Hejsa, har et 54 l. Akvarium. Der går 4 platy, 2 guppyer, han og hun, 1 stor smerling og 2 mindre pansermaller. Jeg har netop købt 2 nye guppy - 1 af hver køn. I morges opdagede jeg så at min nye han har mistet det ene øje. Umiddelbart ser han ellers okay ud, men det ser jo lidt markabert ud med sådan et hul og jeg ønsker jo bestemt ikke han lider. Nogen der har nogen erfaring omkring dette? Er det mon den "gamle" han der har gjort det ? Skal jeg aflive ham ? *blink* Hilsen Anja.
Bruger #381101 — 5. februar 2013, 20:49
Det er smerlingen der har taget øjet på den. Prøv at finde et andet og større akvarium som smerlingen kan gå i, og sammen med fisk som passer sammen i adfærd og størrelse.
formosa — 5. februar 2013, 21:07
Helt enig. Det er uden tvivl smerlingen. Det er smag og behag, om man vil aflive en fisk, der mangler et øje. Den kan sikkert godt overleve, men der kan gå betændelse i det, og den har ikke de samme chancer for at orientere sig som de andre fisk. Derudover vil jeg anbefale dig at få nogle flere pansermaller, de trives bedst i en gruppen på minimum 6 stk.
Mr.Frog — 5. februar 2013, 22:52
Hvis den klarer sig fint, så kan den sagtens leve videre.
Anja13 — 6. februar 2013, 20:20
Tak for de mange svar, havde også min mistanke til Smerlingen. Hmmm..... Må overveje om han skal flytte, selvom det er min søns yndling, han hedder Luke Skywalker 😛
AnneH — 6. februar 2013, 21:46
En smerling, der går alene, og så endda på så lidt plads, vil sandsynligvis blive ved med at gå efter de andre fisk, så et større akvarium og en flok af egen art vil helt sikkert være på sin plads for jeres Luke Skywalker.
Jeg overtog mit første akvarium (160L) med blot en netsmerling, som over nogle måneder i stigende grad åd øjne på både pansermaller og guppyer, og det skete også flere gange, at guppyhannerne fik kuperet halen. Mine enøjede pansermaller helede og overlevede fint, mens guppyerne døde få uger efter. Det lykkedes mig endelig at finde et godt hjem til smerlingen, hvor den kunne indgå i en flok, og der var den slet ikke aggressiv.
Mange smerlinger er som udgangspunkt ret aggressive, men kan holdes i en flok i akvarier med god svømmeplads. Hvis de har andre af samme slags, vil de nemlig oftest beskæftige sig med hinanden end med de andre fisk i akvariet. Nu ved jeg ikke, hvilken slags smerling du har, men fx netsmerlingen anbefales til min. 200L-akvarier: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10808
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.