Kan man anvende vand fra en kondenstørretumler??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kirkebæk — 30. marts 2013, 13:39

Hej
Nu er jeg i den situation at jeg får vand fra et lille privat vandværk. Jeg bor på Stevns, hvor vi ikke har kalk i vandet, men vand i kalken. Det er temmelig træls i forhold til mange ting, såsom vaskemaskine, kaffemaskine, elkeddel, etc. Og ikke mindst i akvariet. Der sidder jo kalk overalt, og fisk og ikke mindst planter trives ikke optimalt.

Da vi fornyligt har anskaffet en kondenstørretumler, og jeg netop har tømt den for vand, får jeg jo den ide, at det da må være muligt at bruge dette "restprodukt" i akvariet. Det burde jo være rent og rimeligt frit for kalk.

Kan man det?

Ifølge brugsforvirringen til tumbleren må det ikke anvendes til drikkevand, men der burde vel egentlig ikke være noget problem hvis man gjorde?

Hilsen Kirkebæk

tutt — 30. marts 2013, 13:43

Der er jo afdampet vaskemiddel og skylle middel og andre dejlige kemikalier i vandet fra en kondenstumbler

jacob — 30. marts 2013, 13:57

Du kan jo bruge regnvand til akvarierne ? Jeg bruger det rigtig meget, gider ihvertfald ikke bøvle med at lave osmosevand incl vandspild.

Kirkebæk — 30. marts 2013, 15:36

Har godt tænkt på regnvand, men det bliver bare lidt omstændigt at få opsamlet.
Det var jo bare nemt, når man alligevel tømmer vand af, og så hælde det på et par dunke. Skyllemiddel bruger vi aldrig, og det bliver jo som minimum skyllet to gange, efter vaskepulveret. Nogen der ville turde tage chancen?
Har et 240 liters akvarie, som er befolket af lidt kobber tetraer og en ordentlig flok ameca splendens, så det er jo ikke de allermest vanskelige og følsomme fisk jeg har...

tho_mas — 30. marts 2013, 16:59

Generelt når vand fordamper så efterlader det jo alt der ikke er h20. Saltvand der fordamper laver jo ikke saltregn...
Det afhænger af stoffernes kogepunkter. Har det samme kogepunkt som vand eller koger det før så fordamper stoffet med op. Tungmetaller og salt koger senere end vand, så det kommer ikke med op som vanddamp -og kondenserer heller ikke med vandet. Derfor kan man kondensere forurenet vand og bruge det som drikkevand -hvis man kan sikre at bakterier ikke kommer med, de kan nemlig vandre.
Det er teorien - kender ikke virkeligheden for vaskepulver og skyllemiddels kogepunkt. Du kan jo forsøge at drikke lidt selv, eller putte en fisk i og se hvad der sker... det første er at foretrække 😉

tho_mas — 30. marts 2013, 17:07

For at fortsætte: tøjet i en tørretumbler koger jo ikke - så glem hvad jeg skrev, der vil nok være affaldstoffer i vandet fra tøjet og de midler der bruges.
Du kan koge kalk ud af vandet dog.
Det kræver bare tålmodighed. Så opsamling af regnvand er lettere...

molo — 30. marts 2013, 21:02

Du kan jo bruge oxalsyre, se fx
http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1342559

Grævling — 30. marts 2013, 21:46

Ang. regnvand:

https://webshop.coop.dk/vare/regnvandsudleder/5012812301386

Ekstra bonus er at du kan fange myggelarver i tønden om sommeren hvis du fjerne låget ^^

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.