Besøg i den blå planet ...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Carinamor — 18. april 2013, 08:55

Tirsdag morgen pakkede jeg alle tre unger. Ja noget skal der jo ske når de ikke må komme i skole 😛
Vi tog flyet til København og til den blå planet.
Hold nu op hvor blev vi alle fire skuffede.... Der stod på hjemmesiden at man skulle afsætte en hel dag til besøget men efter en halvanden time var vi med bussen mod Tivoli.
For det første var der proppet men mennesker. Det havde vi egentlig også regnet med. For det andet var vi ret hurtigt igennem det hele.
Ja det er nogle rigtig flotte akvarier men ikke nogen man kunne bruge flere timer på at kigge på. Så vil jeg hellere kigge på mine egne akvarier. Der sker lidt mere i dem.
Vi havde glædet os helt ustyrligt til at komme derind men skuffelsen var stor 🙁 det levede slet ikke op til nogen forventninger.
De besøg vi har haft i nordsø museet og Kattegat centret har alle været bedre og længere. Tror ikke vi kommer derover igen.
Men alt i alt var det 2 gode dage i Kbh 😉 Tivoli to dage i træk var lykken for mine børn 😛

Ærøvej — 18. april 2013, 10:47

Man kan da ikke sammenligne et nyåbnet hus fyldt med irriterende og til tider fejlopdragede børn der hujer rundt, men en attraktion, der er veletableret og groet til.
Jeg tænkte på den oplevelse vi havde i søndags. Et utrolig flot hus og en samling under opbygning. Tænk lige på hvilket arbejde det er at flytte alle de fisk og bygge alle de dekorationer op. Jeg synes faktisk det var gjort flot taget i betragtning af den tidshorisont de har haft. Tivoli har haft over 100 år til at gro og finde sin stil.
Vores specialinteresser kan ikke sammenlignes med en attraktion for alle. Jeg så f.eks. to arter af pansermaller (c. panda og B. splendens) og nul arter af Geophagus, som jeg har henholdsvis 42 og 9 arter af herhjemme.
Jeg synes i øvrigt akvarierne med Regnbuefisk var det flotteste, sammen med de tre fra de afrikanske søer og piratfiskeakvariet. Genialt med Victoria-cichlider i forgrunden og Nil-aborre i baggrunden. Der gik længe før jeg havde set glaspladen i mellem dem!
Det fedeste var at se søhestene fra Tasmanien bl.a. Pjaltefisk og så at stå højt oppe og se det kæmpe store tropiske saltvandsakvarium med de store stimer og hajerne. Sildeakvariet var også godt lavet.
Men dette r da rigtigt at nogle af akvarierne var ret kedelige og manglede de fisk der stod på skiltene.
Jeg vil nok først komme tilbage om et års tid, når der er faldet ro over både akvarier og publikum.
Jeg synes tre timer var passende, men jeg havde ikke børn med.
Den sidste time brugte vi mest på at kikke på Københavnere. Det kan der i hvert fald sagtens gå en dag med!

Carinamor — 18. april 2013, 11:11

Jeg har på ingen måde sammenlignet det med Tivoli.
I vores familie er vi meget glade for dyr og besøger ofte de forskellige akvarier og zoologiske haver.
Vi har derfor fulgt nøje med i de nye planer for den blå planet.
Det jeg har skrevet er jo vores holdning til det. Måske er det fordi jeg syntes det er for store akvarier. Jeg mangler måske nogle mindre akvarier og mere Info om de forskellige dyr.
Jeg har stor respekt for de mennesker der har knoklet med dette kæmpe projekt.
Det kan også være fordi 8 ud af 10 mennesker var under 8 år at det blev lidt kaotisk. 😀
Det vi havde størst fornøjelse af var det store saltvandskar. Det med nemo og koraler 😉. Det var virkelig flot. Vi stod længe og betragtede deres adfærd, hvor nogle fisk var ved at lege.

jacob — 18. april 2013, 11:13

Indlægget er flyttet fra 'Siden - Akvariesiden Offtopic ' til 'Akvariesiden.dk - Generelt' af jacob

jacob — 18. april 2013, 11:14

Tråde med akvarierelateret indhold skal aldrig placeres i OT.

Carinamor — 18. april 2013, 11:15

Ok 😉

jf — 18. april 2013, 11:54

Som du er inde på er der ret mange besøgende derude og det giver ikke de store muligheder for fordybelse foran akvarierne. Mit udmiddelbare indtryk indtil videre er meget godt og jeg ser frem til at skole lockout'en snart slutter, så vil jeg aflægge et besøg mere (eller 10) ;-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.