spandpumpe hiver vand ud ved strømafbrydelse

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

helene — 22. april 2013, 09:48

Jeg havde et lille uheld igår med min eheim spandpumpe på mit 325 liters akvarie, fordi jeg kom til at hive stikket ud af stikkontakten.

Der skete det, at pumpen trak ca 5-7 liter ud af akvariet, som så løb ned i pumpen og ud af denne, og ud på gulvet. Men kun det, så stoppede det. Det skete lige da strømmen blev taget.
Pumpen er sat til igen, og efter længere tids nervøs observation må jeg konstatere at det er ikke fordi pumpen er utæt. Men jeg er selvfølgelig lidt urolig.

Er der nogen logisk forklaring på at der sker det der skete, eller bør jeg tage det som et tegn på at pumpen burde skiftes ????

Nogen som har erfaring med de AN pumper som neonfisken annoncerer med - og pris ??

kjærsø — 22. april 2013, 11:01

hej helene
Uden at jeg kender noget til spandpumper vil jeg mene, at det er hævert virkningen. Når trykket forsvinder fra pumpen vil vandtrykket i akvariet presse den anden vej hvis pumpen står lavere end akvariet. På samme måde kan du tømme et akv.
v.h.
kjærsø

Bruger #747381 — 22. april 2013, 11:34

Nu har jeg læst det et par gange, og jeg forstår det stadig ikke 🙁

En spandpumpe er tæt uanset om der er strøm på eller ej.

Hvor kommer vandet ud?

Grævling — 22. april 2013, 11:42

Noget er ihvertfald utæt når vandet løber den forkerte vej *blink*

helene — 22. april 2013, 11:55

ja, - jeg forstår godt at det er hæverteffekten som sætter ind i det øjeblik at strømmen slukkes - den vil jo altid være tilstede.

Vandet løber ikke den forkerte vej, - det vil jo altid løbe med udsugningen ned (men hvis pumpen var helt tæt, så ville der ikke være plads) 🙂

Hans Andersen .. du har ret. Altså selv om den er tæt nu og der kommer ikke vand ud, så kan jeg simpelt hen heller ikke forstå hvorfor den lækkede da strømmen var taget, - og en pumpe skal være tæt uanset om der er strøm eller ej.
Jeg ved ikke hvor vandet kom ud - men jeg tester det nu ved at slukke for strømmen.

helene — 22. april 2013, 12:10

så er den tjekket, - vandet løber ud der hvor man samler pumpen - altså hvor spanden møder overdelen.
Uanset hvad årsagen er, så tør jeg ikke lade den stå og køre, så det bliver en ny pumpe ;(

flyvefisk — 22. april 2013, 12:15

Noget kunne tyde på at pumpens utæthed er på sugesiden. Resultatet vil så være, at den under drift suger noget luft med, og resultatet under stilstand kender du jo så nu 🙁

Lizette — 22. april 2013, 12:34

En spandpumpe står jo altid lavere end akvariet, der er en IND slange og en UD slange - når du slukker for strømmen tager hæverteffekten over, da pumpen jo står lavest. Du skal skubbe låsedelen på studsedelen over - præcist som da du samlede pumpen. Altså - den plastik del hvor de to slanger går ned til spandpumpen, den skal du låse - ved at tage den AF. På den måde "slukker du for hæveteffekten". Nu kan du tage toppen af spandpumpen af. Jeg plejer at vride plantdelen med de to slanger op i lås bag med toppen af akvariet.
Når du har renset din pumpe propper du plast/slange delen tilbage i spandpumpens top - og låser den del ved at vride håndtaget tilbage. Slangedelen er nu låst og samtidig har du åbnet for vandet. Nu kan du høre at vandet løber bagud fra akvariet og ned i pumpen. Når der ikke løber mere, er pumpen klar at blive startet op igen.

Zeigermann — 22. april 2013, 12:42

Hej Helene.

Når nu du har slukket for pumpen, og konstateret at vandet kommer ud i samlingen mellem spanden og toppen af pumpen, så tyder det mest af alt på:
- O-ringen i samlingen sidder forkert
- O-ringen er revnet eller mør (Altså for gammel)

Er der ingen revner eller lignende i O-ringen (gummipakningen), så prøv at smøre den og montére den igen.
Alternativt skal du købe en ny O-ring.

Du skal passe på med at O-ringen ikke bliver snoet, når du sætter pumpen ned i spanden ...
sørg for at trykke toppen så vandret på som muligt.
Der er som regel et lille hak i spanden, som skal passe sammen med en lille tap på pumpen;
hvis de ikke passer sammen, sidder det hele forkert, og pumpen bliver utæt.

Der er ingen grund til at købe en ny pumpe, hvis den da ellers 'passer sit arbejde' med renholdelse af akvariet, og det ikke er en meget gammel pumpe.

Håber du får gang i din pumpe igen, til glæde for dig selv ... og dine fisk ... 😛

helene — 22. april 2013, 12:54

Lizette - jeg kender udmærket den funktion du nævner, - men det er jo kun når man ved man vil slukke den. Her er problemet at det sker når / hvis strømmen kommer til at slukke uden man ved det.
Der kan jeg jo ikke nå at låse den - og den skal heller ikke være utæt i den situation.

Zeigermann - jeg er sikker på at du har ret - jeg har været for dårlig til at sørge for at smøre mine forskellige 'ringe' og plastikdimser. Men det kræver en ny o-ring .. må se hvad de har i neonfisken.
Tak for råd og hjælp.

Scorpion — 22. april 2013, 12:56

Jeg er næsten sikker på, at #9 har ret.
O-Ringen behøver ikke at se skadet ud, den kan blot være blevet træt med tiden, så den ville jeg skifte.

Jeg har to gange oplevet nøjagtigt det samme, efter udskifting af ringen, kørte de optimalt igen.

Ole H — 22. april 2013, 13:40

Der kan opstå problemer med O-ringene efterhånden som de bliver ældre, da de trykkes lidt sammen af "suget" i pumpen, og dette tryk er jo vedvarende da der hele tiden er "sug" på når pumpen kører. Så elastisiteten bliver langsomt mindre og mindre. Dette kan for en vis del afhjælpes ved jevnlig at smøre O-ringene, men på et tidspunkt skal der skiftes O-ringe.

Ole

rollator — 22. april 2013, 13:54

Hej Ligesom #12 har jeg erfaret at særligt de ældre 2226 og 2228 med tiden kan blive utætte i samlingen overdel og under del. Som det er blevet nævnt er det pakningen hvad enten det er en o-ring eller en formet gummi tætning der ved konstant sammen trykket tilstand, bemærk både hjulpet af låse anordning men også det sug der opstår når pumpen kører.
Når pumpen standses forsvinder det "sug" der før holdt den trætte pakning tæt og der siver vand ud af samlingen. Der er ingen grund til at smide pumpen ud da man ofte for færre penge kan købe en frisk pakning/gummi o-ring. Men igen kan en ny invistering berolige en og måske endda sænke el forbruget 🙂
MVH Renè

helene — 22. april 2013, 14:52

😀
Takker for hjælpen .... o ring er nu skiftet og pumpen kører perfekt !!

Godt jeg ikke nåede at få købt en ny pumpe ...

Scorpion — 22. april 2013, 15:36

# 14
Super at du fandt fejlen i stedet for at smide, en ellers velfungerende pumpe ud.🙂
Løsningen med en ny O-ring er også noget billigere.😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.