sammensætning af fisk i 198L

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

hendenybegynderen — 5. januar 2013, 12:00

Hejsa derude håber at få hjælp/inspiration til mit nyanskaffede akvarie på 198l. Jeg har lige nu pt et kørende på 54l med to ancistrus mindre og to små gule algeædere som også er små. Derudover to pragtsmerlinger som jeg anskaffede for at slippe af med snegle, men ved godt de skal have mere plads, så de får snart et nyt hjem. Og til sidst en flok guppy mener der er 9 stk

Jeg havde tænkt mig en nogenlunde sammensætning sådan her i det nye:

De to ancistrus følger med over i det nye, samt enten den ene gule algeæder eller begge to (skal lige finde ud af hvad der er bedst).
Alle guppyerne følger også over i det nye.

Derudover havde jeg tænkt på:

-En flot kampfisk med to hunner
- 2-3 zebrasmerlinger til at spise evt. snegle
- en lille flok guppy mere i andre farver


Og så måske en art mere, men det kommer an på om det virker overbefolket/fisket:)

Af bund tænker jeg lidt mørkt fint grus, nogle sten m huler samt nogle gode rødder og en del planter... Kan godt li der er mange huler og gemmesteder og forholdsvis mange planter.

Hvad siger i?

Lyder det ok med sammensætning? Nogle andre ideer?

Kom endelig med input, tåler også at høre konstruktiv kritik:)

10nnitus — 5. januar 2013, 12:57

Med ønsket om et par kampfisk, og derfor ligesom at blive i området Asien, hvor kampfisken holder til, og for at holde en linie i akvariet, er her et forslag:

Colisa labiosa, tyklæbet gurami 1 par
Trigonostigma heteromorpha, kilepletbarbe 12 stk.
Botia striata, zebrasmerling 8 stk. ikke mindre, da denne art er flokfisk i bogstaveligste forstand, ellers kan de syne hen i ensomhedsfølelse
Neocaridina heteropoda, reje 10 – 20 stk. til at holde alger under ave og sørge for at tage del i det overskydende foder samt være et fodertilskud til de andre fisk.

TangaThomas — 5. januar 2013, 13:02

Jeg har læst en del steder, at folk har problemer med at have kampfisk og guppy sammen, da kampfisk kan opfatte guppy'erne som rivaler pga. de store haler.

hendenybegynderen — 5. januar 2013, 13:08

Hejsa tak for forsalg, det vil jeg da tage med i mine overvejelser....

Men synes bare at jeg læste pragtsmerlinger skulle gå i min 300l og det har jeg jo ikke.. Købte dem kun som en her og nu løsning på mit snegleproblem og ville så finde et nyt hjem til dem her når de andre skal flytte.

Hmm måske det en dårlig idé med kampfisk så? Er jo ret glad for mine guppy, de er så nysgerrige og aktive synes jeg:)

andre forslag?

hendenybegynderen — 7. januar 2013, 09:24

Andre forslag?

AnneH — 7. januar 2013, 11:30

#4 Dine pragtsmerlinger bliver helt sikkert for store til at trives optimalt. Hvis du læser #2 igen, vil du se, at det er en anden slags smerling, som også spiser snegle og er sjov at se på, men som ikke bliver helt så stor som pragtsmerlingen. http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=11034

Pragtsmerlinger er i øvrigt også flokdyr og vil absolut trives bedst i grupper á 5-6 stk., gerne mere.

Der er også dværgsmerlinger, de er også søde: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=11033

Held og lykke med projektet 🙂

hendenybegynderen — 9. januar 2013, 22:05

Hejsa tak for indlægget, pragtsmerlingerne skal heller ikke blive boende hos mig, jeg købte dem kun for at komme af med sneglene, så det var sådan en her og nu løsning. De er jo heldigvis meget små nu, så de trives fint nok i det lille ser det ud til, men når jeg begynder at rykke mallerne og gupperne over i det store, så skal pragtsmerlingerne have et nyt hjem:)

Zebramerlingen som du linker til er netop også med i overvejselserne da jeg netop gerne vil have lidt sneglespisere;)

Men nu er jeg da blevet opmærksom på dværgsmerlingen og den lyder umiddelbart som et godt bud, så det vil jeg da klart overveje

10nnitus — 10. januar 2013, 04:40

Her er lidt om smerlinger,

http://www.loaches.com/

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.