Igang med saltkur

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

godtesen — 31. marts 2013, 12:40

Hej
Jeg er startet med en saltkur i mit 125 liters hvor der går platy, ansermaller og sugemaller efter at jeg gennem lidt tid har konstateret at flere af dem klør en del. For en uge siden kom der 120 gram i, nu har jeg skiftet 50% vand og har i den forbindelse tilføjet 60 gram til det nye vand.
Skulle det være tilstrækkeligt eller skal jeg blive ved med at tilføje salt ved alle vandskift indtil deres kløen holder op?
Jeg er også lidt usikker på om det kan påvirke pansermallerne på den dårlige måde?

På forhånd tak

Grævling — 31. marts 2013, 14:30

Det lyder helt som det skal - faktisk kunne du godt doble op; 1 gram pr. liter til forebyggende, altså konstant - 2 gram pr. liter til kur.

Må melde pas til pansermallerne, men mine egne corydoras trives fint ved omkring de 2 gram pr. liter. (fik nogle fisk af en bekendt der var let angrebet af svamp og en anelse svage)

Samtidig vil jeg også tro at det er almindeligt for fisk at "klø" sig engang imellem, men overdrevet kløen er tegn på der er noget galt i slimlaget.

godtesen — 31. marts 2013, 18:31

Det lyder godt, jeg har nu fordoblet saltmængden som du beskriver og håber det kan hjælpe på deres kløe.

Har en enkelt pansermalle der ser skidt ud - det vil sige det antager jeg at han gør for hans rygfinne ligger helt fladt ned i modsætning til resten af flokken og den er også meget stille i forhold til dem. Men det kan jo også bare være et tilfælde at den er skidt nu.

godtesen — 2. april 2013, 20:19

Jeg er lidt i tvivl om det her med saltkur. Jeg har jo så nu givet salt to gange, anden gang så der er 2g pr liter. Samtidig har jeg tændt for varmen så den ligger omkring det 27 grader (tør ikke skrue mere op på grund af mine Corydoras loretoensis). Alt dette er sket indenfor en uge. Men hvor længe bør der max gå inden jeg kan forvente en bedring? Jeg tror MÅSKE de klør sig lidt mindre men der er stadig en del kløen igang på især min anubia.

Gitte

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.