HJÆLP søges! A. Panduro Preben har fået svamp eller cotton mouth eller?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

FabianS — 23. januar 2013, 22:14

Hej derude

Håber I kan hjælpe!
Igår opdagede vi, at vores A. Panduro han Preben's mund ser helt tosset ud...som om han har brækket kæben...fuldstændig skæv og hans "hage er sådan helt svundet ind. Vi synes først ikke, vi kunne se noget hvidt/svampe-agtigt, men måske der alligevel er noget. Derfor tænker vi, at det er noget svamp/cottonmouth, men har ingen anelse.



Vi vil meget MEGET nødigt aflive ham, så hvad skal vi gøre?
Vi har netop opsat et karantæne-akvarie på 25 liter med lidt skjulesteder i form af rødder og kokosnødder, nogle ellekogler og katapangblade og så vil vi tilføre noget salt i håb om, at det vil hjælpe.
Er der noget medicin, vi kan bestille hjem fra tyskland, eller måske nogen i nærheden af Århus, der ligger inde med noget?

Håber meget I kan hjælpe vores stakkels Preben, da vi og hans kone ellers vil blive noget triste 🙁


Mvh Fabian og Birgitte

FabianS — 24. januar 2013, 11:01

Er der da slet ikke nogen, der har et forslag til, hvad Preben fejler og hvad vi skal gøre? Vi har prøvet at kigge en masse debatter og sygdomsbeskrivelser igennem, men synes det er svært at finde ud af.
Vi vil meget gerne høre nogle behandlingsforslag, så vi, om nødvendigt, kan få bestilt noget medicin hjem, inden det er for sent!

HJÆLP!

FabianS — 24. januar 2013, 21:00

Preben kan slet ikke spise, da han ikke kan lukke munden om maden. Vi er bange for, at han skal dø af sult, så håber virkelig I vil hjælpe og skrive nogle forslag til medicin eller anden behandling!

10nnitus — 24. januar 2013, 21:09

Har det ikke bare været en magtkamp mellem ham og hunnen, det kan ses ved at de står og mundhugges, ser ud som de kysser, og det kan godt gå lidt hårdt for sig, derved kan disse skader ske.
Hvis irisen er fuld farvet og linsens dyb er uendelig med et kobberagtig skær, er det et tegn på at fiskens velvære er fin.
Som jeg kan se ud fra billedet ser det ikke ud som der skulle være noget ivejen, finnerne er også udslået som de jo er i fart.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.