54 liters med baggrundsfilter

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Hymme — 29. marts 2013, 14:17

Havde lidt materialer i overskud, så syntes det kunne være sjovt at lave..



Hymme — 29. marts 2013, 18:34

Færdig 🙂

montrey — 29. marts 2013, 19:44

Det ser godt ud.. Hvordan er det nu det virker? Bliver der suget vand ind ovre omkring varmelegemet, så det kommer igennem materialet og ud af de to riste i modsatte hjørne? Og hvad bruger man til at suge vandet ind med? 🙂

Fiskerne — 29. marts 2013, 20:14

Syntes også det ser ganske fornuftigt ud 🙂 Er sådan en baggrund til at finde for rimelige penge og evt. i andre farver?

Jeg overvejer selv at finde en anden løsning i mine 74L. akvarier end HMF som nu, men kan ikke lige se hvordan jeg gør det smartest når jeg har den alukant på akvariet at slås med..

rothmann — 29. marts 2013, 20:16

skal der ikke sådan nogle bioelementer omme bag i filteret også? eller er det kun til de lidt større akvarier? (de der små sorte nogle med en masse riller i)

ser fint ud 🙂

dyrholm — 29. marts 2013, 20:37

ser godt ud, hvad har du brugt som baggrund

Hymme — 30. marts 2013, 11:35

#3 På billede 2 i nederste højre hjørne sidder en lille pumpe (powerhead) som pumper vandet ud gennem den slange du kan se. Den går op lige under vandoverfladen og ind i akvariet. Vandet den fjerner skal jo så erstattes og kan kun komme ind gennem de 2 riste i modsatte ende og vil derved blive filtreret gennem svamp og filtervat.

#4 Baggrunden er en Juwel jeg fandt i Plantorama en dag. De fås sikkert i et utal af varianter.. Ristene er fra JemogFix og hedder bare skabsriste. 🙂

#5 Jo hvis det skal være korrekt burde der være biobolde i første kammer, men jeg vil ha det som yngleakvarie, og på den måde her, så kan ungerne gemme sig bag ristene og jeg kan få fat på dem igen.. Jeg tror ikke det betyder så meget med biobolde da filtersvampen er så rigelig stor at der nok skal komme masser af bakterier..

montrey — 30. marts 2013, 12:05

#7 tak for forklaringen.. 🙂

Jeg har lige et spørgsmål angående spandpumper og yngel, håber det er i orden.. 🙂

Hvis jeg nu køber en pumpe som denne Eheim eXperience 250L i linket herunder, kan der så være problemer med at yngel bliver suget ind eller holder fisk sig generelt fra sådanne indsugninger? F.eks. ancistrus unger 🙂

http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=5173

Fiskerne — 30. marts 2013, 12:22

#7 Kan du huske en ca. pris på baggrunden?

#8 Jeg har den gamle og lidt mindre model (2222), og der svømmer guppy-yngel og rejer i. Jeg ved ikke helt med ancistrus, men det finder jeg ud af når jeg renser min næste gang 🙂

montrey — 30. marts 2013, 12:25

#9 Okay 🙂 Jeg troede ikke rigtig de kunne overleve når de kom ned i spanden, da den ser ud til at være stoppet ud med filtermateriale over det hele.. Derfor mit spørgsmål.. 😛

Fiskerne — 30. marts 2013, 13:27

#10 I bunden er der lidt plads de kan svømme rundt på, men det er noget værre snask når der skal renses osv. Du kan faktisk se det på billedet på dette link. http://www.eheim.com/en_GB/products/technology/external-filters/new-experience250

Derfor vil jeg anbefale at man enten bruger et forfilter ála dette http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=4669 eller en helt anden type filter. I mine opdrætsakvarier bruger jeg HMF med en PPI20 måtte. Nogle er drevet af et stykke bukket elektrikker-rør hvor jeg har et lille hul i bunden til luft-tilslutning, andre er drevet af et lille powerhead. Det er planen at jeg skal have skiftet alle til powerhead. 🙂

Men jeg syntes denne tråd er interessant, da det er en noget pænere løsning med sådan et stykke baggrund på end at kigge på en filtermåtte.

montrey — 30. marts 2013, 14:17

#11 Ah ja kan godt se det rum i bunden.. 🙂 Så skal man til at have alle lag op for at få dem ud? 😛 Bliver vandet først ført derned uden om filtrene (langs siderne?) og så suget op igennem alle lagene? 🙂 Det må det vel næsten gøre, for fiskene kan vel ikke komme igennem skummet og bioboldende 😛

Ja, en baggrund er pænere at kigge på, men tager også plads.. 🙂 Derfor overvejer jeg at anskaffe mig sådan en spandpumpe, men det med ungerne i bunden lyder ikke så fedt når det er besværligt at få dem ud igen..

Fiskerne — 30. marts 2013, 14:26

#12 Indgangshullet i pumpen fører gennem "rør" i filterkasserne direkte til bunden. Og i bunden af kasserne er huller som i en sandkasse-si, derfor svømmer langt det meste rundt dernede, da de ikke svømmer op gennem disse huller og filtermaterialer. Filterbeholderne er med håndtag og er ret nemme at tage op. Dog skal man igennem processen med at lukke af for vand, tage disse beholdere op, fylde vand i og starte det hele op igen. Jeg er pænt træt af at rende med pumpen i en opvaskebalje for at gøre dette ca. en gang hver 2. måned, det er især opstartsprocessen jeg ikke gider 😉

Jeg har overvejet at lave et HMF hjørnefilter eller filter som i tråden her istedet. Skal bare lige finde den optimale løsning for mig og mine fisk/rejer 🙂

montrey — 30. marts 2013, 14:36

#13 jeg takker mange gange for oplysningerne.. Nu har jeg en bedre idé om hvordan det hænger sammen.. 😀 Jeg tror, at jeg vil prøve spandpumpen næste gang jeg opgradere.. 🙂

Hymme — 30. marts 2013, 16:10

#9 Jeg tror baggrunden kostede omkring 150,-
Pumpen er en AquaClear 20

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.