Aqualine tæring i hjørner

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

aco47 — 4. februar 2013, 18:47

Hej,
Har et 240 liters Aqualine akvarie med deres heldækkende armatur til. Det er godt 2 år nu. Er der andre der oplever at akvariet nærmest drypper fra de to bagerste hjørner og danner brune kalkrender ned langs akvariet? Jeg har permanent 2 viskestykker sat i klemme nederst bag akvariet så det ikke kommer ned i trægulvet. Er egentlig ganske godt tilfreds med akvariet ellers, både udseende og det at lampen er i et. Bare lidt irriterende for det er ikke kønt med de her brune render.

MVH
Anders C

Bruger #593897 — 5. februar 2013, 15:22

Nej, det kan jeg heldigvis ikke genkende fra mit 360-liters AquaLine. Det kan dog ske, at der kan dryppe lidt kondensvand ned via slangeåbningerne bagerst på armaturet, specielt når man vipper armaturet op. Men det burde slet ikke være i det omfang, som du beskriver.

kahlman — 5. februar 2013, 16:03

Jeg har haft lidt med mit mark2, med at kondens vandet gik bagom rammen, men ved at vandskift kom jeg lidt akvariesilikone op langs rammen indvendigt og problemet stoppede med det samme.

Jimmy86 — 5. februar 2013, 16:24

Har selv købt et aqualine 240 liters (120*40*50cm) og det er ihvertfald over 2 år gammelt 😉
Og kan ikke se noget af det du nævner på mit 🙂

aco47 — 6. februar 2013, 15:29

Hmm. Tak for jeres svar. Jeg må lige se om jeg kan uploade et billede. Desvæære så synes jeg at mit er slemt.🙁

hamselv74 — 8. februar 2013, 09:14

som #3 skriver,har jeg oplevet det samme,troede at akvariet var utæt,men det var "bare" kondens der løb ud..

KimJ — 8. februar 2013, 09:42

Det er et ret almindeligt problem med Aqualine akvarier, eller rettere Aqualine lamper, og den vigtigste grund til at jeg aldrig skal have en Aqualine lampe igen.

Problemet er, at lampen ligger oven på rammen, og ikke, som f.eks. en Effectline lampe, forsænket i en rille. Det tillader kondensvand at løbe ned ad akvariets yderside, og det ses især tydeligt, når man åbner for lampen, og kondensvandet løber bagud og samles ved bagkanten, hvorfra det løber ud ad kabelhullerne og ned bag akvariet.

Den eneste løsning jeg har kunne komme op med, er at opstille hele herligheden, så det hælder lidt forover. På den made vil det vand der løber ud, løbe frem mod forruden, hvor det i det mindset er let at tørre af.

Generelt er det altid værd at se på, hvordan en akvarie/lampe combination, er sikret mod at kondensvand ender andre steder en i akvariet.

aco47 — 12. marts 2013, 10:03

Hej, tak for jeres svar. Jeg tror at #7 har helt ret i sin kommentar. det er bestemt også den mistanke jeg har haft. Jeg kan så måske desværre have for meget kondens da jeg har 2 luftsten kørende i den bagerste del af akvariet, og det er jo klart at alle disse bobler skaber ekstra kondens direkte op i lampen. Det er klart at alle de forskellige akvariedesign har fordele og ulemper, men med hensyn til pris og udseende synes jeg stadig jeg foretrækker aqualine.

Bruger #822842 — 12. marts 2013, 10:36

Prøv at slukke for dine luftsten, så er jeg sikker på at dit problem er væk.

aco47 — 12. marts 2013, 10:37

Ahh, dem har jeg brug for.

KimJ — 12. marts 2013, 11:19

#9
Problemet mindskes måske, men det forsvinder ikke. Jeg har aldrig gennemluftning i mine akvarier, og jeg havde det i udtalt grad.

jery — 12. marts 2013, 12:12

Et Effectlight armatur løser problemet. Det passer nemlig ikke helt på mm, men til gengæld slipper man for kondensproblemet. Har kørt med denne løsning siden 98 uden en dråbe vand ved siden af.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.