Filter slimet efter 10 dage

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

signek — 7. januar 2013, 22:14

🙁 Mit filter bliver slimet i indvendig pumpe.
akvariet er på 128L og pumpen er en Am-top der filtrer 2000 L/T burde være rigelig stor.
Akvariet har kørt i flere år , dog blev den flyttet sep.2011.
Den kører fint og der er ikke. For mange fisk og planter/ fisk trives meget fint.
Der fodres 1x hver dag i 3 dage, 1 dags pause osv. Vandskift hver 10 dag ( ca 1/3). Altså alt lige som forskrifterne siger.

Jeg rensede filter for ca en uge siden ( 3 dage efter vandskift) og nu er der allerede meget lav flow igen. 🙁
Pumpen er ca 2 år gammel.

Er der nogen der kan komme med forslag til en årsag?

Har selv tænkt alger eller noget. Men syntes bare det skulle vise sig andre steder også.

Overvejer at købe en lille spand pumpe i stedet for, men er bange for den måske vil få samme problem.

Håber nogen kan give råd.

Mr-slider-@hotmail.com — 7. januar 2013, 22:19

har du vasket filteret i hanevand?

signek — 7. januar 2013, 22:21

Ja det har jeg. Men temp og ikke for hårdt. Har gjort om jeg altid har gjort i de 15 år jeg har haft akvarier.

Emilmjensen — 8. januar 2013, 09:26

Undskyld jeg bryder ind her :-)


Men #2 du spørger om han har vasket det i hanevand?

Er det ikke det man skal, eller har jeg gjort det forkert? Jeg vasker nemlig altid mit filter ved koldt vand under hanen 🙂

Spørger fordi jeg gerne vil rette op på det hvis det er jeg laver fejl 🙂

BastianT — 8. januar 2013, 09:36

nej det er bedst at rense det i vandet du skifter i akvariet det vil sige rens det med vandskift så bakterierne ikke dør

Emilmjensen — 8. januar 2013, 09:39

okay mange tak

BastianT — 8. januar 2013, 09:43

det var så lidt.*santa**santa*

USB_akvariegødning — 8. januar 2013, 09:46

evt. bakterier dør ikke af at blive skyllet under en kold eller lunken hane... at akvarievandet skulle være mere skånsomt hvad det angår er en and...

en ophobning eller øget mængde af silikat aflejres i filtret som en slimet sag...
et øget indhold af karbonat gør det samme...
visse bakterier indhyller sig selv i en slimet substans for at beskytte sig selv mod lys..
så der kan være flere muligheder, formentlig også flere end jeg har nævnt her...

Tokasper — 8. januar 2013, 11:50

Hej - lige et indskud; den bedste grund til at vaske filterdele etc i akvarievandet er at man derved kan spare et par liter god dansk drikkevand :-). Et par liter (varmt) vand ganget med det samlede antal filtere i de danske akvarier bliver immervæk også til en slags besparelse, både for pengepungen og for miljøet :-).
Bedste hilsner,
Kasper

USB_akvariegødning — 8. januar 2013, 12:21

Det går vel lige op i den sidste ende da der formentlig skal fyldes op i akvariet med tilsvarende antal liter, så den køber jeg ikke Kasper 😎

Tokasper — 8. januar 2013, 12:37

Jojo, den er endnu til salg: Hvis vi tømmer 100 liter ud, renser filteret i det 'brugte' vand, og derefter fylder akvariet op igen, så har vi kun brugt 100 liter.

Hvis vi derimod tømmer 100 liter ud, bruger 2 liter 'rent vand' til at rense filteret og derefter fylder akvariet op så har vi jo alt i alt brugt 102 liter vand...

Og i øvrigt behøver du ikke købe den, jeg tager skam gerne imod tilgodebeviser for et par liter af din fremragende gødning :-).

De allerbedste hilsner,
Kasper (http://fishtankdk.blogspot.dk/)

USB_akvariegødning — 8. januar 2013, 13:50

😀 Jo, jo enhver sin lyst... gammelt vand eller gammel vin.. hmmm... hvad er mest økologisk..

JiKa — 8. januar 2013, 15:03

Ja jeg renser også mine filterdele under vandhanen i lunkent vand *rødmer*
Ja jeg kan godt se at hvis jeg renser i akvarievendet "beholder" jeg bakterie-floraen, men jeg vil hellere følge med i hvordan akvariet har det ved ca. engang om måneden at lave en let-filter (kun den fine filtermåtte og tilse den grove og røre ikke bio-balls) rensning - og vandet skal jo alligevel skiftes, så..... 😎

USB_akvariegødning — 8. januar 2013, 15:14

Nej,,,... du beholder ikke bakterie-floraen bedre ved at anvende akvarievand fremfor hanevand, i det mindste ikke sålænge du ikke bruger vildt varmt vand.... bakterierne er ikke i vandet, de bakterier der er ønskelige sidder i filtermaterialet og i bundlaget i akvariet...

JiKa — 8. januar 2013, 15:27

#14 ja det var osse min indgangsvinkel 😛

hanse — 8. januar 2013, 16:03

#11

😀:D:D

Annepoulsen88 — 6. februar 2013, 21:26

Hvor tit gør i jeres filter, eller filtervat rent??

AnneH — 6. februar 2013, 21:32

#17 Når flowet dykker, ellers ikke. Filteret har bedst af at man lader det være i ro, når det fungerer som det skal

Signe6760 — 6. februar 2013, 21:34

...Men så er der også dem, der siger at man ikke må skifte vand OG skylle filter samme dag... Så kan man have gammelt akvarievand stående i en spand i et par dage og så skylle filteret... Men så er der andre der siger at efter ganske få timer er det hele lige meget for bakterierne er døde alligevel...

Så nybegynderen her vil bare lige sige at "de kloge" slet ikke er nemme at blive kloge på...

Annepoulsen88 — 6. februar 2013, 22:35

Den lader jeg gå igennem øret ;-) jeg renser ved behov ok, men gør altså filter og akvarie skift samme dag. Så må filterrensningen bare ramme en samme dag. :-) men tak for info, er begynder nemlig. Har haft akvarium for 15 år siden ca. Dengang var det ski endelig meget nemmere og mindre sarte fisk end dem vi har idag. Og nyt moderne udstyr. :-) så føler mig og er som nybegynder.

Villads — 8. februar 2013, 19:59

Det er en gammel skrøne at man skal vaske filter i akvarievand, fra dengang man ikke vidste bedre.
Jeg har brugt lunkent hanevand siden sidst i 1960'erne uden problemer.
Bakterier er ikke så sarte, og nogen er virkelig sejlivede.

Nå! Nu ser jeg at jørn har været der, men pyt, denne myte er endnu mere sejlivet end de vildeste baktusser. 😀

Jeg kan ikke regne ud hvad der sker for dig Signe. 🙁

Villads — 8. februar 2013, 20:01

Signe jeg skyller stort set altid filtre samtidig med vandskift, dog ikke ved hvert vandskift.

Det hele er ikke så sart som mange mener.

Emilmjensen — 8. februar 2013, 20:16

Skal lige siges at jeg har haft akvarie i 7 år, og jeg har altid skyllet mine filtre under hanen 🙂
Har aldrig oplevet sygdom eller noget pga det 🙂

USB_akvariegødning — 9. februar 2013, 01:15

Hvis dit vandværk f.eks. har skiftet til andre boringer, kan der være mere silikat i vandet end du er vant til, meget silikat kan stoppe filtrene i løbet at nul-komma-dut, da der nærmest er tale om nano-partikler ligger de sig utroligt tæt og kan stoppe et hvilket som helst flow gennem et filter....
og silikat giver netop en slimet overflade, eller det føles i det mindste sådan, det kan også sætte sig på ruderne i akvariet og der føles det også slimet...

Villads — 9. februar 2013, 01:28

Hov! Du skriver slimet i indv. pumpe. Er det inde i selve pumpeværket du mener?
Sidder der et tynd brunligt let slimet lag?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.