Kampfisk

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Zawo — 18. november 2012, 10:46

Hej AS.

Jeg kunnet godt tænke mig at sætte en kampfisk ned til nogle "korthalede" guppyer, men så er det jeg kommer i tvivl om noget. Jeg har fået at vide at en kampfisk kan blive aggressiv over guppyer med store haler. De "korthalede" guppyer er jo samme art men har ikke lange haler, så vil lige sikre mig at der ikke bliver krig i akvariet inden jeg sætter noget i. Guppyerne er den her: http://www.google.dk/search?hl=da&pq=yellow+sunrise&cp=6&gs_id=2m&xhr=t&q=guppy+yellow+sunrise&bav=on.2,or.r_gc.r_pw.r_qf.&bpcl=38625945&biw=1143&bih=565&wrapid=tljp1353227132935212&um=1&ie=UTF-8&tbm=isch&source=og&sa=N&tab=wi&ei=iZuoUJGjLYixtAbAh4EQ

Tak 😀

titrania — 18. november 2012, 10:50

Det kan gå. Alt kommer an på din kamphans temperament 🙂 Min gamle han kunne sagtens ha' gået med alle mulige slags fisk, han var meget blid i det 🙂

Zawo — 18. november 2012, 10:55

Akvariet er ikke opstartet endnu 😀 jeg tænker på den her kampfisk http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10898
Jeg er virkelig på dybt vand med sådan nogle kampfisk så jeg søger alt den viden jeg kan få 🙂

Har du en god måde at se hans temperemant på nede i butikken når tiden kommer til det? 🙂

titrania — 18. november 2012, 11:14

Eftersom de fleste kampfiskhanner går alene i butikkerne, så er det ikke til at vide, hvordan de opfører sig sammen med andre fisk. Jeg tror det var, fordi Jethro gik sammen med andre fisk da jeg købte ham, at det gik så godt som det gjorde 🙂

Zawo — 19. november 2012, 21:38

Tak for tippet 🙂 I min butik går kampfiskene godt nok sammen med andre fisk, så måske alle de kampfisk vil kunne enes? 😀

Sølz — 19. november 2012, 21:39

AAndreas - læs dog artsbeskrivelsen inkl. brugeroplysninger på denne side, så ved du i hvert fald noget mere:)😉

mumrikken — 19. november 2012, 21:58

har en fin han der hedder alfred 😉.. længere historie 😛.. men han går sammen med 7 platyer og 5 ancitrus.. og det går fint.. dog skulle han lige markerer sig i starten

Zawo — 20. november 2012, 18:51

Det står jo også lige der, sort på hvidt.. "Adfærd
Fredelig overfor andre fisk. Hannerne er meget aggressive overfor hinanden. I yngletiden er hannen aggressiv overfor hunnen.
". Jeg har læst den op til flere gange, jeg må have overset det *blink*😀

Sølz — 20. november 2012, 19:09

Fra artsbeskrivelsen - brugerkommentarer:


En kampfisk (Betta Splendens) kaldes ikke uden grund – en kampfisk. Det er vigtigt at huske. Der er rigtig meget godt ved at have en kampfisk. De er smukke og findes i en stor variation i farver. Nogle af dem kan blive håndtamme osv. Du bør ALTID læse på artsbeskrivelserne INDEN køb af fisk m.h.p. at undgå fejl, at undgå de værste problemer og undgå stressede fisk. Dette gælder også for kampfisk. Undgå den klassiske fejl med at anskaffe fiskarter uden at vide, hvad det er for et levende væsen, du har købt med hjem.
Der er ikke er nogen andre fiskearter, som en kampfisk "sagtens" kan være i akvarium sammen med. Du kan godt være så heldig, at en kampfisk kan være i samme akvarium som andre kampfisk/andre fiskearter, men det er bestemt IKKE noget, du som en selvfølgelighed kan forvente er muligt.
Både hanner og hunner kan være aldeles uegnede til at være i samme akvarium som andre fisk i det hele taget. Der findes dog nogle kampfisk, der er fredelige og som trives fint sammen med andre fisk. Du kan også risikere, at en ellers fredelig kampfisk - pludselig og uden synlig årsag - bliver aggressiv over for de fisk, som den har været i akvarium med uden problemer. Det er derfor altid et "lotterispil" om den/de kampfisk, man vil købe med hjem, nu også egner sig til at leve sammen med andre fisk. Forsøg at danne dig et indtryk af det ved at se på kampfiskens adfærd over for andre fisk i forretningen. Det giver dog kun mening, hvis kampfisken er placeret med andre fisk. Accepterer den de øvrige fisk, kan dette muligvis være en indikator på, at du så kan være så heldig, at den kan være i et akvarium med andre fisk hjemme hos dig selv. Der er dog ikke nogen sikkerhed, da de fleste fisk er relativt stressede - og derfor har en anden adfærd - i forretningens akvarier. De fleste fisk skifter adfærd, når de kommer hjem til os akvarister. Det er dog et forsøg værd. Hvis kampfisken er placeret i et lille akvarium for sig selv i forretningen, så bliver det et endnu større "lotterispil", om den så kan fungere sammen med andre fisk, når du kommer hjem med den. Under alle omstændigheder, at bør du altid have mulighed for en anden placering af enten kampfisken eller de fisk, som den ikke kan være i akvarium sammen med, hvis du er uheldig.
En del kampfiskehunner er langt mere aggressive end hannerne. En/flere hunner kan sagtens jage en han så aggressivt, at han dør af det – eller de flår finnerne af ham. VIGTIGT: Der er ALDRIG nogen sikre løsninger med kampfisk - og det er altid en god ide at have alternative placeringsmuligheder for enten kampfisken/de andre arter, hvis det går galt. Introduktion af kampfisk til en etableret flok eller ved køb af nogle hunner til en han skal planlægges ordentlig for derved at have den største chance for success. Det bedste er at sørge for, at de allesammen introduceres til akvariet på samme tid. Hvis en/flere af kampfiskene har været i akvariet først, så fjern dem. Flyt om på planter, dekorationer, flyt pumpen osv., således at akvariet fremstår som nyt for alle fiskene. Lad så både de "gamle" og de nye fisk komme i akvariet samtidigt – det vil give dem et fælles stressniveau, og ingen har gamle territorier, der skal forsvares. Det vil øge dine chancer for et godt resultat. Det vil dog under alle omstændigheder være en god idé at have en alternativ placeringsmulighed, hvis det ikke fungerer. Det er muligt, at den/de nye kampfisk ikke spiser foderet, fordi det er en anden slags end det vanlige. Kampfisk kan nemlig være ret så kræsne. De fleste spiser dog med stor fryd levende foder - f.eks. hvide myggelarver, da de stimulerer fiskens jagtinstinkt. Optøet frossent foder er ofte også et hit. Under alle omstændigheder så tag det dog roligt; generelt så spiser fisk, når de bliver sultne nok.
Akvariet til en enkelt kampfisk bør være på min. 20 liter og ALDRIG en bowle. Det bør indrettes med mange/store planter, stenhuler (ingen skarpe kanter) osv., således at kampfisken kan gemme sig/har noget at svømme rundt om og inspicere for evt. “ukendte fjender” – husk det er en kampfisk, du har anskaffet dig.
Hvis du ønsker 1 han og/eller flere hunner sammen, bør akvariet være på min. 54 liter og være godt tilplantet med mange skjulesteder til den/de, der evt. jagtes af de øvrige kampfisk. Du skal også huske på, at akvariet skal være godt tildækket, da en del kampfisk er gode til at springe ud af akvariet. Der bør være en relativ svag circulation, men tilstrækkeligt til, at der ikke bliver døde områder i akvariet. Temperaturen bør ligge omkring 26-27 grader. Et akvarium med kampfisk bør placeres således, at kampfisken kan følge med i livet uden for akvariet, da de fleste er ret så nysgerrige. Kampfisk kan tydeligvis nemt komme til at kede sig. Du kan putte lidt rene skyllede bøgeblade i akvariet - eller købe Katapangblade hos dyrehandleren, da dette kan medvirke til at beskytte de lange sarte finner. Læs artsbeskrivelsen på denne side for kampfisk/Betta Splendens og/eller søg på internettet, hvor der er mange gode og informative sider om Betta Splendens – herunder en del på dansk.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.