Algeproblem!!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Rune100110 — 18. november 2012, 18:24

Hej, min far har gennem længere tid haft problemer med brunalger som har sat sig på kunstige planter, ruder og pumpehus. Vi har hver gang tømt akvariet fuldstændig og vasket alt i bund og derefter fyldt det igen, men efter en lille måneds tid kommer de igen, hvad kan det skyldes og hvad gør man ved det??

Info:
Juwel Lido 120
25 grader konstant temperatur
11 timers lys

På forhånd tak, skriv endelig hvis der er andre infoer i vil have

Martin´s mormor — 18. november 2012, 20:12

Efter hvad jeg har læst mig til så skulle det være en helt normalt adfærd i et nystartet akvarie, som efter sigende skulle forsvinde igen efter et stykke tid.

Der god læsning og god hjælp at hente her http://www.akvariegoedning.dk/

Rune100110 — 18. november 2012, 21:44

Tak, men akvariet er ikke nystartet og vi har prøvet at lade det stå og så ender det med at der bliver så galt at man ikke kan se ind til fiskene

USB_akvariegødning — 18. november 2012, 21:51

Det er silikat der bl.a. er med til at holde gang i de brune alger... med plastik planter er der så at sige ikke nogen reduktion i silikat, da det naturligt er indeholdt i både vand og grus, hvorimod ægte planter optager silikat og forbruger det i deres opbygning af cellevægge, stængler osv...

Martin´s mormor — 18. november 2012, 22:59

[citat]Tak, men akvariet er ikke nystartet og vi har prøvet at lade det stå og så ender det med at der bliver så galt at man ikke kan se ind til fiskene[/citat]

Hver gang i gør akvariet rent er det nystartet. 😉= de første 1-2 mdr.
- nu havde jeg så heller ikke lagt mærke til, at det var kunstige planter 🙂

Rune100110 — 19. november 2012, 00:06

okay så det er de kunstige planter. Tusind tak for hjælpen så skal vi da have købt nogle ægte planter

USB_akvariegødning — 19. november 2012, 00:19

Nej, det er ikke de kunstige planter, men de kunstige planter bidrager ikke til omsætningen i akvariet på nogen måde... bakterier forbruger også en del silikat, men de skal optimeres og fodres ligesom planterne i stor stil for at trives og for at kunne gøre et indhug i silikat-afdelingen...
Selvom der er naturlige planter, vil man også her kunne opleve brune alger, men de er med til at reducere muligheden... varmen i akvariet spiller også ind, da den er medbestemmende hvad planternes stofskifte angår... jo højere stofskifte jo større omsætning, så en lav temperatur i akvariet kan også være en medvirkende årsag til at brunalgerne optræder, samt tilstedeværelsen af cyano bakterie, der ligefrem kan leve i symbiose med brun alger, eller diatom alger som der egentlig er tale om...

Rune100110 — 19. november 2012, 02:15

[citat]Nej, det er ikke de kunstige planter, men de kunstige planter bidrager ikke til omsætningen i akvariet på nogen måde... bakterier forbruger også en del silikat, men de skal optimeres og fodres ligesom planterne i stor stil for at trives og for at kunne gøre et indhug i silikat-afdelingen...
Selvom der er naturlige planter, vil man også her kunne opleve brune alger, men de er med til at reducere muligheden... varmen i akvariet spiller også ind, da den er medbestemmende hvad planternes stofskifte angår... jo højere stofskifte jo større omsætning, så en lav temperatur i akvariet kan også være en medvirkende årsag til at brunalgerne optræder, samt tilstedeværelsen af cyano bakterie, der ligefrem kan leve i symbiose med brun alger, eller diatom alger som der egentlig er tale om... [/citat]

Hvad kan jeg gøre for at de ikke bliver ved med at komme?

HackZaw — 19. november 2012, 10:56

Lidt alger kommer der i de fleste akvarier og det ser vel også mere naturligt ud. Alger bidrager vel også med noget til din lille oase. Kunsten er at kunne styre det så alger ikke tager overhånd.

Da jeg startede mit akvarie kom der også brun alger. Men de er forsvundet med tide efter akvariet "modnede". Som #5 skriver, så starter du om hver gang du tømmer helt og renser i bund. Giv det tid med brun algerne så forsvinder de nok, det gjorde de for mig. Men så kommer udfordringerne med andre typer alger 😉

Selv læser jeg meget hvad Hr. USB skriver og besøger hans hjemmeside for info.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.