Mugilogobius adeia - et opdrætsforsøg

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jacob — 9. december 2012, 19:00

Efter jeg har haft succes med at få mine humlebikutlinger til at lægge æg (http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1405356) har fået lidt blod på tanden, og anskaffet mig endnu en art nemlig Mugilogobius adeia. Jeg købte dem for ca en måned siden i Bonnie rødovre, købte alle dem de havde (5 stk)

Da jeg kom hjem til Jylland, blev de installeret i ca 40 liters akvarie med regnvand. Akvariet er indrettet med nogle trærødder, nogle få javabregner, og 4 mallehuler (ler, bambus og PVC). Temperaturen er 28 grader. Jeg har mest fodret med røde myggelarver (frost) og levende klare myggelarver. Jeg var til at starte med lidt bekymret for om akvariet var for lille, men de trives fint sammen. Har aldrig set dem være hårde ved hinanden.

Det meste af tiden er de ret inaktive, og jeg har aldrig set nogen tegn på yngel. Mallehulerne bruger de ikke rigtigt, kun nogle få gange har set en fisk været derinde, og hurtigt svømme ud igen.

Arten kaldes marmorkutling eller kameleonkutling på dansk, det sidste navn er nok det bedste. De er nemlig ret gode til at skifte farve, nogle gange kan de være ret lyse, andre gange næsten helt sorte.

Idag fodrede jeg dem med en gang levende klare myggelarver. Jeg kunne kun se 4 fisk, men pga deres farver kan de være svære at se på, fx hvis de sidder på en rod eller på HMF-måtten. Jeg opdagede dog at der sad en i en af mallehulerne (ler), og efter et kort øjeblik, så svømmede den helt ind i mallehulen. Jeg prøvede at lyse derind, og det reagerede den kraftigt på. På bunden af mallehulen sad der en stor klump æg 🙂 Jeg prøvede at tage nogle billeder, men det blev på ingen måde godt, alt for mørkt og jeg ville ikke stresse den yderligere med blitz.

Inden jeg købte fiskene havde jeg naturligvis læst en del om dem, bla denne tyske artikel http://ferraqua.de/grundelnsuess/mugilogobius-adeia.html

kim m — 9. december 2012, 19:59

Det er sgi spændende Jacob 🙂

jacob — 11. december 2012, 19:47

Så er det første æg klækket 🙂 Klækketiden skulle være 4 dage. Jeg så æggene søndag eftermiddag, men ved ikke hvornår de er lagt (var ikke hjemme i weekenden)

De nyklækkede unger måler 1,8 mm (iflg Michael Taxacher, tysk kutlingeguru) Den store udfordring bliver helt sikkert at få dem til at spise noget.

Der er desværre også en del æg som er skimlede. Det er svært at se hvor mange æg som stadig er gode, da de ligger ret dybt inde i mallehulen.

SogneprQsten — 12. december 2012, 02:12

Fedt fedt fedt!

jacob — 13. december 2012, 17:11

Må indse at det bliver ved et opdrætsforsøg i denne omgang. Har ikke set noget til nogle unger siden d 11, og kan se der er mange skimlede æg i mallehulen. Håber der snart kommer en ny portion æg 🙂

benma — 13. december 2012, 17:21

Jacob har du prøvet at komme lidt Ellekogle extrakt i vandet, jeg har prøvet ved andre arter end Corydoras med held,

jacob — 13. december 2012, 17:30

Har ikke kommet noget i vandet, men det burde jeg måske have gjort. Men når det nu var første gang, ville jeg prøve at lade naturen gå sin gang.

Vil tro at der har været 200 æg i mallehulen, så de er ganske produktive.

jacob — 19. december 2012, 16:41



Så er der æg igen. I går lavede jeg et 20% vandskifte med regnvand, og samtidig med det, så fik de mallehulen, som første hold æg var lagt i, retur. Beklager den ringe billedkvalitet, men man kan dog aligevel se æggene 🙂

jacob — 20. december 2012, 17:46

Alle æggene er desværre væk :-(

jacob — 17. januar 2013, 16:35

Så er der lidt nyt at berette 🙂 I weekenden lavede jeg et større vandskifte hos mine Mugilogobius adeia. Normalt skifter jeg med regnvand, men lige pt så mit regnvand i en lidt upraktisk tilstandsform...Så skiftede med vandhanevand. Fodrede godt med levende klare myg. Håbede at det ville give resultater i form af nogle æg. Så da også en han og en hun inde i den hule, hvor der var æg sidst. Men jeg kunne ikke se nogen æg.

Onsdag morgen opdagede jeg en stor klump æg (200-300) i et PVC-rør, som de aldrig før har haft nogen interesse i. Røret er lukket i den ene ende med en stykke filtermåtte. Hannen var ikke inde i røret, så jeg tog chancen og flyttede røret over en lille plastbeholder. Jeg tilsatte lidt ellekogle-ekstrakt. I går aftes kunne jeg se haler i mange af æggene, og her til morgen var de første klækkede. Vil tror at 2/3 af æggende er klækkede nu, resten ser stadig fine ud 🙂

Ungerne er meget aktive og svømmer meget rundt. Det er virkelig mange og jeg håber at kunne få dem til at spise. Det er helt sikkert den store udfordring...

SogneprQsten — 17. januar 2013, 18:17

Kæmpe tillykke!
Billeder ville da være fantastisk 🙂

Bølle Bob — 17. januar 2013, 19:06

Det bliver spændende :-)

kim m — 18. januar 2013, 07:03

Det er satme spændende Jacob 😀

benma — 18. januar 2013, 14:06

Tillykke Jacob, håber for dig de vokser op

jacob — 18. januar 2013, 16:40

Der er rigtig mange unger, måske har jeg undervurderet antallet af æg ? og de er stadig meget livlige. I morges sugede jeg lidt vand op i en engangspipette, og fik ca 5 unger med op. Der kan vist være 2 ml i sådan en pipette, det giver nok en idé om antallet af unger 🙂

Meningen med at fange dem op, var at tage nogle billeder under mikroskop. Kvaliteten er ikke overvældende, men håber da man kan se hvad det forestiller. Billedet et taget med 10 x forstørrelse (mikroskopet) og muligvis har jeg også zoomet på kameraet.

SogneprQsten — 19. januar 2013, 14:05

Spændende - fint mikroskopbillede.

benma — 19. januar 2013, 18:45

Flot billede

jacob — 24. januar 2013, 07:10

Tror desværre at opdrætsforsøget lakker mod enden 🙁 De sidste par dage har jeg mistet en del unger, der er nu ca 100 tilbage tror jeg. Har forsøgt at fodre med infusorier, derudover har jeg lagt et tørret bøgeblad ned til dem.

Hvad der er årsagen til det store frafald de sidste par dage er svært at vide. Min teori er de ikke spiser infusorierne. Når deres blommesæk så er væk, så dør ungerne af sult. Det kunne være sjovt at fodre nogle unger op, men at få de nyklækkede larver til at spise er den store udfordring ved opdræt af mange kutlinge/goby- arter.

Nogle arter, som fx Ørkenkutling og den, for tiden, ret populære Tateurndina ocellicauda lægger store æg, og ungerne er nemme at opdrætte.

SogneprQsten — 24. januar 2013, 10:38

Øv :/
Krydser fingre for de sidste.

jacob — 25. januar 2013, 16:43

Alle unger er døde. så nogle få stykker i går aftes. Her i eftermiddag kan jeg ikke se en eneste.


OMG !! Der er lagt en ny portion æg, og der er dælme mange. Tror godt der kan være op mod 1000 æg. Utroligt, at der kan være så mange æg i en så lille fisk (hunnen er ca 5 cm)

benma — 25. januar 2013, 17:06

Har du prøvet med Bøgeblade, til at give Infusorier. Det bruger jeg til de mindste Corydoras de første dage,og under ferier og lign.
Jeg kommer nogle visne blade ned til dem, det er alt

SogneprQsten — 25. januar 2013, 17:14

Ja det godt nok mange - håber det går bedre denne gang med de små 🙂

MCtopper — 25. januar 2013, 17:31

Hej Jacob.. Det lyder godt nok spændende..

Jeg har også selv købt to samme sted. Men jeg har ikke rigtig kunne finde nogle steder jeg kunne læse om dem, jeg kan ikke læse tysk.. Så ved du om der står noget om dem på dansk eller engelsk nogle steder..

Håber du får nogle unger ud af dem snart.. 🙂

Amalie

jacob — 26. januar 2013, 09:58

I morges inden arbejde, kiggede jeg lige til min kutlinger. Lyste med en lommelygte ind i hulen, og tænkte, øv æggene er væk. Men da jeg kiggede ordentlig efter, kunne jeg konstatere at der var kommet mange flere æg siden i går eftermiddag. Mallehulen er ca 10 cm lang. 1 cm fra åbningen ligger de første æg. Der er æg helt ned til bunden, og et stykke op af begge sider. Man kan lige netop skelne de enkelte æg, så de er små..Æggene har stort set samme farve som mallehule (lyse brune), så derfor troede jeg de var væk.

Jeg tog hulen op, og kom den i en lille beholder, tilsatte lidt ellekogleekstrakt (som sidst). Har nogle nye ideer til fodring, følg med i tråden 🙂

#23 Der er mange gode tips her i tråden (synes jeg ihvertfald selv haha)

jacob — 30. januar 2013, 16:57

Søndag klækkede de første æg, og efter nogle dage var alle klækket. Der er virkelig mange unger denne gang, udfra tætheden at bedømme, er der er dobbelt så mange som sidste.

Da jeg i lørdags toget hulen med alle æggene fra, så satte jeg hulen fra det forrige opdrætsforsøg tilbage i akvariet. Parret var åbenbart ikke færdige med æglægningen, så de lagde 100 æg mere 🙂 Dem har jeg dog ikke taget fra. Idag er jeg begyndt at fodre, spændende om det giver resultat 🙂

benma — 30. januar 2013, 18:26

Jeg håber det lykkes for dig at opfodre dem:P

SogneprQsten — 30. januar 2013, 18:28

Lækkert Jacob!

Hold os endelig opdateret.

Håber det lykkedes!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.