for indviklede råd ...
Hilsen den blonde begynder.

Grævling — 22. april 2013, 11:39

Jeg startede også selv med fokus på guppyer da de gik for at være nemme og yngler som kaniner. Med tiden synes jeg egentlig de er lidt noget kortlivet skravl. Jeg har mistanke om at det er generne hos den gennemsnitlige guppy det er gal med pga. for meget indavl. Når det er sagt, så er guppyen en flot og ynglevillig fisk. Jeg har både guppy, platy og molly i min store balje og må nok indrømme jeg har et ømt punkt for de levendefødene tandkarper, og især en af dem skinner igennem og det er platyen. Alt i alt virker det som en stærkere fisk og er den eneste af de tre der kan øge antallet uden aktiv hjælp i form af at seperat akvarie til gravide hunner. Der er ikke den store variation mellem hanner og hunner som ved guppyer, men spillet mellem hannerne er lidt mere testosteron præget og hannerne vogter over deres udvalgte hun. De yngre platyer er også ret sjove at følge når de tager en tur med neon-stimen eller generelt bare har krudt i røven modsat guppyerne der bare er der. Jeg har en blanding af røde/sorte platy og gule/sorte/metal og det giver nogen pænt spraglede unger ^^
Har man pladsen er molly også super, men man skal være obs på salt. Kanon til at græsse alger og der er også en del varianter.

Summa summarum: Platy > guppy (medmindre det er farver og finner man går efter)

Ps. Mine egne guppyer har det også med at hænge og stene til tider. Prøv med mere iltning, varieret foder (gerne levende), salt i vandet og naturlige "gemmesteder/legepladser". Medium og over cirkulation er ikke et problem, så længe der er godt med "læ-pladser" (jeg ser tit fisk live gevaldigt op ved øget gennemstrømning og iltning)

BetinaF — 22. april 2013, 12:27

åh ja ... ser du, jeg er ikke til Platy og Molly overhovedet så det er udelukket og det er bestemt ikke et must at det skal være levendefødende fisk jeg har jo også mine zebrafisk, regnbue og pristella, men som du siger, ja jeg er nok til farver og lange finner 😛 .

Jeg er nu ved at sortere de mest triste guppyer fra til en sygebalje med salt (er du gal jeg synes det er meget salt!!! *blink*)
og tja så er det 54érens tur til 50% vandskift og ... tja kan det så virkelig passe at det er ca. 80g salt??? jeg har regnet lidt fra for sten og rødder fylder jo også noget... det ser sku vildt ud med alt det salt .. jeg fatter ikke at de kan overleve..

Bruger #669501 — 22. april 2013, 12:47

Hej:-) det salt ser voldsomt ud når man står med bunken foran sig. Men det er altså rigtigt nok. 2gr. Pr. Liter vand er slet intet problem. Det kan også sagtens være mere hvis det er meget slemt med feks. Svamp.. Bare gi den max gas:-) -også på iltningen..

BetinaF — 22. april 2013, 12:51

okay ... *rødmer* så prøver jeg .... de syge damer jeg har givet salt er faktisk oppe på dupperne lige nu så måske er det et hit!
Men hvad med snegle, maller og ikke mindst planterne kan de tåle alt det salt???

AnneH — 22. april 2013, 12:56

Når mine guppyer får saltkur (ved klisterhale), er jeg helt oppe på 10gr/liter, men så har jeg altså også fisket dem over i en spand med saltvandet i (= vand fra deres eget akvarium + saltet), hvor de går i 24 timer. Hvordan det er med svamp, ved jeg ikke.

Det er for at skåne akvariets øvrige beboere at jeg hælder dem over i en spand.

Villads — 22. april 2013, 15:01

Du skriver ikke noget om vandskift.
Passer du dine vandskift.
Husk at salttricket kun virker ved vandskift. Gerne et stort et, men så kan det også være effektivt.

BetinaF — 22. april 2013, 15:50

Ja selvfølgelig passer jeg mine vandskift.... en gang om ugen en tredje del af vandet.

Villads — 22. april 2013, 15:53

Nå, det var jo nærmest ærgerligt, så er det ikke der årsagen ligger. Det havde ellers været nemt. 😮

Villads — 22. april 2013, 15:54

I øvrigt er det en gammel skrøne at man skal rense filter i akvarievand.
Gør det bare under rindende lunkent vand.
Det er meget lettere og man kan gøre det meget bedre.🙂

BetinaF — 22. april 2013, 16:01

Nå okay det vidste jeg ikke .... jeg er ikke kommet i gang med vandskift med salt endnu, jeg kan ikke helt få mig selv til det *skeptisk*
Jeg synes seriøst det er for vildt med alt det salt.... og hvor længe skal det så vær i baljen?? skal jeg efterfølgende skifte lidt eller meget vand og hvornår??

Villads — 22. april 2013, 16:16

Du kan roligt bruge op til 2 gram pr liter.
Det er gennemprøvet af mange mange akvarister.

Det skal i ved vandskift, opløst i vand først naturligvis.
Det forsvinder ved følgende vandskift og man skal ikke gøre andet end man plejer i den forbindelse.

BetinaF — 22. april 2013, 17:58

super! i morgen kaster jeg mig ud i det og så kan jeg jo også se hvordan damerne har det efter nattens saltvandschok 😉

Villads — 22. april 2013, 18:59

Held og lykke. 🙂

Bruger #669501 — 22. april 2013, 19:17

Du skal altså ikke have skrupler over salt i dit vand:-) med de 2gram til en liter, så øger du kun saliniteten (saltindholdet) med 0,2%.. Det betyder intet som helst for dine fisk, men små organismer som en cellede parasitter og bakterier kan absolut ikke lide det:-) jeg bruger konsekvent salt ved mine ugentlige vandskift. Og jeg skifter mindst 50% af vandet. (malawi mbuna) det kan måske ikke helt anbefales til dine guppyer. Men de vil elske lidt salt. Personlig garanti:-) mvh.

Villads — 22. april 2013, 20:11

"Det betyder intet som helst for dine fisk"
Det passer ikke helt. Det kan netop betyde en lettelse for dem som er livsvigtig.

Erfarne guppyopdrættere fraråder at bruge salt til daglig, for så har man ikke den mulighed når det kan hjælpe.

Grævling — 22. april 2013, 21:35

Jeg fik selv et chock da jeg skulle lave saltvandsopløsning til et 54 liters.... næsten 1½ kilo salt *blink*

En del fisk til hobbyen er også brakvandsfisk, lever i flod-deltaer osv hvor saltmængden svinger. En fiskepusher jeg mødte fortalte at han plejede at dyppe ferskavandsfisk i saltvand og omvendt i et kvarters tid hvis de havde lidt blinde passagere.
Hvis der slet intet salt var i vandet ville fiskene faktisk drukne - også derfor der er salt i svømmehallen 😉 (meget små mængder)

Til sammenligning er saltvand 3.5% salt. og artemia kan overleve i op til 60& salt *blink*

William den 2. — 22. april 2013, 22:16

Her https://da.wikipedia.org/wiki/Chicxulub-krateret kan man læse om krateret efter det meteornedslag, der menes at have udslettet dinosaurerne.
I omkredsen af krateret er klipperne gennembrudt af såkaldte cenoter, hvor man kan komme ned til vandet. Jeg har engang set en film med nogle dykkere, der tog hele turen, men ved ikke, om den er på youtube. Dog fandt jeg nogle andre, hvor man kan se cenoterne.

Det specielle her er, at havet når hele vejen ind i hulerne, således at der er - egentlig ikke brakvand - men både saltvand og ferskvand i to forskellige lag.

Guppyer og andre ungefødende opgives bl. a. at leve her og i andre kystnære områder med brakvand.
Man kan således sagtens have noget salt i vandet til hverdag, og så øge indholdet efter behov.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.